XSPC X2O Vandkøling rev. 2
|
Vi er efterhånden blevet samlings sted for en del artikler inden for vandkølingsområdet og der kommer faktisk meget mere fra vores side igennem efteråret og vinteren, da vi har en del projekter i støbeskeen og under udarbejdelse, men dene gang skal vi kigge på en genganger af en slags.
I november 2006 kiggede vi på det første vandkølings sæt fra XSPC som kom i en lille fin kasse så man hurtigt kunne få vandkølet sin CPU, men dengang havde vi en del kritik punkter til et ellers fornuftigt produkt.
Det som sker engang imellem er faktisk at producenten lytter til den kritik der kommer fra sider som TweakUp i samarbejde med den forhandler som nu dækker Danmark.
Dette er faktisk sket med dette lille XSPC kit vi testede og vi har nu fået mulighed for at se sættet igennem endnu engang og hvad der måtte være sket siden første gang.
Derfor skal vi se lidt nærmere på XSPC X2O og det morsomme er faktisk at det allerede er ved at blive opgraderet igen fordi de skifter deres kølehoved ud med et nyere design, men det ser vi sikkert på senere for sig selv.
Den originale anmeldelse af XSPC X2O Vandkøling findes her: XSPC X2O anmeldelse 3 november 2006
 Illustration 1
Den lille kasse som XSPX X2O sættet kommer i er 100 % identisk med den kasse vi modtog tidligere så her kan mnan ikke rigtigt se nogen forskel. Det er faktisk komponenterne fra det gamle sæt som bliver vist på billedet og derfor kan kassen godt virke en smule misvisende når man tænker på at produktet er ændret i forhold til den originale løsning.
Men kassen er ikke altid det vigtigste, men det som tæller her at vi har en komplet løsning til CPU køling alt inkl. hvor man kun skal have det samlet og tilføjet noget vand så skulle man sidde med et funktionelt og fornuftigt køle system.
 Illustration 2
Dette er næsten alt hvad man finder i kassen, men dem som ikke har set deres tidligere version vil måske slet ikke være klar over hvad der er sket siden første version vi har testet, men her på billedet kan vi se det komplette system hvor bl.a. pumpehuset er blevet designet voldsomt om, men det var også en af de faktorer vi slås på ved første test.
Men der er tale om et komplet system alt inkl. men vi mangler lige de 2 meter slange på billedet som selvfølgelig også ligger med i kassen. Helt i bunden, hvilket næsten er forsvundet på billedet er en lækker detalje fra XSPC, nemlig en installations manual så dem der ikke har prøvet at arbejde med den slags så tit også kan samle systemet uden problemer.
Men lad os kigge lidt på de forskellige dele, hvor vi i denne anmeldelse nøjes med at kigge på de områder hvor XSPC har ændret i forhold til den originale version af produktet.
 Illustration 3
Dette er pumpehuset som er kombineret pumpe og vandtank hvilket gør at man sparer et komponent i systemet og alligevel gør det nemt at klargøre sættet første gang og senere efterfylde vandet når/hvis det fordamper. Det er nok den enhed der er sket størst ændring på i forhold til det originale sæt vi testede i 2006.
Pumpehuset fra dengang var mere firkantet og kompakt i designet. Det var faktisk ganske smart, men der var bare et større problem med det. Vandet som blev pumpet tilbage i vandtanken blev klasket ned oven på pumpen og lavede derfor en klukkelyd, samtidig med at vandet for det meste var så oprørt at der hele tiden var luft i systemet.
Dette skyldes selvfølgelig at den lille pumpe kørte meget hurtigt, men det er blevet løst ved at lave en større tank, hvor returslange dykker ned ved siden af pumpen, så vandet står helt stille på overfladen og det giver en støjsvag samt effektiv løsning. Det eneste man skal gå lidt på kompromis med nu er størrelsen på tanken, men det kan sagtens placeres i kabinettet uden de største problemer.
 Illustration 4
Kølehovedet er et XSPC X2O Xtreme CPU hoved som vi også modtog i det første kit, men det som er sket i forhold til dengang er faktisk at overfladen/bunden er blevet gjort noget bedre end første generation. De ridser man ser på billedet er faktisk kommet efter vi har rodet rundt med hovedet inden billederne, så dem skal XSPC kittet ikke bøde for.
