|
Nu er vi ved at være fremme ved målet,
eller er vi. Vi skal nu have sat indstikskort i maskinen, som i dette tilfælde er
grafikkortet og lydkortet. Vi starter lige med at vise endnu et billede at bundkortet med
CPU og ram installeret. Dette er for at vise jer AGP porten som er vor tids indstiksport
til grafikkortet.
På dette billede kan man se, at der under CPU lidt til
højre sidder et brunt stik. Dette er AGP porten. Der er kun 1 stik, og det er fordi det
KUN kan bruges til grafikkort. AGP porten har siddet på bundkortene de sidste 3 års tid,
som erstatning for den noget langsommere PCI port, som er de 5 hvide stik, der sidder
under AGP porten.
Når man skal installere sit grafikkort, skal man være
påpasselig med at få det skubbet HELT ned i AGP soklen, indtil der kommer et lille
klik/svup, derefter kan man skrue kortet fast i skinnen med en grov gevindet skrue.
Så skal vi have lydkortet installeret, og det skal
sættes i en af de 5 ledige PCI porte, som tidligere nævnt er det de 5 hvide stik. Det er
altid en god ide at sætte sit lydkort så lang nede som muligt, dvs. i den nederste PCI
port lige over ISA portene, som er de 2 sorte stik som sidder nederst på bundkortet. ISA
stikket er det ældste og mest langsomme stik der findes på et bundkort, og der findes da
heller ikke i dag ret mange kort der kan sættes i disse stik, men det forekommer dog.
Lydkortet monteres på samme måde som et grafikkort, og
for den sags skyld skal alle indstikskort installeres på samme måde, at man presser dem
bestemt ned i soklen, indtil der kommer det famøse klik/svup, hvorefter man skruer kortet
i skinnen med skruen.
Nu har vi fået de 2 indstikskort (eller flere)
installeret, og nu mangler vi kun at forbinde kablerne, hvorefter vi er klar til at tænde
maskinen for første gang.
|