In Win NA Ekstern Harddiskboks
|
Når det kommer til design indenfor computer hardwares udseende, er det sjældent at vi finder noget sindsoprivende nyt og med undtagelse af "custom builds" har designtraditionen en tendens til at befinde sig indenfor en af de tre dominerende retninger: Enten er designet utilitaristisk, hvor funktionaliteten har dikteret formen og der ikke er taget meget hensyn til æstetik; alternativt ser vi en mere hightech orienteret stil, hvor designeren forsøger at opnå et visuelt futuristisk udtryk for at videregive at lige netop dette stykke hardware repræsenterer om ikke fremtiden, så ihvertfald det nyeste nye; og endelig har vi den bløde og kliniske stil, hvor farvebrugen er holdt til et minimum, formerne er uden skarpe kanter og fremtrædende knapper samt lysende lamper er så begrænsede som overhovedet muligt.
Sidstnævnte er linien som vi har set den fra Apple, og efterhånden kan der ikke dukke et produkt op på markedet, som falder i denne kategori af design, uden at det risikere at blive klandret for at ligne en Apple kopi.
Men kaster vi et øjeblik blikket mod østen istedet for vesten, så kan vi se at der er andre end Apple, som kan lave et harmonisk og æstetisk udseende stykke hardware, der i højere grad ligner en pyntegenstand end et stykke hardware; og som også vil virke tiltalende på andre end hardware fanatikeren, for hvem antallet af blinkende dioder og LCD displays bliver direkte liniær med "coolness faktoren" og skønhed.
Den Taiwanesiske producent In Win, der har formået at være relative ubemærkede i Skandinavien, har valgt at lade sig inspirere af kinesiske kultur, kunst og tradition, og forsøgt at overføre disse til deres produkt design, og derigennem skabe et unikt og minimalistisk visuelt udtryk. Og det første eksempel herpå som vi stifter bekendskab med er deres eksterne harddisk boks, kaldet NA.
NA er det kaligraferede tegn, som pryder harddiskboksens unikke porcelæns top, og symboliserer 'sikker opbevaring og beskyttelse af fremgang og velstand' - hvilket er meget passende for en af de ofte vigtigste funktion, som en ekstern harddisk typisk har, nemlig at fungere som backup enhed.
 Illustration 1
Vi kigger nærmere på hvad resultatet bliver når moderne teknologi og traditionel kinesisk kunst og design filosofier mødes og ser hvad In Wins eksterne harddiskboks, Na, har at byde på.
Indpakning og tilbehør
Omend NA harddiskboksen kommer i hvad der ligner en ret almindelig brun papkasse, så ses det ved nærmere inspektion at der ikke er noget som helst banalt over denne indpakning. Kassen understreger derimod det minimalistiske design, der gemmer sig indeni kassen, med et subtilt print afbillede produktets logo og specifikationer i rødt, samt et dekorativt mønster i en semi-transparent hvid. Det er ganske simpelt en rigtig pæn kasse, som på ingen måder er prangende.
 Illustration 2 - NAs indpakning
Åbner vi kassen finder vi de enkelte dele perfekt afpasset og placeret i kassen så der ikke er en kubikcentimeter spildt.
Indholdet udgøres af følgende dele:
Selve harddisk boksen.
Den bemalede, porcelænsplade, som udgør harddisk boksens låg.
En lille kasse, hvori vi finder strømforsyningen plus euro-stik adapter.
En pose med monteringsskruer
eSATA (55cm langt)
USB kabel (1m langt)
Manual.
Alt i alt ikke nogle overraskelser her; der er alt hvad der skal være og ikke mere.
 Illustration 3 - Tilbehør til NA
Tekniske Specifikationer
Inden vi går i gang med montering af harddisk i boksen, kaster vi også lige et blik på specifikationerne.
Eksternt materiale: Plastik og Porcelæn
Interface: USB2.0/1.1, e-SATA
HDD: Understøtter 3.5" SATA HDD, Op til 1000GB.
Transfer Rate: 480Mbps v/USB 2.0 & 12Mbps v/USB 1.1 - 3.0Gbps v/SATA II & 1.5Gbps v/SATA I
Ekstern strømforsyning: 100-240VAC, 50-60Hz, 12V/2A
O/S: Windows 2000, XP, Vista
Dimensioner (BxLxH): 131x201x70mm
Certifikationer: CE, FCC, BSMI, RoHS certified
Garanti: 3 år
Det er naturligvis begrænset hvor mange features en harddiskboks kan byde på og de eneste, som kan fremhæves her - udover det rent udseendemæssige - er tænd/sluk knap på fronten, skjult kabeludtag på bagsiden, samt en 60mm temperaturstyret blæser.