Men det var nemlig også en af de ting som vi var lidt ude efter da ydelsen jo spiller en rolle i alle vandkølings systemer og man i små systemer har brug for al den performance man kan få til rådighed. Derfor nytter det ikke noget at et lille kompakt system er udstyret med et kølehoved som giver dårlig kontakt til CPU og dermed tager lidt af den performance som der tilbydes.
Men det har de som sagt også fået ændret kraftigt på, så det kan man jo kun være godt tilfreds med. Men det er faktisk sidste gang vi kommer til at se dette hoved, for det skal snart udgå og bliver erstattet af deres nyere "X2O Delta CPU" som har lidt anderledes design, men anvender samme monterings system.
 Illustration 5
Noget vi var meget ude efter i første version var blæseren eller faktisk var det ikke selve blæseren, men FAN grill som der ikke medfulgte. Det har XSPC heldigvis også lyttet til, for det er yderst vigtigt med et system hvor man baserer installationsmulighederne på at radiator sidder uden for kabinettet.
Derfor fandt vi heldigvis en ganske standard FAN grill som der nu kan bruges når blæseren bliver monteret på radiator. Det beskytter både nysgerrige fingre fra grimme skader og beskytter faktisk også blæseren for genstande der måske kommer lidt for tæt på vingerne i hverdagen "kabler".
Blæseren er samme model som deres originale version er udstyret med. Den er ikke super støjsvag, men den larmer nu heller ikke så voldsomt igen. Den kan evt. kombineres med FAN controller system som de fleste bundkort tilbyder i dag, eller ved at bruge en lille manuel FAN controller som der kan købes mange forskellige steder.
Vigtigt er dog at ledningen stadigvæk er rigeligt lang så man ved installation uden for kabinettet ikke har problemer med at nå ind til den ønskede tilslutning, men det kunne da være fedt hvis den havde haft lidt cable sleeving, for de 3 wire dingler noget rundt hvis man ikke stripper dem sammen.
 Illustration 6
Dette er ingen nyhed i deres X2O kit, men vi fik ikke rigtigt kigget på det lille ekstra komponent der medfølger til kittet. Det er nemlig valgfrit om man vil bruge den eller ej. Der er tale om en lille blå LED der kan installeres pumpehusets låg, så man får blåt lys ned i selve vandtanken. Det kan se ganske godt ud hvis man er til den slags.
 Illustration 7
Anti alge væske bør altid medfølge til vandkøling og det har det også gjort til XSPC kittet siden første dag. Det er samme version der medfølger til rev. 2. Det skal blandes sammen med almindeligt vand hvis man ikke har deminiraliseret vand til rådighed.
 Illustration 8
Da systemet er baseret på en løsning hvor radiatoren kan monteres uden for kabinettet så er det nødvendigt med en lille ramme som denne. Deres tidligere ramme så lidt anderledes ud, da man havde lavet en seperat gennemgang til blæser kablet. Det er lavet om så der både kan være slange og kabel i begge gennemgange. Ikke den store ændring, men det virker efter hensigten og materialet er lidt kraftigere uden skarpe kanter så det ikke skader slangen der løber igennem.
Radiatoren - Genganger
 Illustration 9
Når man snakker om vandkøling i dag så er det ikke kølehovedet der alene giver den ønskede ydelse i systemet med flere komponenter sammen hvor radiatoren dog har den vigtigste rolle i sættet da vandet herude skal køles mest muligt ned inden det skal retur i systemet.
Radiatoren fra XSPC er ikke identisk med de radiatorer vi tidligere har testet på redaktionen og det afslører placering af studserne. Normale plejer vi at finde begge studser i samme ende af radiator, men den medfølgende radiator er udstyret med en stud i hver ende af radiator forskudt fra hinanden så det giver et såkaldt cross flow inden i radiatoren.
 Illustration 10
Denne illustration viser hvad forskellen er på en klassisk radiator vi ser på vandkølingsmarkedet og denne cross flow model hvor vandet ikke skal op og ned i radiatoren, men bare ind i toppen og ud i bunden hvilket giver et mindre tryk på vandet der skal igennem radiatoren og er en stor fordel for systemer med lav flow hastighed eller systemer der køles passivt.
Det giver XSPC kittet de optimale forhold og selvom det kun er radiator til 1 x 120mm blæser så giver single pass designet optimal køling således at der kan satses på god performance i kontrast til lav blæser hastighed.
 Illustration 11
Ved siden af radiatoren ligger der 2 studser man selv skal montere og dette klares hurtigt med en svensknøgle eller andet værktøj der kan stramme fittings så der ikke opstår utætheder når der kommer vand i slangerne.
