ASRock N7AD-SLI

ASRock er et navn de fleste kender som en bundkorts producent, der primært har fokuseret på "budget" markedet. De forsøger ikke at være først på markedet med de nyeste teknologier, men har typisk opsamlet erfaringer et par måneder efter de fleste andre producenter har lanceret deres produkter, skrabt det mest overflødige væk og derefter præsenteret en løsning, som prismæssigt ofte har ligget betydeligt under hvad de store navne tager for deres produkter. Det er også en producent de fleste har en mening om, og fordi de netop laver budget produkter, så er den måske typisk lidt farvet af anden- og tredje-hånds overleveringer af negative oplevelser med ASRocks produkter.

Men selvom ASRock ikke er trend-setters indenfor markedet, så hænder det at der kommer et produkt fra dem med nogle unikke features; det er tilfældet med deres N7AD-SLI bundkort, som er en af de første bundkort på markedet der anvender NVIDIAs nForce 740i chipsæt. TweakUp har ved den lejlighed fået mulighed for at stifte nærmere bekendskab med det anvendte chipsæt og for første gang i mere end 4 år også se et ASRock produkt efter i sømmene.


Illustration 1



NVIDIA nForce 740i chipsættet

NVIDIAs nForce 740i er et chipsæt, som ikke har gjort meget for tiltrække sig opmærksomhed og derfor stadigvæk er relativt ukendt. Dette skyldes måske at nForce 740i i høj grad baserer sig på MCP7A chipsættet, der mest er kendt for også at tilbyde en integreret grafikkort løsning på en række af de billigere bundkort, og især henvender sig til mediacenter eller mindre krævende desktop maskiner. MCP7A chipsættet har også tilbudt en hybrid SLI funktionalitet, hvor et større PCIe grafikkort kunne overtage de tunge grafik-udregninger, men ellers lade den betydeligt mindre strøm-krævende onboard løsning håndtere mindre krævende opgaver.

NVIDIA nForce 740i er således også kendt som MCP7AD-SLI og tilbyder - i modsætning til de fleste andre MCP7A løsninger - intet integreret grafikkort eller hybrid SLI funktionalitet. Istedet har det, som navnet antyder, en reel SLI løsning til 2 PCI Express grafikkort.


Illustration 2


Idet MCP7A chipsættet samtidig er en "single chip" løsning (imodsætning til f.eks. 750i eller 780i, der udover northbridgen også anvender en nForce 200 southbridge), betyder dette en omkostningsbesparelse ved produktion, hvilket medfører at nForce 740i (eller MCP7AD-SLI) bliver den billigste SLI løsning tilbudt fra NVIDIA.
Denne konstruktion giver også 740i en lille fordel over f.eks. 750i, idet "broen" imellem north- og southbridge på 750i er af PCIe generation 1.x typen hvilket kan medføre en begrænsning på busbredden; ved 740i er denne forbindelse en medfødt, integreret PCIe generation 2 forbindelse og derfor er der også mere busbredde at trække på.


Illustration 3


Endelig giver nForce i740 chipsættet også en strømbesparelse set i forhold til 750i, da 750i trækker på hele tre fysiske kredse (C72P + MCP51 og nForce 200) kontra 740i's ene MCP7AD-SLI, og der kan som følge deraf også spares lidt på chipsættets køleløsning.


Illustration 4


NVIDIA nForce 740i byder på ialt 20 PCI Express 2.0 lanes, fordelt på 2x 8 lanes til de to PCI Express (x16) porte, samt 4x 1 lanes, som typisk vil blive fordelt ud på PCIe (x1) porte. Da der ikke er PCIe lanes nok til at trække begge PCI Express (x16) porte med 16 lanes hver, betyder det den primære port kan køre i x16 mode når der kun er et grafikkort tilsluttet bundkortet, men at der istedet skiftes over til at køre i x8 mode når systemet kører med et SLI setup.

NVIDIA nForce 740i er desuden beregnet til brug med DDR2/800Mhz RAM og kan håndtere op til 16GB. Frontside bus hastigheden er nomineret til 1333Mhz men kan trækkes op til 1600Mhz vha. overclocking. Der er desuden fuld support til hele rækken af 45nm LGA 775 Intel CPU'er.

Derudover ser vi også den vanlige palette af tilslutningsmuligheder: op til 6 SATA-2 porte, op til 12 USB 2.0 porte, integreret 10/100/1000 Mbs LAN, samt understøttelse af RAID (mode 0, 1, 0+1 samt RAID 5) via SATA interfacet.

Udfra ovenstående ses det også tydeligt at dette ikke et chipsæt, som henvender sig til high-end gameren, men derimod til brugeren, der gerne vil have muligheden for at køre SLI men samtidig ikke har lyst eller råd til at betale alverden for det.


Bundkortets specifikationer og features

Kigger vi på specifikationerne for N7AD-SLI bundkortet på ASRocks hjemmeside ser vi ikke de store afvigelser i forhold til hvad nForce 740i specifikationerne opstiller. Kortets eneste reelle tweak i forhold til chipsættes specifikationer er muligheden for at overclocke frontside bus hastigheden til 1600Mhz.

