Silverstonetek SG03 Mini Kabinet
|
De sidste mange anmeldelser vi har arbejdet med inden for området kabinetter har været meget gamer baseret og ganske voldsomme i størrelsen. Det er også det man finder mest af på markedet efterhånden, men der er altså andre muligheder hvis man ikke er til de store voldsomme løsninger.
Men de fleste gamer maskiner kræver som regel en del plads så man kan have det nyeste hardware installeret og så vælger de fleste at investere i et større kabinet.
Men der findes altså løsninger på området som giver muligheder inden for gamer miljøet og Silverstone som er kendt for deres store serie af aluminium baseret løsninger har for ganske kort tid siden lanceret deres nyeste miniATX kabinet til gamerne.
Kabinettet går under modelen SG03 er kommet ligesom deres andre modeller i 100 % aluminium så der er lagt op til et spændende produkt for den kræsne bruger, men hvad tilbyder det lille kabinet overhovedet og hvad med pladensen.
 Illustration 1
Dette er kabinettet som kommer op af den lille kasse som Silverstone leverer det i. Kassen afslører at produktet er meget lille, men alligevel når man får det i hånden første gang så bliver man noget overrasket over størrelsen. Kabinettet er super kompakt og alligevel har det fysikken i orden så der er plads til microATX udstyr sammen med store grafikkort m.m.
Kabinettet er ligesom alle de andre løsninger som Silverstone kommer med i rent aluminium, hvilket gør det super let i konstruktionen og alligevel stærkt nok til at kunne modstå hverdagens strabasser. Grunden er at Stilverstone bruger aluminium i rimelig tykkelse og det påvirker selvfølgelig prisen, men kvaliteten og udseende er også derefter.
Når man hurtigt sidder og kigger på kabinettet så bliver der ikke afsløret ret mange ting og Stilverstone har sørget for den meget rene stil så USB tilslutninger m.m. er umiddelbart ikke til at få øje på, men de er skam at finde i kabinettet.
Power knappen har de sat helt oppe i toppen af kabinettet ude til højre, så den indgår i designet på en ganske fornuftig og diskret måde. Kabinettet er udstyret med plads til 1 x 51/4" drev som også er det vigtigste for en PC i dag. Så har man mulighed for at installere en DVD brænder som opfylder alle behov.
Restenn af frontet er faktisk et stort gitter som vi ser nærmere på sammen med resten af kabinettet, for SG03 gemmer faktisk på en masse hemmeligheder som ikke kan ses med det blotte øje.
 Illustration 2
Dette er første feature som kabinettet gemmer for os og nu kan vi pludselig se at USB, firewire og audio tilslutningerne er at finde i kabinettets front. De er bare gemt bag de 2 skinner som kan vippes ud med en finger da de kun bliver holdt fast med magneter. Under tilslutningerne gemmer sig en 3½" plads i kabinettet så Silverstone har virkelig presset forholdene til det yderste i kabinettet. Den ramme som 3½" sidder i er dog ikke helt optimal i selve kabinettet, men den kan fjernes helt hvis man brug for det.
 Illustration 3
Når skinnerne er vippet til siden afslører de også at hele gittersektionen kan fjernes fra fronten af kabinettet. Det giver fuld adgang til kabinettets inderste og det bliver også nødvendigt når man i slutfasen skal rode med diverse tilslutninger m.m. Det giver også mulighed for at rense filter sektionen uden at blæse støv ind i selve kabinettet.
Når fronten er fjernet så kan man se længere ind i kabinettet, hvor det hele er ganske blankt pga. af aluminiumsmaterialet som SG03 er opbygget af.
 Illustration 4
Sådan ser gitter sektionen ud når den er fjernet. Den består både af en grovmasket yderside i sort som vi så på billedet før, men der gemmer sig også en fintmasket inderside der sørger for at støv bliver holdt ude. Sidst men ikke mindst så har Silverstone valgt at montere 1 x 120mm blæser, men det er desværre ikke verdens mest støjsvage model vi har set.