Studserne er samme push-on type som kølehovedet er udstyret med og montering af slange foregår uden de store problemer hvis man ellers sørger for at klippe slangen lige i enderne så de slutter helt tæt til kanten af studs inden gevind toppen spændes ned og holder slangen i spænd over studsen.
 Illustration 12
Men vi har gang i radiatoren så skal vi lige vise en sjov feature XSPC har valgt at introducere til deres kit og dette skyldes den tykke radiator der ikke kan monteres i alle kabinetter med plads til 120mm blæsere. Dette skyldes at man har monteret ekstra sidebeslag på radiatoren så der kan monteres blæsere på begge sider, men det skyldes også at flere PC kabinettet ikke har ekstra plads end selve 120mm blæserens areal så der skal tænkes alternativt hvis radiatoren ikke ligge og flyde i bunden af kabinettet.
De har lavet 4 små beslag så det faktisk er muligt at montere denne radiator ved en 80mm plads i kabinettet og så skal radiatoren altså flyttes uden for kabinettet som vi har set flere producenter vælge.
Dette er også smart nok gjort da man får de optimale køleforhold når varme fra kabinettet ikke kan påvirke radiatorens temperatur, men når man flytter ting uden for kabinettet så skal der være styr på forbindelserne mellem sektionerne og beskyttelse af udstyret,
Selve beslaget til radiatoren er simple at montere så radiatoren kan hænge på bagsiden af kabinettet og det er denne løsning vi har valgt til vores system. Under deres tilbehør i kassen ligger der en skinne til at få slanger og strømkabel fra blæser ind i computeren på en pæn måde.
Samlet resultat
Når det kommer til det samlede resultat af vandkøling så er der ingen regler for opsætning uden undtagelser, da kabinettet altid spiller en rolle for placering af komponenterne. Det kommer selvfølgelig også an på hvad man selv interesserer sig for når man samler systemet, hvor nogle bare skal have det samlet til brug, mens mange heldigvis også gerne vil have tingene til at se godt ud inde i kabinettet.
Det eneste vi vil sige til folk er at de skal bruge lidt ekstra tid på at tjekke om komponenterne nu står optimalt i deres kabinet, for der er ikke mere end 2 meter slange i pakningen og dette tillader ikke ret mange fejl længer på slange. Derfor er det en rigtig god ide at bruge en halv time ekstra eller mere så man er helt sikker på resultatet.
 Illustration 13
Sådan er vores resultat blevet i det lille Antec P150 kabinet og dette kabinet er designet således at der alligevel er ganske god plads til tingene. Det som vi tænker på her er pumpe sektionen som står den runde tank. Sidste gang vi testede XSPC sættet placerede vi den helt i bagenden, men denne gang skal den længere frem i kabinettet for at give nok plads til grafikkort m.m.
Men installation bliver ikke dårligere af den grund, for vi får en mere lige slangeføring i kabinettet og resultatet er ganske fornuftigt, for vi har da plads til at have en fullsize grafikkort installeret i kabinettet.
Dette gør at vi holder god orden i systemet og det er kun udenfor kabinettet at det ser lidt mere kaotisk ud efter min mening. Dette skyldes selvfølgelig at radiator bliver holdt 4cm ud fra kabinettet og slangerne derfor kommer til at slå nogle store buer der skal være således at slangen ikke kan bukke når man stiller kabinettet hvor det plejer at stå.
Systemet er nu klar til brug, så der skal blot monteres nogle RAM på vores Core 2 Duo system og der kan trækkes nogle temperatur resultater ud med XSPC vandkølingen i drift.
Testen
Sidste gang vi testede X2O systemet valgte vi ikke at kigge på overclocking og det vælger vi heller ikke at gøre denne gang. Det er ikke alle der vælger denne køler løsning fordi de skal overclocke, men fordi de synes det er sjovt at køre med vandkøling generelt pga. af udseende, eller fordi det er muligt at skabe et mere støjsvagt PC system med vandkøling hvis man har lidt snilde til at samle det selv.
Ligesom sidste gang har vi valgt at fokusere på selve driften af systemet og den oplevelse det giver, men vi trækker selvfølgelig en række resultater sammen med rev. 2 af systemet for at se om der er sket forbedringer i forhold til det originale system, der efter 10 mdr. endnu fungerer upåklageligt og først er blevet taget ud af brug efter rev. 2 blev færdig testet.
