ASRock X58 SuperComputer


Looking for the UK summary and conclusion?

Click here to skip straight to it.




ASRock formåede at løfte et par øjenbryn da det for nogle måneder siden begyndte at rygtes at de var klar med lanceringen af et X58 baseret bundkort. Denne nyhed var i sig selv ikke chokerende, men hvad der skabte opmærksomhed var at der her ikke var tale om et budget bundkort, som ellers typisk forbindes med ASRock mærket, men derimod et bundkort som prismæssigt ville være på niveau med de "store" producenters X58 bundkort, men samtidig også byde på features, som absolut ville retfærdiggøre kortets placering som et high-end kort.
Med andre ord virker dette som et brud med ASRocks ry som budget-mærke og et forsøg på at udveksle slag på lige fod med de store drenge, hvor der konkurreres på features og ydelse fremfor pris. Hvor godt de slipper fra det skal vi kigge lidt nærmere på i det følgende, hvor vi tager ASRock X58 SuperComputer under behandling


Illustration 1


Lad os indledningsvis starte med at kigge på betegnelsen Super Computer, da denne dækker over en unik funktionalitet, som ASRock pt. er de eneste som understøtter på deres X58 bundkort: NVIDIA Tesla.
Tesla er en udbygning af NVIDIAs CUDA teknologi, hvormed det er muligt at lave parallelprocessering ved at bruge de installerede grafikkorts GPU til at aflaste CPU'en. Reelt betyder dette at ved maksimal udnyttelse kan en computer tilbyde op til 960 parallelle processerings kerner og sammenlignes med en ydelse svarende til 250 "almindelige computerer".
Modsat CUDA kræver Tesla dog særligt hardware og vil derfor typisk kun være relevant for virksomheder eller universiteter, hvor denne processeringskraft kan udnyttes. For den almindelige bruger er det knap så interessant og man kan derfor hævde at X58 SuperComputer kun vil kunne udnyttes fuldt ud i "professionelt øjemed"; ASRock tilbyder dog et X58 bundkort uden Tesla support, betegnet "Deluxe", som med undtagelse af nogle ganske få detaljer ellers er identisk med "SuperComputer" modellen, så man ikke er tvunget til at betale for funktionalitet man med stor sikkerhed næppe får brug for.

Ikke desto mindre er det imponerende at se denne funktionalitet blive tilbudt fra en ellers uventet kilde, og kan måske tolkes som at ASRock ikke kun henvender sig til hjemmebrugeren, men også kan tilbyde løsninger, som har mere relevans i forbindelse med "professionelt brug"


Intel X58 chipsættet

Kernen i ASRock X58 SuperComputer er næppe overraskende Intels X58 chipsæt parret med ICH10R controlleren.

Tweakup har allerede tidligere gennemgået X58 chipsættet i detaljer og istedet for at genopfinde den dybe tallerken vil undertegnede istedet henvise til denne artikel for de interesserede.

Kaster vi dog alligevel et hurtigt blik på blok diagrammet for X58 Express i kombination med I/O Controller Hub'en (ICH10/ICH10R), samt Intels "Features and benefits" tabel kan vi hurtigt få et overblik over hvilke features som er tilgængelige:


Illustration 2


Features and benefits

Intel QuickPath Interconnect (Intel QPI) at 6.4 and 4.8 GT/sIntel’s latest system interconnect design increases bandwidth and lowers latency. Supports the Intel Core i7-965 processor Extreme Edition, Intel Core i7-940 processors and Intel Core i7-920 processors.
PCI Express 2.0 interfacePCI Express 2.0 delivers up to 16GB/s bandwidth per port, double that of PCIe 1.0. It provides leading-edge graphics performance and flexibility with support for dual x16 up to quad x8 graphic card configurations or any combinations in between.
Intel High Definition AudioIntegrated audio support enables premium digital sound and delivers advanced features such as multiple audio streams and jack re-tasking.
Intel Matrix Storage technologyWith additional hard drives added, provides quicker access to digital photo, video and data files with RAID 0, 5, and 10, and greater data protection against a hard disk drive failure with RAID 1, 5, and 10. Support for external SATA (eSATA) enables the full SATA interface speed outside the chassis, up to 3 Gb/s.
Intel Rapid Recover technologyIntel's latest data protection technology provides a recovery point that can be used to quickly recover a system should a hard drive fail or if there is massive data corruption. The clone can also be mounted as a read-only volume to allow a user to recover individual files.
Intel Turbo MemoryIntel's innovative NAND cache designed to improve the responsiveness of applications, application load times, and system boot performance. Intel Turbo Memory, paired with the Intel X58 Express Chipset, also allows the user to easily control the applications or data in the cache using the new Intel Turbo Memory Dashboard interface, boosting performance further.
Serial ATA (SATA) 3 Gb/sHigh-speed storage interface supports faster transfer rate for improved data access up to six SATA ports.
eSATASATA interface designed for use with external SATA devices. It provides a link for 3 Gb/s data speeds to eliminate bottlenecks found with current external storage solutions.
SATA port disableEnables individual SATA ports to be enabled or disabled as needed. This feature provides added protection of data by preventing malicious removal or insertion of data through SATA ports. Especially targeted for eSATA ports.
USB port disableEnables individual USB ports to be enabled or disabled as needed. This feature provides added protection of data by preventing malicious removal or insertion of data through USB ports.