Lyden leveres af et onboard ALC890 lyd codec med 7.1 understøttelse og netværkstrafik styres af et Realtek RTL8211CL chipsæt, som leverer den efterhånden standard hastighed på 10/100/1000 megabit/s

Specifikationer og features er:

  • LGA 775 for Intel Core 2 Extreme / Core 2 Quad / Core 2 Duo / Pentium Dual Core / Celeron Dual Core / Celeron, supporting Penryn Quad Core Yorkfield and Dual Core Wolfdale processors
  • ASRock DuraCap (2.5 x longer life time), 100% Japan-made high-quality Conductive Polymer Capacitors
  • NVIDIA nForce 740i SLI Chipset
  • Supports FSB1600/1333/1066/800/533MHz
  • Supports Dual Channel DDR2 800/667 x 4 DIMM slots, maximum capacity up to 16GB
  • Supports NVIDIA SLI
  • 2 x PCI Express 2.0 x16 slots (green @ x16 mode, blue @ x8 mode)
  • 6 x SATAII 3.0 Gb/s connectors, support RAID (RAID 0, RAID 1, RAID 0+1, RAID 5, JBOD) and NCQ, AHCI and "Hot Plug" functions
  • Gigabit LAN 10/100/1000 Mb/s
  • 2 x IEEE1394 ports (one port on back panel, one header on board)
  • 1 x eSATAII 3.0 Gb/s connector
  • 1 x USB/WiFi header
  • Supports ASRock Instant Boot
  • Supports Smart BIOS, ASRock OC Tuner , Intelligent Energy Saver, Extra ESD Protection
  • 7.1 CH Windows® Vista Premium Level HD Audio with Content Protection, supports DAC with 110dB dynamic range (ALC890 Audio Codec)
  • Windows Vista Premium 2008 Ready

    Som nævnt er der ingen overraskelser at finde her, og som forventet leverer bundkortet de features som der skal være og ikke ret meget mere.
    En enkelt ting springer dog i øjnene: ASRock Instant Boot - et system, som ASRock hævder gør det muligt boote PCen til Windows på cirka 4 sekunder, og som der vil blive kigget lidt nærmere på senere.


    Kassens indhold

    Kigger vi på det medfølgende tilbehør, ser vi også her at der - som forventet - absolut kun lige er hvad man har behov for og ikke mere:

  • 1 x SLI Bro
  • 1 x ASRock SLI/XFire Switch Card (monteret på bundkortet ved levering)
  • Quick Installation Guide
  • I/O Skjold
  • Floppy Kabel
  • ATA 133 Kabel
  • 2 x SATA Data kabel
  • 1 x SATA 1-til-1 strøm konverter kabel
  • 1 Driver CDRom



    Illustration 5


    Kaster vi et hurtigt blik i manualen er den også ret basal og følger formen fuldstændig som vi har set den indtil videre: Kun det mest nødvendige og så ikke mere. Det viser sig dog at manualen er den multisprogede version, og kigger vi istedet på CDRommen indeholder denne en mere detaljeret engelsk guide i PDF format, samt en guide til opsætning af RAID.
    De medfølgende applikationer forefindes der dog ingen manualer til, og disse må man selv snuse sig frem til på ASRocks hjemmeside.


    Bundkortets layout

    ASRock N7AD-SLI bundkortet er af ATX form faktoren, men ASRock har dog skåret lidt ned på materiale forbruget ved at lade det skrumpe lidt. Hvor et standard ATX er 305x244 mm så måler N7AD-SLI 305x208 mm, dvs. en reduktion i længden på 36mm, hvilket unægteligt får indflydelse på hvor gode mulighederne er for at placere de forskellige forbindelses headers og udvidelsesporte i forhold til hinanden.



    Illustration 6


    Kigger man på selve bundkortet er det svært at undgå at bemærke et par lidt spøjse "hardware tweaks", som er fuldt ud funktionelle men klart er lavet for at holde prisen nede.

    Den første af disse et et et "lane switch card", der anvendes til at bestemme hastigheden på de to PCIe x16 porte. Her ser vi typisk de fleste andre producenter vælger at håndtere lane switching automatisk, men hos ASRock skal det gøres manuelt.

    Vi bemærker også hvad der ligner en ekstra SATA port placeret bag ved IO portene på bundkortets bagside, samt et molex stik placeret ved den første PCIe x1 port; også detaljer man ikke ser andre steder - eller i relation til Molex stikket, ikke ser så ofte mere på nyere bundkort.

    Men lad os kigge lidt nærmere på layout af bundkortet og tage de enkelte punkter efterhånden som vi når til de respektive sektioner af bundkortet.

    Starter vi ved hjørnet med RAM soklerne ser vi umiddelbart først ATX strømstikket (af 24 pins typen) samt de fire RAM sokler matchet op i par vha. farvekoder (hh. gul og orange). Vi ser også allerede her at reduktionen i bundkortets størrelse betyder, at RAM soklerne og ATX stikket er placeret meget tæt på hinanden, samtidig med at afstanden mellem RAM sokler og LGA775 soklen også er lidt begrænset.



    Illustration 7


    Derudover bemærkes det også at der - udover ATX strømstikket - ikke er et eneste stik at finde før vi når 3/4 langs kanten, hvor vi endelig render ind i en samling SATA stik.



    Illustration 8


    Bundkortet tilbyder 6 SATA-2 tilslutninger, som vi finder placeret i 2 rækker af 3 stik og igen kommer bundkortets "skrump" til at få indflydelse på placeringen: Den ene række af ATA stik ser ud til at være lige en anelse for tæt på den blå PCIe x16 port og det kan derfor frygtes at bagenden af et stort grafikkort vil komme i konflikt. Konkret prøvede vi at montere et GTX260 kort i PCIe porten, og kan konstatere at der lige nøjagtig er plads til kablerne, omend kortets bagende berører SATA kablerne og derfor ikke giver nogen buffer at arbejde med.
    Ved siden SATA stikkene har vi også en IDE/PATA tilslutningen, som her er vinklet for netop at undgå problemer med at langt grafikkort.