Boksen i detaljer
In Wins NA harddiskboks består primært af en nedre hvid plastikboks med afrundede hjørner, samt en "topplade", der udgøres af den dekorative porcelæns "plade".
 Illustration 4 - Na's front- og bagside
Porcelænspladen, bemalet med et kaligraferet "NA" symbol, giver klart et helt unikt præg til boksen og er i høj grad medvirkende til at boksen nemt kommer til at ligne en diskret pyntegenstand mere end et reelt stykke hardware.
Desværre er dette særpræg ved boksen også en svaghed, idet det ikke er muligt at fastgøre pladen; istedet har den fire vibrationsdæmpende gummifødder, som betyder at den blot står løst ovenpå den indre harddisk montage ramme, hvilket også kraftigt begrænser mulighederne for at bruge boksen som transportabelt drev. Isteder må vi konstatere at den vil gøre sig bedst som et fast stykke inventar på skrivebordet, f.eks. i forlængelse af en laptop docking station.
 Illustration 5 - Den unikke porcelæns plade
Kigger vi på selve boksen ser vi som sagt en blank, hvid boks i kraftigt plast, som udover en rund tænd/sluk knap på fronten, kun bliver brudt af "kabelporten" på bagsiden.
Vender vi bunden i vejret ser vi fire runde gummifødder som både sikrer greb på den overflade boksen står på, samt mindsker vibrationsforplantning. Derudover kan vi se luftindtag til blæseren, samt det lille dæksel, som dækker over selve eSATA, USB og strømtilslutningen på boksen. Dette dæksel holdes fast af to tappe og pilles let af, hvorefter der er fri adgang til montering af kabler, som efterfølgende trækkes ud via bagsidens kabelport.
 Illustration 6 - Bunden af buksen hh. med og uden kabel-dækslet
Installation
Harddiskboksen er absolut en af de nemmere af slagsen at have med at gøre når det kommer til installation af harddisk.
Porcelæns coveret løftes af, 3 skruer skal løsnes i toppen, hvorefter hele den indre montage-ramme kan løftes ud vha. stroppen, som sidder i toppen af montage rammen.
 Illustration 7 - NA med porcelæns pladen løftet af
Selve montagerammen indeholder også print med SATA interface og tænd/sluk knap, samt en lyddiode, der vil lyse op omkring boksens runde knap, så vi kan se om der er liv i drevet.
Kigger vi nærmere på selve rammen, ser vi fire gummiophæng til harddisk, således at vibrationer minimeres, når drevet arbejder, og det kan kun glæde at In Win har tænkt disse elementer ind i deres design.
Vender vi bunden i vejret på montage rammen, ser vi en 60mm blæser, som vha. temperaturstyring skal være med til at holde harddisken kold. Størrelsen på blæseren er desuden af en kaliber, hvor man kan håbe at den ikke vil larme alt for meget - modsat nogle af de små 35-40mm blæsere man ofte ser brugt i lige netop eksterne harddiskbokse, og som arbejder med en irriterende høj frekvens.
Indsugning af kold luft foretages som nævnt via en række huller i fronten kassens bund og bliver presset ud af en række riller bagerst i harddisk montagens top, hvorved der sikres en luft strømning hen over harddiskeni. Iet der er et par milimeters afstand mellem porcelæns toppladen og den nedre plastkasse kan den varme luft desuden slippe ud denne vej.
 Illustration 8 - De tre porte bagerst på montage rammen (her vendt 'på ryggen')
 Illustration 9 - Her ses den temperatur styrede 60mm blæser
Harddisken monteres ved at skubbe den ind i montagerammen, skrue de fire skruer igennem de runde vibrationsdæmpende gummi "kraver" for at holde den på plads, skubbe harddisk rammen ned i boksen, og fæstne den med de tre skruer. Det er en operation som er fuldstændig gnidningsløs og tager ganske kort tid.
 Illustration 10 - Montage rammen med harddisk installeret
Inden vi lægger toppladen på, vender vi lige boksen på hovedet, piller bunddækslet af og tilslutter strømforsyning samt USB og/eller eSATA kabel, lukker bunddækslet, tipper boksen rundt igen og lægger toppladen på plads.
Viola! Vores eksterne harddiskboks er nu klar til at blive sat i arbejde.
Boksen i test
Med en harddisk installeret (her konkret en Samsung F1 Spinpoint, SATA-2, 750GB, 7200RPM, 32MB Cache), er det tid til at se hvor god performance er i praksis - både med USB 2.0 og eSATA tilslutning.
Til benchmark anvendes der 3 forskellige programmer, hh. ATTO Disk Benchmark v.2.34, HD Tach v.3.0.4.0 og HD Tune v.2.55, som skulle give et ganske godt indblik i NA harddisk boksens ydelse.