Med lidt arbejde vil det være muligt at skifte blæseren ud samtidig med at det faktisk er muligt at flytte den og/eller give plads til endnu 1 blæser i kabinettet så der kommer bedre flow til alle komponenterne.
 Illustration 5
Vender vi kabinettet omkring så det kan ses fra bagenden så ligner det jo hvilket som helst almindeligt kabinet, men størrelsen har presset det hele mere sammen.
Hvis vi skal starte med sidelågen så har de valgt en standard løsning med åbning/gitter i siden så der skabes lidt naturlig flow i det lille kabinet, men også så man kan se ind til sektionen hvor grafikkort bl.a. sidder monteret. Så man kan godt kalde det for en halv casemod/premod feature der giver kabinettet et ok udseende.
Bagenden afslører at kabinettet er lille for vi kan se at strømforsyningen bl.a. er sat på højkant ud for bundkortet og grunden fik jeg forklaret af Silverstone selv. Det handler i praksis om at deres nyeste køler på markedet er designet til at passe med kabinettet her og når en strømforsyning er monteret så passer den 90 % af gangene ud for CPU køleren som derfor vil få flow via strømforsynings blæser. Det er altså muligt at skabe en 100 % passivt køler løsning, hvor udstyret ikke brænder af med det samme.
I toppen har de lavet plads til en slot-in blæser som vi kender fra tidligere. En slags sidevendt radial blæser som kan suge varm luft ud af kabinettets top.
I bunden har man givet plads til hele 4 indstikskort, men det er også nødvendigt hvis der skal være plads til 2 x 8800GTX som de praler med at kabinettet godt kan klare.
Resten af områderne er hullet så meget som muligt uden at skade konstruktionen og det giver selvfølgelig mulighed for at mest mulig luft kan komme ind/ud af kabinettet i drift.
 Illustration 6
På modsatte side af kabinettet har ingen features og det er bare en 100 % lukket aluminiums plade der selvfølgelig kan fjernes ligesom den på modsatte side. Begge bagplader holdes fast med 2 finger skruer så man hurtigt kan komme ind til hardware uden brug af skruetrækker.
 Illustration 7
Sådan ser SG03 ud når sidelågen er fjernet og det minder jo om andre microATX kabinetter vi har set på tidligere. Den store ramme i bunden hænger sammen med den 3½" drevplads vi beskrev i starten og den har vi valgt at fjerne helt da der pladsen ikke skal bruges og den dækker for udsyn til hardware igennem sidegitter.
 Illustration 8
Denne feature er alt for fræk efter min mening. For de fleste har nok undret sig over hvor harddiskene skal være allerede nu og der har Silverstone lavet den sejeste løsning til dato, samtidig med at den er uhyggelig simpel.
Hele bunden af kabinettet består af 2 ganske kraftige aluminium sektioner som kan skrues fri. Vist på billedet her kan man se dem når de er vippet ned og afslører pladsen til 2 x 3½" drev. Det er rigtigt smart fundet på og giver en simpel kabel føring med S-ATA harddiske, samtidig med at strømkablerne ikke har den store vandring når strømforsyningen ligger midt i kabinettet på langs.
Under harddisk sektionerne er der kraftige gummi fødder så man behøver ikke bekymre sig om vibrationer fra harddiskene overhovedet.
 Illustration 9
Når bunden er fjernet helt fra kabinettet så har man helt fri arbejds muligheder i kabinettet og det er klart bedst at arbejde på denne måde. Derfor er SG03 utrolig dejligt at arbejde med selvom der er lidt plads til hardware. Når det kommer ind er pladsen faktisk ikke så slem hvis man ellers installerer det i korrekt rækkefølge.
I toppen af kabinettet kan man se en slags skinne/holder og den skal sørge for at styre strømforsyningen inde i kabinettet da vægten godt kan være lidt i overkanten for kabinettets bagende så den giver lidt ekstra støtte til de efterhånden svulmende strømforsyninger vores gamer maskiner bliver udstyret med.