    På den nederste kant af bundkortet finder vi diverse header tilslutninger. Først har vi tilslutningen til kabinettets frontpanel samt en IEEE 1394 header; derefter kommer en blæsertilslutning, som udover CPU blæseren er bundkortets eneste mulighed for at tilslutte en blæser. Ved siden af denne finder vi floppydisk tilslutningen, en Serie port (COM1) header, samt Audio headeren.



    Illustration 9


    Lidt overraskende må vi konstatere at der ingen USB headers er at finde i samlingen og vi må istedet kigge efter de manglende USB headers andetsteds på bundkortet.

    Betragter vi på portene til udvidelseskort, ser vi 2 PCI porte, 2 PCIe x1 porte samt de 2 PCIe x16 porte. Vi finder også her de 3 manglende USB headers. Den første header er klemt ind imellem den ene PCIe x1 og den blå PCIe x16 port; placeringen her er dog ikke helt så dum, idet ASRock tilbyder et WiFi modul som netop skal tilsluttes en USB/WiFi header (en USB header med to ekstra pins) og derfor passer ind her. De to andre USB headers er lidt mere utraditionalt placeret og kan findes placeret mellem chipsæt køleren og IO portenen, hvilket rent PCB mæssigt er forståeligt da det simplificere designet af printbanerne og kan betyde at lag mindre på PCB'et; set fra et rent usability synspunkt bliver de dog ret svære at komme til når bundkortet er installeret i et kabinet og har fået en stor CPU køler monteret.



    Illustration 10


    Vi bemærker også molex-stikket placeret ved den første PCIe port; dette stik er "optional", men ifølge manualen bør der tilsluttes et strømstik fra PSU'en såfremt der køres med to grafikkort og der er behov for ekstra strøm til PCIe (x16) portene. Dette er klart endnu en besparelse, men virker dog som en lidt spøjs og lettere "antik" løsning og placeringen gør det igen besværligt at få et kabel trukket på plads og et stik tilsluttet.

    Kigger vi imellem de to PCIe x16 porte ses det allerede nævnte "lane switch card": en lille stump printplade som sidder i en DIMM-lignende sokkel og afhængigt af hvordan den vender bestemmer om PCIe x16 portene kører i 1x 16 mode eller 2x 8 mode, underforstået hvis der anvendes et grafikkort skal den sættes til 1x 16 mode og køres der med en SLI opsætning skal der skiftes til 2x 8 mode. En automatisk lane switching ville måske have været en lidt pænere løsning, men konceptet virker og er 100% efter KISS princippet ("Keep It Simple, Stupid").



    Illustration 11


    Inden vi slutter af med layout gennemgangen og kigger på de tilgængelige IO porte, kaster vi et blik på området mellem CPU/Chipsæt og IO porte fra en anden vinkel, idet vi herved kan se en anden lidt spøjs detalje, nemlig endnu en SATA port. Denne port snyder dog en anelse idet denne reelt er koblingspunktet mellem eSATA porten på IO bagpanelet og SATA controlleren, dvs. den skal tilsluttes en af de 6 interne SATA-2 porte via et SATA kabel for at fungere, hvilket effektivt reducerer antallet af SATA-2 porte til 5 og betyder at der skal trækkes et kabel på tværs af bundkortet og det kan diskuteres om dette bundkort faktisk tilbyder eSATA i den klassiske forstand.

    Endelig kan vi også kort pointere at som det var tilfældet med RAM soklerne, så er køleprofilen på chipsættet faretruende tæt på LGA775 CPU soklen, og man kan frygte at hvis ikke RAM kredsene vil give problemer ved montering af en stor CPU køler, så vil chipsæt køleprofilen.
    Det sagt, så bør det også bemærkes at nForce chipsættene generelt er kendt for at blive meget varme og selvom det kan forventes at MCP7AD-SLI chipsættet ikke producerer helt så meget varme som tidligere nForce chipsæt, så er det lidt bekymrende at chipsæt køleren ikke er større end det er tilfældet her.



    Illustration 12


    Afslutningsvis skal vi kigge på input og output portene langs bundkortets bagkant, som består af de klassiske 2x PS/2 stik til hh. mus og keyboard, 1x IEEE 1394/Firewire tilslutning, 1x LAN stik, 6 USB 2.0 tilslutninger, samt "pseudo-eSATA" stikket.



    Illustration 13


    Kigger vi på lydsiden har vi udtag til et analogt 7.1 lyd-setup (4 mini-jacks til hh. front, rear, side og center/sub ), samt line in or Microphone in. Derudover har vi også 2 digitale S/PDIF udgange, både optisk og coaxial.
    Alt i alt et ganske godt udbud af ind- og udgange.

    Skulle vi afsluttet gennemgangen af bundkortets layout med en vurdering af hvad der ville være praktisk fremfor at tage hensyn til pris-besparende tiltag, så er der klart en del ting, som kunne være bedre:
    Det ville være at foretrække, at FDD tilslutningen var placeret langs kanten sammen med IDE tilslutningen, og vi istedet fandt 2 USB headers, hvor FDD stikket pt. er placeret, idet den nuværende placering af de 2 sidste USB headers er voldsomt uhensigtmæssig.