Inden vi går igang med målingerne kan vi dog konstatere en lille uhensigtsmæssig detalje: Det inkluderede eSATA kable er med sine 55cm lidt rigeligt kort og det gør det besværligt at placere harddisken på skrivebordet og stadig kunne nå testmaskinens eSATA port; det burde have været samme længde som USB kablet.
Om boksen står på gulvet eller på skrivebordet betyder dog naturligvis ikke noget for måleværdierne så efter at have flyttet lidt rundt startes benchmark programmerne op.
Vi lægger ud med ATTO, som giver os nedenstående resultater:
 Illustration 11 - ATTO benchmark med USB2.0 tilslutning
Resultaterne for USB tilslutning må siges at være som de typisk ser for eksterne harddisk bokse, og der er som sådan ikke de store overraskelser her; 35MB/S (read) og 30MB/S (write) er ganske acceptabelt.
 Illustration 12 - ATTO benchmark med eSATA tilslutning
Med eSATA tilslutningen får vi mere end 4x så meget dataoverførselshastighed i forhold til USB2.0, og omend det ikke kan oversættes direkte for NA boksen til 4x ydelse når vi skifter til eSATA tilslutningen, så er det tæt på: 120MB/S (read) og 115MB/S (write) må siges at være en ganske god ydelse for en ekstern harddisk.
Kigger vi på HD Tach kan vi lidt bedre så hvordan drevet opfører sig med forskellige fil størrelser:
 Illustration 13
Ved USB tilslutning ser vi igen samme som fra ATTO, dvs. en pæn hastighed på omkring 35MB/S.
 Illustration 14
Ved eSATA ser vi at filoverførslen starter ved 120MB/S og derefter støt og rolig falder til et minimum på cirka 45MB/S, med et gennemsnit på 85MB/S. Det er dog stadigvæk en ganske pæn ydelse, så der er ikke noget at klage over her.
Endelig slutter vi af med HD Tune:
 Illustration 15
 Illustration 16
For både USB og eSATA ser vi at HD Tune bekræfter hvad vi så ved HDTach, og igen kan vi konstatere at der absolut ikke er noget at beklage sig over mht. denne harddisk boks' ydelse.
Så snart harddisken begynder at arbejde for alvor, kan vi også høre blæseren gå igang, men omend den bemærkes, så er den ingenlunde støjende på et niveau, hvor den generende.
Vi kan i samme ombæring konstatere at der er meget lidt mekanisk støj at bemærke fra harddisken - hvilket naturligvis også i høj grad er afhængig af hvilket drev der anvendes - og der er stort set ingen forplantning af vibrationer fra harddiskboksen til omgivelserne.
Hvor kan In Win NA købes?
Pt. er der relativt få forhandlere i Danmark, som kan tilbyde In Wins produkter og harddisk boksen er derfor heller ikke nået til landet endnu.
Prisen ligger på cirka €45 uden moms, så en forventet pris vil være cirka 400DKK, hvilket klart placerer den i den dyrere ende af skalaen.
Konklusion
In Wins NA eksterne harddisk boks er et lidt anderledes produkt at skulle vurdere idet en stor del af hvad man betaler for er et unikt design; et stykke dekorativt brugskunst.
Det står derfor også klart at brugeren som "bare skal ha' noget at smide en ekstra harddisk i" ikke er målgruppen og vil ganske simpelt være bedre stillet med (billigere) alternativer.
NA er derimod et produkt som forsøger at fange bruger segmentet, hvor udseende spiller en stor rolle, og det stilistisk design og ikke mindst kabelskjuleren, som dækker de knap så dekorative stik og input porte, gør at boksen kan stå frit eksponeret uden at skæmme sine omgivelser. NA bør derfor i høj betragtes som en dekorativ genstand, der fint vil kunne gøre sig på chef kontoret, på skrivebordet ved siden af laptoppen eller på en eksponeret plads i "Bo Bedre" hjemmet.
Om designet så retfærdiggør prisen vil i høj grad være et spørgsmål om personlig smag og præferance. For undertegnede er der dog ingen tvivl om at NA med sit unikke og rolig udseende er pengene værd.
Hvor faldgrubben for "designer produkter" ofte bliver Stil over substans, må vi erkende at det problem undgår In Win uden problemer; NA er således ikke kun dekorativ, men har en rigtig god ydelse og en god og støjsvag køleløsning, samt vibrationsdæmpende foranstaltninger. Det er faktisk mere end vi ser hos mange andre producenter.
De eneste to ting man reelt kan beklage sig over er længden på det medfølgende eSATA kable, som ganske simpelt er for sølle og begrænset placeringsmulighederne i forhold til PC/Mac'en; samt at porcelæns top-pladen ikke kan fastgøres, hvilket betyder at NA ikke kan udfylde rollen som transportabel harddisk boks, men udelukkende vil komme til at være ekstra "stationær lagerkapacitet", hvilket dog igen blot understreger at vi her har med et stykke brugskunst at gøre og ikke et stykke utilitaristik hardware.