Bundkortets specifikationer og features

Listen over features og specifikationer er klart en ordentlig mundfuld med et bundkort i denne klasse og har - som allerede nævnt - understøttelse af NVIDIA Tesla konfiguration, hvilket er temmelig unikt.

Specs og features er:
  • Intel Socket 1366 Core i7 Processor Extreme Edition / Core i7 Processor Supports Intel Dynamic Speed Technology
  • System Bus up to 6400 MT/s; Intel QuickPath Interconnect
  • ASRock DuraCap (2.5 x longer life time), 100% Japan-made high-quality Conductive Polymer Capacitors
  • Intel X58 + ICH10R Chipsets
  • Supports Triple Channel DDR3 2000(OC)/1866(OC)/1600(OC)/1333(OC)/1066 (6 x DIMM slots), non-ECC, un-buffered memory, Max. capacity up to 24GB
  • Supports DDR3 ECC, buffered memory with Intel Workstation 1S Xeon processors 3500 series
  • Supports Intel Extreme Memory Profile (XMP)
  • 2x PCI Express 2.0 x16 slots (blue @ x8 / x16 mode, orange @ x8 / N/A mode)
  • Double-wide slot spacing between each PCI-E slot
  • Supports ATI CrossFireX, Quad CrossFireX
  • Supports NVIDIA Quad SLI, 3-Way SLI and SLI
  • Supports NVIDIA Tesla Personal Supercomputer with three Tesla and one Quadro graphics cards
  • Dual GLAN with Teaming function : 2 x PCIE Gigabit LAN 10/100/1000 Mb/s
  • 6 x SATAII 3.0 Gb/s connectors, support RAID (RAID 0, RAID 1, RAID10, RAID 5 and Intel Matrix Storage), NCQ, AHCI and Hot Plug functions (2 SATAII 3.0 Gb/s connectors can be used as eSATAII connectors)
  • Supports 2 x IEEE1394 ports (one port on back panel, one header on board)
  • Supports ASRock Instant Boot
  • Supports Smart BIOS, ASRock OC Tuner, Intelligent Energy Saver
  • 7.1 CH Windows Vista Premium Level HD Audio with Content Protection, supports DAC with 110dB dynamic range (ALC890 Audio Codec), DTS (Digital Theater Systems) support
  • Windows Vista Premium 2008 Logo Ready

    Af tilslutningsmuligheder finder vi følgende:

    Onboard
  • 4 x PCI Express 2.0 x16 slots (blue @ x8 / x16 mode, orange @ x8 / N/A mode)
  • 3 x PCI (legacy) slots
  • 6 x SATAII 3.0 Gb/s connectors
  • 1 x ATA133 IDE connector (supports 2 x IDE devices)
  • 1 x Floppy connector
  • 1 x IR header
  • 1 x COM port header
  • 1 x HDMI_SPDIF header
  • 1 x IEEE 1394 header
  • CPU/Chassis/NB/Power FAN connector
  • 24 pin ATX power connector
  • 8 pin 12V power connector
  • CD in header
  • Front panel audio connector
  • 3 x USB 2.0 headers (support 5 USB 2.0 ports)

    Bagpanel
  • 1 x PS/2 Mouse Port
  • 1 x PS/2 Keyboard Port
  • 1 x Coaxial SPDIF Out Port
  • 1 x Optical SPDIF Out Port
  • 6 x Ready-to-Use USB 2.0 Ports
  • 1 x Powered eSATAII/USB Connector
  • 2 x RJ-45 LAN Ports with LED (ACT/LINK LED and SPEED LED)
  • 1 x IEEE 1394 Port
  • HD Audio Jack (Side Speaker / Rear Speaker / Central / Bass / Line in / Front Speaker / Microphone)

    Vi bemærker først og fremmest de 4 PCIe x16 porte, som giver rig mulighed for nogle ganske imponerende grafiske konfigurationer, men også at ASRock har været særlig opmærksom på at give god plads mellem de enkelte PCIe slots, således at grafikkort med "dobbelt slot" køleløsninger ikke bliver "kvalt".