    Det kan desuden hævdes at grundet den upraktiske implementeringen er eSATA porten, som kræver et ekstra kabel trukket på tværs af bundkortet, så er porten omsonst overhovedet at have på kortets bagside; har man behov for en eSATA tilslutning så er det typisk via kabinettes front og en del nyere kabinetter understøtter også dette, hvorved ASRock også kunne have sparet denne del væk; alternativt havde en bracket med en eSATA port måske været at foretrække.
    Derudove så vi gerne lidt mere luft mellem SATA-2 stikkene og den anden PCIe x16 port; omend der lige nøjagtig er plads, så skal der ikke mange udsving i forhold til "factory default" før der er problemer.

    Det ekstra Molex stik på bundkortet til tilføring af ekstra juice til PCIe x16 portene er også en lidt antik løsning og skulle det endelig være implementeret, så burde en lidt mere praktisk placering være tænkt ind i designet, da der - i teorien - allerede er godt fyldt op med kabler mellem CPU køleren og kabinettets bagside i kraft af 1 P4 strømkabel, 1 SATA kabel, 2 USB header kabler, 1 CPU fan og derudover så også et strømkabel til Molex stikket.

    Endelig er der dog vores største bekymring: Køleprofilen på chipsættet, som ganske simpelt virker underdimensioneret og det kan derfor frygtes at presses bundkortet, så vil chipsættet blive så varm at systemet bliver ustabilt.


    Installation og opsætning

    Vi starter med at installere bundkortet og kigge lidt på hvad det tilbyder, når der bliver sat strøm til.

    Først render vi naturligvis ind i BIOS'en, som her kommer fra American Megatrends. BIOS'en er som sådan ganske standard det meste af vejen, og idet bundkortet som nævnt ikke er henvendt til de store tweak'ere tilbyder den også kun begrænsede muligheder for at tvinge ekstra ydelse ud af systemet.

    Under Advanced sektionen finder vi bl.a. mulighed for at pille lidt ved CPU og Chipsæt opsætningen.


    Illustration 14


    Hopper vi herfra videre ind i CPU konfigurationen ser vi at vores tweak muligheder i grove træk begrænser sig til at sætte CPU (eller rettere FSB) frekvensen, PCIe frekvensen samt vælge om de to skal køre synkront eller asynkront.


    Illustration 15


    Kigger vi derimod under Chipsæt konfigurationerne, ser vi her et par punkter som det var forventet at finde under CPU indstillingerne, såsom CPU Voltage og VTT voltage; vi har også mulighed for at pille ved RAM og Chipset voltage samt ændre Memory Timing. Vi ser også en typisk kending fra nForce chipsættet: Muligheden for at sætte RAM frekvensen uafhængigt af FSB, hvilket absolut gør overclocking nemmere, da der ikke skal tages så meget hensyn til RAM imens CPU'ens hastighed justeres på plads.


    Illustration 16


    Udover disse parametre er det ret begrænset hvor mange håndtag der er at trække i for at tvinge mere ydelse ud af ens system, hvilket naturligvis kan gøre opgaven en del nemmere hvis de installerede komponenter ellers har en tilpas tolerance og egner sig til overclocking.

    BIOS har desuden også mulighed for at gemme 3 profiler, hvilket gør det nemt at lave et stabilt overclock, gemme den som profil, pille videre og hurtigt hente værdierne frem igen hvis de nye indstillinger viser sig ikke at virke.


    Går vi videre og kigger på den medfølgende CDRom får vi - udover den vanlige samling drivere - også et par utilities, som er særdeles brugbare. Disse er hh. ASRock Instant Boot, IES (Intelligent Energy Saver), samt OC Tuner.


    Illustration 17


    ASRock Instant Boot er som allerede nævnt ASRocks system til at boote en PC op i Windows på under 4 sekunder. Det lyder fantastisk, men er i realiteten lidt snyd. Princippet er ganske simpelt: Når PCen lukkes ned sørger Instant Boot for reelt at foretage en genstart af maskinen og når den når "Windows Running" stadiet bliver maskinen sat i en hibernate-lignenden tilstand. Det betyder, at når maskinen "bootes" næste gang vil den starte op i "rebootet tilstand" uden overflødige processer kørende i baggrunden men dog ikke koldstarte, og det er måske derfor en lille smule misvisende at hævde der ligefrem bootes op fra bunden af på 4 sekunder.


    Illustration 18


    Instant Boot byder på 2 modes: Fast og Regular Mode. Regular mode sætter PC'en i S4 tilstand ("hibernate"), hvor indholdet af RAM gemmes til harddisken og derefter lukkes ned, og Fast mode sætter PC'en i S3 tilstand (Sleep/Standby), hvor RAM stadig får strøm og derfor ikke har behov for at blive gemt først.


    Illustration 19


    Den store forskel på "almindelig" S3 og S4 tilstand er som nævnt at PC'en rebooter inden den går i standby/hibernate, og således starter op i "ren" tilstand, dvs. ingen gamle processor eller "affald", som ligger og æder clock cycles eller RAM.