 Illustration 10
Alle kabinetter kræver noget udstyr til montering af hardware og det samme kræver SG03. Vi finder den klassiske pose med skrue sortiment så bundkort og udstyr kan blive monteret i de forskellige områder. Derudover finder vi en manual som beskriver de mange features på flere forskellige sprog og endelig nogle kabel holdere og de vigtige skinner til lyn montering af harddiske.
De valger dog også som andre producenter at vedlægge en extension forlænger til bundkortet og det skyldes at rigtig mange producenter på det område endelig er dårlige til at forlænge netop dette kabel og der findes bundkort hvor dette stik ikke sidder hvor vi "forventer" det sidder i nærheden af CPU sektionen.
Med de ting i baghånden så er det nu tid til at se vores endelige resultat, men først skal vi lige have fat i et produkt mere som skal med i review og det er den omtalte køler løsning som Silverstone har frigivet og bl.a. passer til dette kabinet.
Nitrogen NT06-Lite
Silverstone sendte altså en køler med til SG03 kabinettet så vi kunne teste dem sammen og vise den feature de har taget med i designet på kabinettet. Nemlig at PSU og CPU køler kan samarbejde lidt selvom det lyder vanvittigt i ørene at en PSU skal kunne hjælpe CPU køleren af med varme når den selv udvikler varme.
Men blæseren i strømforsyningen er designet til at trække luft ud fra kabinettet og det vil den også gøre fra CPU køleren, men det betyder faktisk bare at istedet for at puste ned på CPU køleren så suger den luft op igennem køleren så der kommer airflow og det giver effekt.
Køleren hedder NT06-Lite som er bror til NT06 og eneste forskel er blot at der ikke medfølger blæser til lite modellen. Den er designet til at arbejde passivt, eller hvis man selv vil bestemme hvilke blæser den skal være udstyret med.
 Illustration 11
Dette er Nitrogen køleren som den også kaldes og designet har vi set tidligere på markedet, da man bruger kraftige heat pipes til at overføre varmen fra en mindre kobber sektion til de store finner som norman skal nedkøles af 1 x 120mm blæser.
Det er også derfor vi kan se hullerne til blæser montering så der er tænkt på det hele og skruerne medfølger også. Der anvendes 3 kraftige heat pipes så effekten burde være ganske fornuftig på køleren.
 Illustration 12
Vender vi køleren omkring kan vi se bunden som har kontakt med CPUen. Det er en fint bearbejdet kobber sektion som fanger billedet, mens resten af køleren består af aluminium og almindeligt metal. NT06-lite kan bruges til alle sokler der findes på markedet, men køleren er designet således at den skal skrues fast og det betyder at bundkortet skal ud af kabinettet.
 Illustration 13
Dette er tilbehør og det afslører hvor mange sokler den understøtter og at man skal bruge lidt tid på at få den monteret på bundkortet. Men der medfølger alt det nødvendige udstyr i god kvalitet sammen med en vel illustreret manual som på flere sprog viser/beskriver hvordan man monteret produktet korrekt på alle CPU sokler der understøttes.
 Illustration 14
Sådan ser NT06-lite ud på vores bundkort løsning der her består af et AM2 baseret bundkort med AMD690 chipsettet der henvender sig til medie center området, men det kan bruges til gamer området pga. af PCI-Express porten som er til rådighed sammen med gode features.
Nu er det så bare tid til selve monteringen i kabinettet, hvor det bliver rigtigt tæt til sidst. Silverstone har brugt hver en cm i kabinettet så man ikke går glip af noget, men hvad ender vi med og kan det overhovedet bruges?
Samlet resultat
Selve arbejdet med montering i kabinettet tog godt 1 times tid, men det skyldes også at jeg konstant blev forstyrret af en telefon som ringede konstant og det er ikke nemt under så klemte forhold at arbejde og snakke i telefon samtidig. Men SG03 er forbavsende let at arbejde i og med selvom det er så kompakt i forhold til de mange løsninger vi har arbejdet med tidligere.