XSPC systemet er testet på følgende konfiguration
Intel Pentium Core 2 Duo E6600 - 2400MHz, 1066MHz FSB, 4MB Level 2 cache, 2 x 32Kb level 1 cache
XSPC Komplet Vandkølings kit til CPU, 1 x 120mm FAN, standard kølepasta
Foxxcon 965P chipset + ICH8, Core 2 Duo FSB1000 support
OCZ Platinium 2 * 1024MB PC8000 DDR2 RAM, 1066MHz
MSI Geforce 7900GTX PCi-Express, 256-bit, 512MB GDDR3 RAM
Western Digital Raptor 36GB S-ATA hard disk, 10.000RPM, 8MB Buffer Cache
Sony DW18U 8x DVD brænder/DVD drev.
NorthQ 4775-500SWatt PSU med 24pin ATX tilslutning.
For at give lidt forskellige resultater i systemet så har vi valgt at testet XSPC systemet ved 3 forskellige blæser hastigheder, 100 %, 50 % og 0 % hastighed der også svarer til passiv køling. Derudover har vi tilføjet resultaterne for en standard Intel retail køler der følger med til alle box versioner og endelig har vi tilføjet resultaterne fra en populær heat pipe køler med stor 120mm blæser monteret.
Alle resultaterne er blevet afmålt efter periode på 30 minutter hvor temperaturerne er taget via medfølgende software til bundkortet. Resultaterne er blevet samlet i et skema herunder, hvor der er lagt vægt på temperaturen ved lav belastning og derefter ved fuld belastning af systemet over en halv times arbejde.
 Illustration 14
Dette er vores temperatur resultater med XSPC systemet i forhold til de andre kølere. Det er tydeligt at se hvor stor en rolle vandkøling generelt spiller i forhold til standard køleren der medfølger til ens processor. Det er dog kun tilfældet hvis man køber en box version, hvor de fleste efterhånden vælger en bulk version hvor garanti reglerne er lidt anderledes for brug af anden køling.
Alt efter hvor hurtigt blæseren kører på XSPC systemet så får vi selvfølgelig nogle forskellige resultater. Ved 100 % har vi den bedste ydelse i systemet generelt men støjen er også at bemærke. Grunden til dette er simpelthen at blæseren sidder uden for kabinettet og lyden derfor ikke bliver dæmpet af kabinettets sider.
Men når blæseren skrues ned til 50 % ydelse så bliver systemet utrolig støjsvagt og ydelsen falder ikke voldsomt i forhold til fuld hastighed. Når man slukker blæseren helt så er systemet næsten umuligt at høre og det er nu harddisken der er støjfaktor i systemet. Det utrolige er faktisk at XSPC systemet formår at holde en bedre temperatur med blæseren slukket end den originale køler fra Intel der ellers har vist sig ganske positiv.
Forskellen er dog ganske lille men der er utrolig stor forskel i støj udvikling da box køleren anvender load manager via bundkortet og hastigheden bliver hævet alt efter belastning af processoren så blæseren er faktisk på fuld hastighed i denne test.
Ser vi på Noctua køleren sammen med deres helt nye blæsere så har vi også nogle utrolige flotte resultater. Det siger bare lidt om hvor effektive de store heat pipe kølere endnu kan være, men vi anvender også et kit med single radiator så der er mere ydelse at hente i vand klassen hvis der skiftes ud på dette område.
Vores valg vil her være XSPC med 50 % blæser hastighed hvor ydelsen er rigtigt god i forhold til støjen vi også skal have kigget på.
Ydelsen på rev. 2 af systemet er altså mere eller mindre uændret i forhold til vores første test, men støjen har ændret sig markant på forskellige områder og det er med til at give en bedre oplevelse af produktet generelt.
Ved den sidste test af et køler relateret produkt der introducerede vi et "støjfaktor" system til komponenterne hvor 100 er det højeste tal et produkt kan gives. Jo lavere tallet er jo bedre er støj forholdene så 100 er meget støjende og 0 er den optimale løsning.
 Illustration 15
Dette er vores karakter fordeling af støj udvikling ved de forskellige blæser hastigheder og de 2 luft baseret kølere som konkurrenter. Det er tydeligt at se hvad man ikke skal vælge hvis man ønsker et støjsvagt system, men kigger vi på de lave tal så er det selvfølgelig det passive system der ligger bedst. Sidste gang stoppede i det passive system ved 10 points og nu gør vi det ved 5 for vi er sluppet af med den skvulpen der kom fra det gamle pumpehus, men nu er det andre komponenter der skaber støjen i systemet.