    Ideen med systemet er dog ganske god, men for brugeren som vælger at slukke helt ned for systemet (dvs. slukker PSU eller strømkontakten når maskinen ikke bruges), vil Instant Boot give problemer, idet det kræver en smule strøm for at holde systemet kørende både under standby. Vi har ikke haft mulighed for at verificere Watt forbruget, men jævnfør ASRocks specifikationer vil det typisk kræve omkring 1-3, hvilket absolut ikke er alarmerende. Ser man samtidig på hvor effektivt Instant Boot faktisk er, så er det fristende at være ligeglad med stand-by forbruget og istedet nyde at ens maskine kan komme op og køre på få sekunder; i praksis målte vi en "boot" tid i fast mode på omkring 6 sekunder, hvilket var en ren fornøjelse at opleve, og systemet virkede overraskende stabilt; på intet tidspunkt under test forløbet oplevede vi problemer ved brug af Instant Boot.

    Næste applikation på listen er Intelligent Energy Saver (eller blot IES): et lille værktøj til at automatisk op- og nedjustere CPU hastigheden afhængigt af behov. Det kan placere CPU'en i 4 gear - eller faser - så der spares på strømmen, når der ikke er behov for ret meget ydelse. Samtidig er det muligt at få en oversigt over hvor mange Watt CPU'en sluger og hvor stort et energi forbrug der er blevet sparet.
    IES byder ikke på noget banebrydende nyt, men er en fin lille applikation at have kørende hvis ikke man ynder at lade sin maskine arbejde for fuld drøn hele tiden.



    Illustration 20


    OC Tuner giver - ikke overraskende - mulighed for at justere en række parametre med henblik på overclocking og samtidig holde øje med diverse værdier og tilstande for bundkortet.
    Samtidig er det også muligt at justere "CPU Quiet Fan" indstillinger, som sætter en grænseværdi for hvilken CPU temperatur der vil medføre at CPU blæseren bliver skruet op i hastighed. Desværre mangler man lidt mulighed for at justere den evt. tilsluttede kabinetblæser samt blæserstyringen for CPU blæseren kun består af en grænseværdi, så det ikke er muligt at justere blæserhastigheden ind efer en række temperatur værdier.



    Illustration 21


    OC Tuner byder stort set på justeringsmuligheder for samtlige CPU, RAM og Chipsæt værdier som vi ser i BIOS og fungere ganske fremragende; det er utroligt nemt at finde grænseværdien for hvornår systemet bliver ustabilt, efterfølgende skrue niveauet lidt ned og derefter tilføje dem i BIOS. For brugeren, som ikke ønsker at rode med BIOS indstillinger, mangler vi dog lidt en mulighed for at gemme forskellige OC profiler så de nemt kan hentes frem igen ved genstart.


    Test setup

    Med komponenterne sat på bundkortet og operativ system og drivers installeret er det på tide at se hvad det kan præstere. Det anvendte test setup er opsummeret i nedenstående tabel:


    Illustration 22


    Den anvendte CPU, RAM samt CPU køler har tidligere bevist at kunne præstere en pæn performance forøgelse og burde derfor også give os rigeligt med overskud til at lege lidt med overclocking og derved se hvad der kan hentes af ekstra ydelse.

    Vanen tro kigger vi på bundkortet via CPU-Z og verificere at alt bliver korrekt identificeret:


    Illustration 23



    Illustration 24


    Som vi kan se er der en afvigelse mht. identifikationen af chipsættet, der her bliver listet som nForce 730i. At CPU-Z fejllæser chipsættet til at være nForce 730i er dog ikke så overraskende igen: 730i er også kendt som MCP7A, der netop udgør fundamentet for 740i med den eneste forskel værende at MCP7As integrerede grafikkort og hybrid SLI er blevet erstattet med en ægte SLI løsning. Da nForce 740i samtidig lige er dukket op på markedet er det derfor kun at forvente at CPU-Z bliver lidt forvirret omkring chipsættet.


    Benchmarks og Overclocking

    For at få en ide om hvad bundkortet kan, har vi naturligvis været igennem den vanlige række benchmarks. Først lod vi bundkortet håndtere samtlige indstillinger via "auto settings" i BIOS for CPU og RAM, dvs. CPU'en kørte således ved de nominerede 3.16Ghz (FSB: 333 / Clockmultiplier: 9.5 x) og efterfølgende blev det forsøgt at clocke systemet op og lave en række nye målinger for at se hvor stor en gevinst der var at hente.

    Det ville selvfølgelig have været oplagt at sætte ASRocks N7AD-SLI overfor et nForce 750i baseret bundkort og se hvor godt de 2 chipsæt yder i forhold til hinanden, men desværre har vi ikke et 750i bundkort tilgængeligt. Eneste værdier vi har at forholde os til er ASRocks egne sammenligninger, hvor 740i har en lille fordel overfor 750i og derfor umiddelbart ser ud til at være den bedste investering. Igen skal disse sammenligninger tages med lidt forbehold, kilden taget i betragtning, men der er dog intet som tyder på at 740i har ringere ydelse end 750i chipsættet.

    Omend ASRock N7AD-SLI bundkortet på ingen måde giver os forhåbning om de store overclocking resultater, så skulle det naturligvis prøves af og her viser det sig faktisk at bundkortet sagtens kan formå at trække lidt ekstra ydelse ud af CPU.
    Som vi har set i BIOS'en er der ikke så vildt mange parametre at pille ved, som vi typisk ser ved de dyre entusiast bundkort. Alligevel lykkeds det at hæve ydelsen på den anvendte CPU (en E8500) med 20% fra 3.16Ghz til 3.8Ghz uden de store problemer ved FSB på 400Mhz. Det lykkeds dog ikke at få FSB op over 400Mhz uden at Windows blev ustabil, ej heller med en lavere Clock multiplier eller mere spænding til CPU'en.