Det kræver selvfølgelig at man ikke har 10 tommelfingre for det er der simpelthen ikke plads til at arbejde med derinde og så kræver det blot at man samler tingene i en vis rækkefølge. Det gælder ikke om at få alle drevene monteret som det første, men bundkortet og indstikskort skal på plads inden man begynder at montere de eksterne komponenter. Strømforsyningen skal man helt klart vente med at spænde fast til det sidste, for tit er man nødt til at rykke på den for at trække kabler m.m. korrekt rundt i kabinettet hvis man ellers ønsker en pæn løsning.
Hvad angår strømforsyning så skal der 100 % bruges en modul strømforsyning da man ellers sidder med et gigantisk kabel problem. Alle de kabler som ikke bliver brugt vil der praktisk ikke være plads til uden at det påvirker airflow voldsomt i kabinettet.
Heldigvis er modul strømforsyningerne blevet utroligt populære i dag og findes både i store/små modeller så der er noget for enhver smag. Vores løsning er en OEM model der ikke har noget navn endnu. Men der er tale om en 850Watt modul strømforsyning der giver rigelig med performance og samtidig sindssyg støjsvag. Det påvirker selvfølgelig performance omkring vores CPU køler som er passivt kølet i med Nitrogen køleren, men der bruges kun en X2 3600+ som ikke udvikler voldsomt meget varme.
 Illustration 15
Sådan er vores SG03 løsning blevet efter en del arbejde og lidt strips rundt omkring. Som det kan ses med det samme så er der overraskende meget fri plads tilbage i kabinettet. Det er ganske utroligt når man tænker på hvor kompakt det faktisk er, men Silverstone har sørget for at alle områder bliver udnyttet optimalt. Det som virkelig sparer plads er deres placering af harddiskene i bunden af kabinettet, så man ikke har andet et DVD drevet der skal bruge en masse plads.
Men det har de også klaret på en smart måde for de har givet plads til radial blæser bagved drevet, ellers har man mulighed for at gemme lidt overskudende kabler fra strømforsyningen i dette område.
Strømforsyningen vi har brugt dækker 100 % over CPU køleren efter hensigten og det betyder at de 2 enheder nu samarbejder om køling. Det store 8800GTX grafikkort har ingen tydelige problemer med at være i kabinettet og de har faktisk lavet plads til 1 mere under det første, men vi har ikke et microATX bundkort med SLi understøttelse.
 Illustration 16
Dette billede er taget ind fra forsiden af kabinettet når gitter sektion er fjernet. Nu kan vi se hvor tæt CPU køler og strømforsyning faktisk er placeret på hinanden. Ganske få millimeters afstand er hvad der gives og derfor sørger strømforsyningen for at der skabes et ok airflow omkring CPU køleren så den ikke overophedes.
Det giver os en arbejdstemperatur omkring 50 grader på den lille X2 3600+ der har en øvre grænse på 80 grader før den står af. Men det sjove er bare at den ikke overskrider 60 grader uanset hvor meget den belastes, men det forklares at strømforsyningen regulerer blæser hastighed alt efter hvor meget belastning så jo varmere den bliver så mere hastighed sættes der på blæseren som hjælper CPU køleren.
Mange vil sikkert vælge en anderledes og mere aktiv løsning, men Silverstone har lavet et system der er 100 % funktionelt og det må siges at være ganske effektivt på sin egen måde.
Det kan være lidt svært at se på billedet, men 8800GTX går helt til grænsen hvad angår plads og den 120mm store blæser i gitter sektionen er blot 2mm fra kortets bagende.
Lige på stående fod blev der brugt et IDE drev i kabinettet, men den optimale løsning vil klart være et S-ATA baseret DVD drev som giver en mere simpel kabel føring i kabinettet så flow bliver endnu bedre.