Selve vandkølings systemet er ved passiv drift ikke rigtigt til at høre mere og det skyldes den nye vandtank og en pumpe som er placeret optimalt. Det bliver selvfølgelig forbedret at pumpehuset er placeret på et klæbende materiale som både holder det fast i kabinettet, men også fjerner den sidst rest af vibrationer.
Det optimale system for os er XSPC med 50 % blæser hastighed og det gav også en bedre ydelse end Noctua produkterne der rent støjmæssigt opleves som XSPC systemet med blæseren på halv kraft. Så er det bare om man er til vand eller luft køling, men det er så en helt anden snak.
Hvor kan XSPC X2O Vandkøling købes
XSPC kittet vi har testet er til at købe i Danmark allerede nu og prisen lander under 1000 kr. hvilket gør det ganske attraktivt når man ser på kvaliteten af deres produkter generelt. Systemet kan findes hos Coolerkit.dk som er importør af XSPC mærket
Konklusion
Det er anden gang vi har XSPC X2O kittet inde og vende på redaktionen og sidste gang sluttede det på 85 for en masse gode egenskaber i kompakte systemer, men også en række områder der ødelagde et ellers fornuftigt billede af deres samlede løsning. Her anden gang vi har arbejdet med systemet så har de stadigvæk de mange fordele når vi snakker kompakte løsninger med fornuftig performance.
De svagheder der var i systemet omkring finish af komponenterne, hvor kølehovedet især var i fokus har de forbedret ganske kraftigt og den nye pumpe sektion har skabt et meget federe produkt.
Det er stadigvæk ganske nemt at arbejde med, hvor man har alt til rådighed så der hurtigt kan samles et lille og ganske effektiv køle system til processoren. Vil man opgradere er der masser af muligheder, fordi der anvendes standard 8/10mm fittings på alle komponenterne.
Kigger man på ydelsen fejler den intet overhoved og der er faktisk ganske god plads til overclocking hvis man vil lege med den slags. Det har vi dog ikke gjort i selve anmeldelsen fordi vi skulle se i forhold til første version, men efterfølgende er det testet med fine resultater på et presset system.
Alle de små ting som vi var ude med sidste gang har de faktisk fået styr på og det er fedt at se en producent i samarbejde med distributøren gider gøre noget for sit marked og det er sket denne gang.
Det er også derfor at vi kan give systemet en noget bedre karakter i klassen for mindre vandkølings systemer, da man både har instruktions manual og komponenter der lever op til dagens krav for en samlet pris under 1000kr.

| XSPC X2O rev. 2 Vandkøling standser Tweak'O meter ved 95 points og det er for et komplet vandkølings kit til CPU der har et stort potentiale, og efter det er blevet tilpasset finish mæssigt og støjmæssigt på mange områder kan man næsten ikke ønske sig mere af produktet. Det har selvfølgelig sine begræsninger, men til en pris lige under 1000kr er man tæt på den perfekte løsning inden for denne klasse af vandkøling. |
Hvad betyder karakteren: Tweak'O'Meter karakter beskrivelse
OBS - Vores bedømmelser er testerens/skribentens personlige oplevelser med produktet, efter dennes egen vurdering, dvs. testeren bestemmer selv de kriterier og argumenter produktet er vurderet ud fra. Det gælder også for karaktergivningen, der er individuel og IKKE kan sammenlignes med andres.
Info - Vores artikler/reviews på produkter SKAL ikke anvendes som købsguider, da vi ikke tager ansvar for evt. misforståelser eller fejl i reviews hvis alt evt. ikke læses. Henviser derfor til at læserne indhenter yderlig information, samt læser andre reviews inden evt. købsbeslutning. TweakUp tager under ingen omstændigheder ansvar for fejlkøb pga. af reviews |
|
|
| |
|
|
|
Info |
|
|
| |
Oplysning |
Hvad er Tweak'O meter og hvad betyder det overhovedet?
Læs denne guide om vores personlige karakter system for at forstå vores måde at dømme produkterne!
Gammel skala | Ny skala
|
| |
Sprog |
| |
Kommentér |
Klik her for at skrive en kommentar eller læse andres kommentarer
|
|
Kommentér
|
| |
Statistik |
|
|
| |
| | |
|