    Illustration 25


    Selvom det ikke er det vildeste OC resultat, så er det stadig en ganske pæn forøgelse, og ironisk nok bedre end hvad vi formåede at få af mer-ydelse med selvsamme CPU på et nForce 790i baseret bundkort, som koster 3 gange så meget som N7AD-SLI.
    Der er dog et lille problem: Selvom systemet kørte stabilt ved 3.8Ghz så blev chipsættet nu så varmt at køleprofilen i bogstavelig forstand ville give brandvabler ved berøring; der kræves derfor en rigtig god luft gennemstrømning i kabinettet for at undgå ustabilitet og vi vil anbefale at skifte køleprofilen såfremt man ønsker at presse bundkortet.

    Vi lægger ud med et par klassiske benchmarks fra SiSoftware Sandra Lite, hvor vi trækker bundkortet igennem hh. Dhrystone, der udgør en overordnet samling af typiske aritmatiske operationer; Whetstone, som især laver operationer håndteret af FPU'en;
    samt CPU Multimedia benchmarks repræsenteret ved Integer x8 (simulerede floating point operationer vha. integers), Floating x4 (floating point operationer) og Double x4 (double float) resultaterne.

    Herefter lader vi SiSoftware Sandra Lite trække hukommelsen igennem sølet og ser på hvordan systemet arter sig her.


    Illustration 26



    Illustration 27


    Som nævnt forekommer overclocking på N7AD-SLI relativt smertefrit og der fremkommer hurtigt et stabilt 3.8Ghz overclock på CPU'en. Som det ses på system benchmarken giver det også, som forventet, en ganske pæn forbedring.

    På memorysiden lider systemet dog under overclocking idet vi her ser ydelsen droppe cirka 5% og selv med en række forskellige indstillinger lykkeds det ikke på noget tidspunkt at få et bedre resultat end ovenstående, på trods af at der anvendes RAM kredse, som i teorien burde kunne rende 1150Mhz. Med andre ord så er der i det konkret tilfælde ikke meget mere at hente end de nominerede 800Mhz og det kan derfor næppe betale sig at proppe dyrt performance RAM i maskinen.

    Efter SiSoft Sandra kigger vi på SuperPi (helt konkret SuperPi Mod v.1.5), hvor Pi udregnes (i vores benchmark med 1 mio. decimaler).


    Illustration 28


    SuperPi resultaterne er i sig selv ganske pæne, og OC resultatet giver klart en forbedring, omend resultaterne ikke helt svarer til hvad vi ser i SiSoft Sandra (16% kontra 20%) - og der stadig er et godt stykke ned til den magiske 10 sekunders barriere.

    Vi slutter benchmarking runden af med at trække systemet igennem de klassiske FutureMark 3D tests. Da undertegnede er den "lykkelige" indehaver af en nyere Windows XP, hvor Mediaplayer 11 er inkluderet, medfører dette desværre at det ikke er muligt at få en brugbar værdi fra PCMark05 og vi må istedet nøjes med at se på de grafiske benchmarks; ofte ses overclocking også hovedsageligt mhp. at få mere ydelse i spil, så det bør også være muligt at vurdere dette udfra disse tal.
    Bemærk at de anvendte grafikkort er præ-overclocket og der derfor på intet tidspunkt forsøgt at pille ved deres "standard indstillinger". Det er derfor udelukkende er den beskrevne OC, som kommer til udtryk i OC resultatet.


    Illustration 29


    Et SLI setup bestående af 2 kort i GTX260-klassen eller højere vil ofte være begrænset af CPU og FSB, og det ses tydeligt at efterhånden som der lukkes op for gassen træder grafikkortene også langt tydeligere i karakter og giver nogle ganske gode forøgelser i de forskellige Futuremark 3D scores. Uden overclocking er ydelse stadig ganske pæn er lever fuldt op til hvad man kan forvente sig af et bundkort i denne klasse.

    Overordnet set giver N7AD-SLI bundkortet nogle ganske pæne resultater og lever i ethvert henseende op til hvad man kan have af forventninger til et bundkort i denne klasse. NForce 740i chipsættet skuffer heller ikke på nogen måde og ser ud til at fint kunne hamle op med de lidt dyrere alternativer.
    Eneste punkt, som er lidt skuffende er RAM controlleren, som ikke ser ud til at kunne udnytte RAM hastigheder over 800Mhz; reelt set er det også hvad chipsættet er nomineret til, men når resten af systemet overclocker så ganske udemærket, så ville det absolut have været et plus i fedtebogen for ASRock, hvis det viste sig at RAM ydelsen ligeledes kunne følge trop.


    Hvor kan ASRock N7AD-SLI købes?

    ASRock N7AD-SLI bundkortet er så småt begyndt at dukke op på det danske marked og koster omkring 650-675kr, hvilket placerer kortet cirka 100kr under det billigste nForce 750i baserede bundkort. Prisen kan derfor kun betragtes som værende særdeles rimelig.