    Vi ser også at ASRock har inkluderet deres fremragende Instant Boot system, som vi har set det tidligere ved deres N7AD-SLI kort, og som gør det muligt at boote PCen til Windows på ganske få sekunder.

    Derudover kan vi konstatere at der er en række "feinschmecker" features, som for de fleste brugere måske ikke vil være særligt praktisk anvendeligt, såsom dual Gigabit ethernet tilslutning, som kan anvende "teaming"; powered eSATA; samt det allerede nævnte Tesla support.

    Alt i alt er det en ganske imponerende mængde features, som fuldt lever op til hvad man kan forvente sig af et high-end bundkort.

    Pakkens indhold

    Udover bundkortet finder vi også et ganske gennemført sortiment af tilbehør - igen fuldt ud på højde med hvad man kan forvente at få inkluderet med hardware i denne klasse.

    Konkret finder vi følgende:

  • Manual
  • Driver CDRom
  • I/O skjold
  • 6x S-ATA kabler
  • 2x Molex-til-SATA strøm adaptorer
  • Floppy kabel
  • ATA-133 kabel
  • Bro-kort til Crossfire og SLI opsætninger: 2 x XFire bro, 1 x SLI bro (single space), 1 x SLI bro (double space), 1 x 3-Way SLI bro.


    Illustration 3


    Alt i alt en ganske gennemført tilbehørspakke, hvor enhver tilslutningsmulighed som bundkortet tilbyder er dækket; og igen en langt større mængde tilbehør end vi er vant til at se det fra ASRock.

    Kaster vi et blik i den medfølgende manual, ser vi et stykke veludført og detaljeret stykke dokumentation, som beskriver alle de nødvendige aspekter af bundkortet; der er ikke noget at sætte fingre på her.
    De medfølgende applikationer forefindes der dog ingen manualer til, og disse må man selv snuse sig frem til på ASRocks hjemmeside.


    Bundkortets layout

    ASRock X58 SuperComputer bundkortet er ikke overraskende af ATX form faktoren, måler 30.5 cm x 24.4 cm, og formår at udnytte hver kvadrat centimeter optimalt. Allerede ved første øjekast står det klart at ASRock virkelig har brugt ressourcer på at planlægge og designe et optimalt bundkortslayout med henblik på kabelføring, placering af stik og minimal konflikt ved installation af mange, lange grafikkort.
    Det er et bundkort, som i den grad har taget højde for at Core i7/X58 brugeren også typisk tilhøre den bruger-gruppe som vil kunne finde på at smide 2-3 grafikkort af den dyre slags i sin maskine og absolut ikke har brug for at rende ind i installationsproblemer fordi andre tilsluttede enheder er i vejen.


    Illustration 4


    Kigger vi nærmere på bundkortet, kan vi starte i højre hjørne, hvor vi finder 6 styk DDR3 RAM sokler, som fordrer et triple channel RAM setup og maksimalt kan trække 24GB RAM. Soklerne er farvekodet så vi kan hvordan RAM modulerne skal parres, og har desuden en label på printkortet så vi kan se hvilke sæt af sokler som er primære og hvilke er sekundære.


    Illustration 5


    Afstanden fra RAM soklerne til CPU soklen er desuden ganske god og der bør derfor ikke opstå konflikt mellem RAM moduler og CPU køler.
    RAM soklerne sidder dog forholdvis tæt på bundkortets bagkant, og giver således ikke ret meget plads til ATX strømstikket, som lige kan klemmes ned langs kanten.

    Bevæger vi os langs kanten ser vi meget atypisk frontpanel headers placeret ved siden af ATX strømstikket. Undertegnede kan ikke bifalde nok hvor rart det er at se disse stik rykke op fra kortets bundkant til denne position, hvor det giver lang mere mening at placere headeren da det vil i 9 ud af 10 tilfælde vil betyde at kablerne fra kabinettets frontpanel ikke skal trækkes på tværs (eller under) andre komponenter.

    Umiddelbart efter frontpanel headeren ser vi også en firewire header samt 2 USB headers; igen placeret med henblik på at disse skal tilsluttes et kabinets frontpanel og igen en placering, som kun kan bifaldes.