(Update: In Win oplyser os at eSATA kables længde bliver adresseret, så vi kan forvente et længere kabel i fremtiden, så ikke engang det kan vi beklage os over)
|
|
In Wins NA eksterne harddisk boks hiver vores Tweak'O meter op til 9.0 points for et produkt, som med et unikt og æstetisk behageligt design samt en rigtig god ydelse formår at skille sig ud fra konkurrenterne på et markedsområde, hvor vi ellers sjældent ser noget nyt.
NA er dog ikke for alle og for brugeren som har brug for en mere praktisk end dekorativ løsning vil der være bedre og billigere alternativer; for brugeren som ønsker et unikt stykke brugskunst til sit skrivebord er der dog ikke grund til at lede videre, da NA med sit rolige design med rødder i kinesisk æstetik og tradition så rigeligt vil udfylde rollen.
|
Conclusion
In Wins NA external harddrive enclosure is a bit different to evaluate than the products we usually look at as what makes the NA stand out from the crowd is mostly it's unique appearance and design, and what you're putting your money on is mostly just that: a decorative and functional piece of art.
It therefore only stands to reason that the buyer looking for "something to drop an extra harddrive into" is not the target group and will quite frankly be better of with a less-costly alternative. The NA is instead a product that is aimed at the buyer group where aesthetics and appearance is a major factor; and the stylised design as well as the "cable compartment" hiding the less than decorative ports and plugs makes it possible to place the enclosure free-standing and exposed without it being an eye-sore - but rather the opposite. The NA enclosure should therefore be considered a decorative piece of designer art that will be just as fitting on the executive desk, as it will look good next to the laptop at home or at a central spot in the "Better Living" home.
Whether the unique design justifies the price will very much be a matter of personal taste and preference, but for yours truly there's no doubt that the unique and very tranquil appearance of the NA is worth the extra money.
One of the often encountered issues with so-called "designer products" is the style over substance mentality, but we can only declare that this pitfall is avoided by In Win; the NA is therefore not only decorative but also sports an excellent performance as well as an efficient and low-noise cooling solution and vibration dampening measures, which by it self is more than we see from most other producers.
The only things we can gripe about is first of the length of the included eSATA cable which is by far too short and vastly limits the options of placing the enclosure in relation to the PC/Mac; additionally we would have preferred if the porcelain top-plate was fastened in place somehow as the current "loose attachment" means that the NA cannot be used as a portable harddrive enclosure but solely serves the purpose of being extra "stationary storage capacity". Of course the latter only further underlines that we're dealing with a piece of functional art here rather than a utilitarian piece of hardware.
(Update: In Win informs us that the length of the eSATA cable is being addressed and we can expect future versions to come with a longer cable, so in effect we can't really gripe about that any more).
|
|
In Wins NA external harddisk enclosure pulls our Tweak'O meter to 9.0 points for a product that sports both a unique and aesthetical pleasing design as well as a very nice performance which makes it stand out from the competition in a market-segment where we otherwise rarely encounters anything original and new.
The NA is not for everyone and the user looking for a practical rather than a decorative solution would be better off with some of the (cheaper) alternatives; however the user looking for a unique piece of functional art for his or hers desk need look no further as NA with it's tranquil design, originating from Chinese aesthetics and tradition, will fulfil the role more than adequate.
|
Hvad betyder karakteren: Ny Tweak'O'Meter karakter beskrivelse
OBS - Vores bedømmelser er testerens/skribentens personlige oplevelser med produktet, efter dennes egen vurdering, dvs. testeren bestemmer selv de kriterier og argumenter produktet er vurderet ud fra. Det gælder også for karaktergivningen, der er individuel og IKKE kan sammenlignes med andres.
Info - Vores artikler/reviews på produkter SKAL ikke anvendes som købsguider, da vi ikke tager ansvar for evt. misforståelser eller fejl i reviews hvis alt evt. ikke læses. Henviser derfor til at læserne indhenter yderlig information, samt læser andre reviews inden evt. købsbeslutning. TweakUp tager under ingen omstændigheder ansvar for fejlkøb pga. af reviews |
|
|
| |
|
|
|
Info |
|
|
| |
Oplysning |
Hvad er Tweak'O meter og hvad betyder det overhovedet?
Læs denne guide om vores personlige karakter system for at forstå vores måde at dømme produkterne!
Gammel skala | Ny skala
|
| |
Sprog |
| |
Kommentér |
Klik her for at skrive en kommentar eller læse andres kommentarer
|
|
Kommentér
|
| |
Statistik |
|
|
| |
| | |
|