    Konklusion

    N7AD-SLI bundkortet er et klasse eksempel på et stykke hardware som overholder KISS design konceptet ("Keep it simple, stupid"). Det er på ingen måde over-udviklet og unødigt kompliceret, og selvom nogle af de implementerede løsninger virker en smule antikvariske så virker de og er med til at holde prisen nede uden at kompromittere kvalitet eller stabilitet.
    Dette understreges yderligere af at vi ser bundkortet kører overraskende godt ved overclockning og formår at give et ekstra løft på 20% med den anvendte E8500 CPU; noget vi har set langt dyrere bundkort fejle grumt ved. Dog formår kortet ikke at give noget boost på hukommelses båndbredden hvilket er lidt skuffende, men skal ret være ret, så loves der heller ikke højere RAM hastigheder end 800Mhz, hvilket kortet fuldt ud lever op til.

    Der er unægteligt et par punkter, som er mindre optimale i forbindelse med ASRock N7AD-SLI bundkortet, men disse er hovedsageligt relateret til onboard headers, som er placeret lidt spøjst og ikke altid er helt så nemme at komme til.
    Vores største problem er her de 2 USB headers, som burde være placeret helt anderledes da deres nuværende position betyder at de kan være voldsomt besværlige at komme til såfremt der anvendes en stor CPU køler.

    Derudover så vi gerne at eSATA stikket helt forsvandt, da vi har svært ved at se os selv trække et SATA kabel på tværs af bundkortet så tæt på CPU og chipsæt kølerne for at tilslutte en eSATA port på bagpanelet til en intern SATA port. Hvis man har behov for en eSATA port, så har man typisk behov for at få adgang til denne via kabinettets frontpanel, hvilket en lang række producenter også allerede har implementeret i deres kabinet design. ASRock burde derfor helt have sparet omkostningerne til både det eksterne eSATA stik samt den interne (e)SATA port væk fremfor at have lavet denne halvhjertede løsning.

    Udover placeringen af et par tilslutninger på bundkortet, så er vores eneste bekymring størrelsen på køleprofilen monteret på chipsættet, idet denne virker en smule for lille og under test-kørsel flere gange blev så varm at det ville medføre en brandvabel, hvis køleprofilen blev berørt i mere end et sekund. Skal ret være ret så bør det dog pointeres at omend køleprofilen blev ubehagelig varm, så så det ikke ud til at give os nogle problemer med systemets stabilitet ved "normal brug".
    Ved overclocking begyndte systemet til tider dog at være ustabilt fordi chipsæt køleren var så varm at den tilnærmelsesvis kogte. Det vil derfor være vores umiddelbare anbefaling, at såfremt du har intentioner om at bruge dette bundkort i et overclocket system, så vil det næppe være en dårlig ide at skifte køleprofilen med et lidt større en af slagsen, da stabilitet ellers med stor sikkerhed vil blive et problem medmindre du har en ganske voldsom luftgennemstrømning henover bundkortet.

    Drejer vi fokus over på de medfølgende software applikationer virker de som de skal; Overclocking programmet er simpelt at bruge, og formår hurtigt at lade dig finde den maksimale grænse du kan forvente af dit hardware uden at du konstant behøver at genstarte og gå ind i BIOS for at pille.
    Instant Boot virker ligeledes også overraskende godt - også selvom systemet ikke udfører en reel koldstart som man måske kunne forledes til at tro. Strømforbruget når maskinen er i "Instant On" tilstand er heller ikke alarmerende og hvis du er typen som alligevel aldrig slukker helt ned for strømmen til din PSU, så er det i høj grad en lækker funktion .... og der er noget mærkværdigt tilfredsstillende i at kunne "boote" sin PC på 4-6 sekunder fra en almindelig mekanisk harddisk.

    Hvis du gerne vil have en lækker lille gamer PC uden først at skulle pantsætte vitale organer for at have råd, så bør N7AD-SLI ikke overses. Indrømmet, det tilbyder ikke alle de nyeste high-end "cool features", men skærer du ind til benet og vurderer hvad du reelt har behov for, så vil N7AD-SLI bundkortet tilbyde dig al den nødvendige funktionalitet; og udover at være en stabil platform til en særdeles overkommelig pris, så tilbyder det ovenikøbet luft nok til at presse lidt ekstra ydelse ud af dit hardware.
    ASRock N7AD-SLI bundkortet er kort og godt et overraskende godt bundkort, som giver særdeles god ydelse for pengene, og vil være det perfekte bundkort til et midrange gamer system og et oplagt valg til at parre med f.eks. et 9800GT kort - eller to.




    ASRock N7AD-SLI sparker vores Tweak'O meter op på 9.0 solide points for et produkt, som beviser at du ikke behøver at over-udvikle eller overlæsse dit produkt med features for at gøre det interessant. Det hamre samtidig en pæl igennem hjertet på opfattelsen at 'budget' er lig med 'dårlig kvalitet' og viser sig at være et bund solidt bundkort, der kombineret med nForce 740i chipsættet ovenikøbet formår at give plads til at hive lidt ekstra ydelse ud af systemet.
    Det medfølgende software bundle er ganske godt og OC Tuner applikationen så vel som Instant Boot virker over alle forventninger.
    De eneste punkter vi har at beklage os over er placeringen af USB headers og den spøjse eSATA tilslutning, samt lidt bekymringer omkring dimensionen på nForce chipsættes køleprofil. Køleprofilen gav os også ganske rigtigt lidt problemer under test, men først i overclocket tilstand og er derfor ikke noget man bør bekymre sig om ved normalt brug; og isoleret set er eSATA såvel som USB tilslutningerne mindre detaljer, som heller ikke formår at overskygge det faktum at dette kort til prisen er et ganske fremragende køb med en rigtig god ydelse.