Men nu står man med en komplet PC løsning der holder sig omkring 6kg inkl. hardware og det betyder altså at maskinen er utrolig nem at transportere omkring. Kabinettet er så kompakt at det kan være i en almindelig indkøbspose eller sports taske som de fleste nok vil foretrække når maskinen skal ud til LAN.
Hvor kan Silverstone SG03 købes
Det lækre Silverstone SG03 kabinet kan allerede købes i Danmark og prisen starter lige over 900kr for begge farve modeller. Det er en ganske høj pris for et microATX kabinet, men det er klassisk Silverstone og størrelsen sætter ikke så mange grænser som vi normalt ser i den kategori.

Konklusion
Det er ganske længe siden at vi sidst har arbejdet med kabinetterne fra Silverstone, men det er samme kvalitet vi står overfor i dag. Producenten har lavet en længere række af kabinetter til markedet som alle faktisk har fået succes på hver deres område og nu har de altså lavet et gamer kabinet i særklasse som helst sikkert vil få opmærksomhed.
Kabinettet går under model nr. SG03 og tilbydes i 2 forskellige aluminiums farver som producenten altid plejer at tilbyde deres kabinetter. Vi har kigget på den sorte model som efter vores mening er nemmest at arbejde med pga. af valg af drev til kabinettet m.m.
Allerede når man står med kassen til SG03 er man klar over at Silverstone virkelig har arbejdet med at skære fysikken ned til et minimum, men alligevel annoncerer de det som et seriøst gamer kabinet og det sætter en del krav til komponenterne.
Men efter at have arbejdet med SG03 kabinettet så må vi erkende at Silverstone har fundet den røde tråd hele vejen og en række frække features gør kabinettet rigtigt lækkert at rode med.
Der er masser af plads hvis man vælger sine komponenter med omhu og det er faktisk kun strømforsyningen der sættes visse krav til hvis man ønsker en fornuftig løsning.
Kabinettet koster lidt over 900kr. uden strømforsyning eller noget, så det er ganske mange penge for et kabinet i den størrelse, men det henvender sig til et specielt område af markedet som ikke ser prisen som et større problem og kvaliteten af SG03 passer nu godt til den pris det tilbydes til i Danmark.
Der er tale om et gamer kabinet med et virkelig fedt design og mulighederne er ikke så begrænset som det ser ud når man får kabinettet i hænderne.

| Silverstonetek SG03 Mini Kabinet trækker vores Tweak'O meter op til 95 points og det pga. helheden i kabinettet som virkelig er fed. Kabinettet har et utrolig simpelt og flot design der passer ind overalt, samtidig med at kabinettet tilbyder features vi hidtil ikke har set i den kategori af kabinetter. Prisen som starter ved 900kr. mener vi faktisk ikke er nogen voldsom faktor imod kabinettet, men det har taget det fra en ellers ganske fortjent top karakter. |
Hvad betyder karakteren: Tweak'O'Meter karakter beskrivelse
OBS - Vores bedømmelser er testerens/skribentens personlige oplevelser med produktet, efter dennes egen vurdering, dvs. testeren bestemmer selv de kriterier og argumenter produktet er vurderet ud fra. Det gælder også for karaktergivningen, der er individuel og IKKE kan sammenlignes med andres.
Info - Vores artikler/reviews på produkter SKAL ikke anvendes som købsguider, da vi ikke tager ansvar for evt. misforståelser eller fejl i reviews hvis alt evt. ikke læses. Henviser derfor til at læserne indhenter yderlig information, samt læser andre reviews inden evt. købsbeslutning. TweakUp tager under ingen omstændigheder ansvar for fejlkøb pga. af reviews |
|
|
| |
|
|
|
Info |
|
|
| |
Oplysning |
Hvad er Tweak'O meter og hvad betyder det overhovedet?
Læs denne guide om vores personlige karakter system for at forstå vores måde at dømme produkterne!
Gammel skala | Ny skala
|
| |
Sprog |
| |
Kommentér |
Klik her for at skrive en kommentar eller læse andres kommentarer
|
|
Kommentér
|
| |
Statistik |
|
|
| |
| | |
|