Scythe Kama Bay Speaker
|
Vi kender nok alle Scythe for meget roste kølere, hvor det specielt er deres voldsomme CPU kølere vi kender. Scythe bevæger sig dog også indenfor andre områder på markedet. Her kan bl.a. nævnes blæserstyring og senest audio produkter.
Det er netop dette område vi skal kigge på denne gang, hvor vi har fået Kama Bay Speaker fra Scythe. Et lille højtalersystem som passer i et 5.25” bay på kabinettet. 2 x 1.5W i stereo er hvad der tilbydes, men er det nok eller er det bare et nærmest ubrugeligt produkt? Vi kigger nærmere på Scythe Kama Bay Speaker.
 Illustration 1
Kassen som Kama Bay Speaker kommer i, er udført i et typisk Scythe design. Der er brugt mange farver, billeder og tekst. Noget som vi mange gange ser på produkter fra Scythe. På forsiden er der et billede af selve produktet og nogle specifikationer omkring det.
De andre sider er så spækket med tekst og billeder af produktet på alverdens sprog. Kassen fungere også som en slags brugervejledning.
 Illustration 2
Dette er så hvad vi finder i kassen. Ikke det helt store. Selve Bay Speakeren, et audiokabel og et bracket. Det lyder ikke af meget, men det er hvad man skal bruge for at få produktet til at virke.
 Illustration 3
Lad os kigge lidt nærmere på selve produktet. Her på fronten finder vi 4 små højtalere der tilsammen yder 2 x 1.5W i stereo. Rundt om højtalerne er der en sort dækflade. Enheden fås med enten sort, hvis eller sølv front, så der skulle være til langt de fleste kabinetter.
Nederst finder vi en On/Off knap som meget naturligt er til at slukke og tænde for enheden. Lige til højre er der en volumen knap, som man kan skrue op og ned for lyden.
 Illustration 4
Bag på enheden har vi tilslutningerne for strøm og lyd. Strømmen kommer fra en ganske almindeligt molex stik. Lyden kommer fra en mini jackstik, som skal tilsluttes end lydkort. Her ville vi meget gerne have set at det havde været muligt at tilslutte enheden direkte på bundkortet, så man havde været fri for at føre et kabel ud af kabinettet.
 Illustration 5
Åbner vi op for den forholdsvis store box, så er det ikke det voldsomme der møder os her. En lille printplade med diverse elektroniske komponenter sørger for lyden til højtalerne. Her kan vi så også se fordelingen af højtalerne, hvor der bruges 2 til henholdsvis højre og venstre side.
Specifikationer
 Illustration 6
Dette er så de fulde specifikationer som vi har fundet på Scythes hjemmeside. Der er ikke rigtigt noget at bide mærke i ved dem.
Kama Bay Speaker i brug
Så skal vi til at bruge Kama Bay Speakeren. Jeg fik sluttet den til min testbænk og trykkede på On knappen. Men hvad f….. var det nu? En masse støj kunne høres svagt fra højtalerne. Jeg skruede helt og ganske rigtigt. Elektronisk støj strømmede ud af højtalerne. Jeg pillede enheden fra igen og klippede audio kablet. Utroligt! Scythe havde ikke engang brugt et skærmet audiokabel. Det er helt uhørt og når kablet tilmed skal hen over bundkortet og diverse strømkabler for at blive tilsluttet, så kan elektronisk støj slet ikke undgås.
Jeg fandt et skærmet kabel frem fra gemmerne og fik tilsluttet enheden igen. Jubii, ingen støj. Så var det bare at få noget musik på testbænken og der ud af. Af musik havde jeg valgt Iron Maiden. Men ak, det var ikke nogen fornøjelse. Lyden var total flad. Ikke den mindste dybde i musikken. Jeg vil faktisk våge den påstand at min mobiltelefon kan klare jobbet bedre.
Jeg prøvede også med en film, men resultatet var det samme.
Hvor kan den købes og hvad koster den?
Scythe Kama Bay Speaker findes ikke på det danske marked, og spørgsmålet er om den i det hele taget kommer til Danmark.
Konklusion
Så fik et af de produkter, som man kan spørge sig hvorfor de er blevet produceret, gennem testbænken her på TweakUp redaktionen. Scythe har med deres Kama Bay Speaker skabt et produkt, som nærmest ikke kan anvendes til noget ud over de almindelige lyde i f.eks. Windows.
Ud af kassen kan produktet med meget god vilje bruges, men da det vedlagte audiokabel ikke er skærmet, vil der høres elektronisk støj i højtalerne konstant. Får man et skærmet kabel på, forsvinder støjen. Dette gør dog ikke lyden bedre. Den er total flad, så produktet kan ikke bruges til hverken film eller musik hvis man bare går en lille smule op i lyden.
Idéen med sådan et produkt, er jo helt okay. Vi kan godt se at den kunne bruges ved f.eks. LAN eller andre steder, hvor man ikke lige har mulighed for at slæbe sig 5.1 system med. Med lidt forbedringer kunne dette produkt da også fint anvendes, men i sin nuværende form har det ikke sin berettigelse på markedet. Det er hvis det man kalder en ommer.

|
Scythe Kama Bay Speaker stopper Tweak’O’Meteret på 60 point. Et produkt der nærmest ikke kan bruges ”out of the box” og selv med egne hurtige forbedringer ikke byder på noget man vil bruge. At produktet ikke får 50 point, skyldes alene at vi godt kan se idéen med Kama Bay Speaker fra Scythe, men den lever slet ikke op til de forventninger man måtte have for sådan et produkt generelt.
|
Hvad betyder karakteren: Tweak'O'Meter karakter beskrivelse
OBS - Vores bedømmelser er testerens/skribentens personlige oplevelser med produktet, efter dennes egen vurdering, dvs. testeren bestemmer selv de kriterier og argumenter produktet er vurderet ud fra. Det gælder også for karaktergivningen, der er individuel og IKKE kan sammenlignes med andres.
Info - Vores artikler/reviews på produkter SKAL ikke anvendes som købsguider, da vi ikke tager ansvar for evt. misforståelser eller fejl i reviews hvis alt evt. ikke læses. Henviser derfor til at læserne indhenter yderlig information, samt læser andre reviews inden evt. købsbeslutning. TweakUp tager under ingen omstændigheder ansvar for fejlkøb pga. af reviews
|
|
|
| |
|
|
|
Info |
|
|
| |
Oplysning |
Hvad er Tweak'O meter og hvad betyder det overhovedet?
Læs denne guide om vores personlige karakter system for at forstå vores måde at dømme produkterne!
Gammel skala | Ny skala
|
| |
Sprog |
| |
Kommentér |
Klik her for at skrive en kommentar eller læse andres kommentarer
|
|
Kommentér
|
| |
Statistik |
|
|
| |
| | |
|