    Conclusion

    The N7AD-SLI is a prime example of a motherboard conforming to the KISS designing concept ("Keep it simple, stupid"). It is by no means over-engineered and although some of the solutions such as the Molex PCIe power connection and Lane switching card may seem antiquated, they work and help keep cost down without sacrificing neither quality nor stability.
    To further prove that point we see that the board performs surprisingly well when overclocked and managed to give us a nice boost of 20% on the used E8500 CPU; something we've seen much more expensive boards fail miserably at.
    Sadly we were not able to get the board to boost the memory bandwidth which was a bit disappointing; in all fairness it should be noted that neither the motherboard nor the chipset is nominated to run at RAM speeds above 800Mhz - and to that extend it fully keeps what it promises.

    There are of course several points that could be raised as being less than optimum with the ASRock N7AD-SLI motherboard, but almost all of these boils down to onboard headers being positioned in somewhat quirky positions and not always being that easy to get to.
    Our biggest issue with this are the 2 USB headers which should have been place somewhere else entirely as they can become quite difficult to get to if using a big CPU cooler.
    Additionally we would have prefered to see the eSATA jack go, as we have a hard time seeing ourselves pulling a cable across the motherboard this close to the CPU and Chipset heatsink to connect a rear eSATA jack to an internal SATA connector; if you need an eSATA port, you need it on the front of your PC casing in which case the case vendor will provide you with the required connector. In effect ASRock should have saved the cost of the external eSATA connector and the internal SATA connector and not have included them at all.

    Apart from the position of the connectors, the only gripe we have with this board was the heatsink on the chipset which seemed a bit undersized and during several of our tests got hot enough to give you blisters if touched for more than a few seconds; although it should be pointed out that despite the heatsink getting quite hot, it didn't seem to give us any problems with stability during "regular usage".
    However during the overclocking phase of our test we did experience some instability issues as the chipset heat sink was becoming so hot that it was almost melting. It would therefore be our recommendation that if you intend to use this board while running your system in an overclocked state you should definitely consider changing the heat sink to an aftermarket part to avoid any stability problems as this might become an issue if your PC casing doesn't offer a rather strong airflow across the board.

    Looking at the included applications they all work like a charm; the overclocking utility is simple to use, yet very quickly helps you determine the level of performance increase you can expect without constantly having to reboot to get to the BIOS. The Instant Boot also works surprisingly well, although the system doesn't actually perform a "cold restart" as one might be led to expect. The power consumption when in the "Instant On State" isn't alarming either and if you never turn off the PSU completely anyway then it's a very neat feature ... and there's just something oddly satisfying about being able to "boot" your PC in 4-6 seconds from a regular mechanical harddrive.

    If you'd like a nice gaming PC without having to pawn off any vital organs in order to afford it, then the N7AD-SLI should not be overlooked. Admittedly it doesn't offer all the high-end "cool features", but if you cut it down to the bone and consider what you really need, the N7AD-SLI motherboard offers all the required functionality on top of being a stable platform at a very reasonable price - and it even gives you a bit extra leeway to tweak and play around with.
    The ASRock N7AD-SLI is in short a surprisingly good motherboard that offers great value for money, and it would quite simply be the perfect motherboard for a midrange gaming system and would be an obvious choice paired up with a 9800GT card - or two.




    ASRock N7AD-SLI rams our Tweak'O meter up to a solid 9.0 points for a product that proves that you don't need to over-engineer nor weight down your product with features to make it interesting. It further rams a spike through the misconception that 'budget' equals 'low quality' and proves to be a rock solid product - and the nForce 740i chipset implementation even offer extra room for some performance enhancing tweaking.
    The included software bundle is quite good and the OC Tuner as well as the Instant Boot application works beyond expectation.
    Only gripes we had with the board is the position of the USB headers, the odd eSATA connection and a slight concern regarding the dimensions of the nForce chipset heat sink; however under normal usage the heat sink didn't prove to be a problem at all during testing (and only became an issue when pushing the system quite a bit) and the eSATA and USB connectors are minor issues that doesn't overshadow the fact that at the price this board is all in all an excellent buy with a very good performance.



    Hvad betyder karakteren: Ny Tweak'O'Meter karakter beskrivelse


    OBS - Vores bedømmelser er testerens/skribentens personlige oplevelser med produktet, efter dennes egen vurdering, dvs. testeren bestemmer selv de kriterier og argumenter produktet er vurderet ud fra. Det gælder også for karaktergivningen, der er individuel og IKKE kan sammenlignes med andres.

    Info - Vores artikler/reviews på produkter SKAL ikke anvendes som købsguider, da vi ikke tager ansvar for evt. misforståelser eller fejl i reviews hvis alt evt. ikke læses. Henviser derfor til at læserne indhenter yderlig information, samt læser andre reviews inden evt. købsbeslutning. TweakUp tager under ingen omstændigheder ansvar for fejlkøb pga. af reviews
  •  
    Info
    Dato: 10.01.09
    Forfatter: TacSim
    Artikel vist : 9534 gange

    Producent:
    ASRock

    Udlånt af:
    ASRock
     
    Oplysning
    Hvad er Tweak'O meter og hvad betyder det overhovedet?

    Læs denne guide om vores personlige karakter system for at forstå vores måde at dømme produkterne!

    Gammel skala | Ny skala
     
    Sprog
    Dansk
      English
     
    Kommentér
    Klik her for at skrive en kommentar eller læse andres kommentarer

    Kommentér
     
    Statistik