    Fortsætter vi langs kanten møder vi som det næste IDE tilslutningen samt de 6 SATA tilslutninger. Samtlige SATA tilslutninger samt IDE stikket er vinklet 90 grader, således at eventuelle HDD/ODD kabler ikke vil komme i konflikt med bagenden af lange grafikkort, og dette er blot endnu et eksempel på at ASRock har tænk "high-end multi-GPU setup", da de har lavet bundkortets layout.

    Umiddelbart placeret ved siden af SATA tilslutningerne finder vi også køleprofilen, som dækker over ICH10R chippen, og som bærer et stiliseret X58 logo.


    Illustration 6



    Illustration 7


    Drejer vi bundkortet og kigger langs bundkanten, kan vi konstatere at i kraft af at ASRock har flyttet en række af de headers, som ellers typisk er placeret her, så bliver det relativt begrænset hvor mange kabler, som kommer til at skulle tilsluttes her.

    Først har vi headeren til kabinethøjtaleren, som fornuftigt nok ikke er blevet flyttet med op, da denne højtaler typisk er placeret i bunden af kabinettet.
    Umiddelbart ved siden af denne render vi ind i endnu en USB header, som bringer onboard USB2.0 tilslutningerne op på 6 stk (3 headers).

    Vi skal herefter et stykke videre før vi render ind i flere headers, og render nu hovedsageligt ind i de knap så ofte brugte funktioner: Først har vi CLEAR CMOS jumperen; derefter en IR og COM header; efterfølgende tilslutning til FDD; og endelig HDMI SPDIF headeren.


    Illustration 8


    Placeringen af FDD tilslutningen vil nogle måske mene er lidt uhensigtsmæssig, men for de flestes vedkommende vil denne aldrig nogensinde blive brugt og typisk kun anvendes ved BIOS opdatering eller operationer, hvor der alligevel pilles ved bundkortet. Muligheden for at kunne tilslutte et floppydrev er derfor efterhånden mere et spørgsmål om et have adgang til et debug/tweak værktøj og er i de tilfælde reelt set et spørgsmål om "er den der?" mere end "hvor er den placeret?"

    HDMI SPDIF headerens placering er derimod ganske velvalgt idet denne typisk vil blive brugt sammen med grafikkort, hvor brugeren ønsker at have lydudtag sammen med video signalet. I den situation bliver det derfor relativt nemt at trække et kabel fra headeren til det ønskede grafikkort.

    Kigger vi på udvidelsesportene langs bundkortets bagkant, så finder vi 4 PCIe x16 stik; derudover byder kortet også på 3 PCI (legacy) stik placeret mellem hver af de 4 PCIe porte. De 4 PCIe x16 porte er således placeret med så stor afstand imellem sig som der overhovedet er plads til for derved at gøre det muligt at have en stak kort med "dobbel-slot køler" installeret uden at disse kommer i vejen for hinanden eller "bliver kvalt" og overopheder.


    Illustration 9


    PCIe x16 stikkene er desuden farvekodet, hvor de to blå stik kører i x8/x16 mode og de orange stik tilbyder x8/-. Dvs. så længe ingen af de orange stik anvendes er der x16 mode tilgængelig på de blå stik, men tages de orange porte i brug f.eks. ved installation af et 3. grafikkort, så skiftes der til x8 mode på samtlige PCIe x16 porte

    Man kan diskutere relevansen af de lidt outdatede PCI portene, men de skal betragtes som bonus og kan stadig fint anvendes til f.eks. lydkort, såfremt man ønsker bedre lyd end hvad onboard codec'et kan tilbyde. Det ville dog have været rart med en PCIe x1 port istedet for en af de 3 PCI porte, men da alle PCIe lanes fra X58 chipsættet er opbrugt af de 4 PCIe x16 udvidelsesporte samt diverse onboard enheder (LAN, IDE controller etc), så er der ganske simpelt ikke mulighed for at tilbyde en ekstra PCIe x1 port. Har man behov for at installere et PCIe x1 kort, så må der tages en x16 port i brug i stedet.

    Af input og output porte langs bundkortets bagkant, ser vi de klassiske 2x PS/2 stik til hh. mus og keyboard, 1x IEEE 1394/Firewire tilslutning, 2x LAN stik, 6 USB 2.0 tilslutninger, samt eSATA stikket.


    Illustration 10


    Det er desuden muligt at anvende LAN tilslutningerne i "teamed mode", dvs. hvis man har to forbindelse og ønsker at kombinere båndbredden, så kan de to LAN forbindelse blive sat op til at blive opfattet som een samlet forbindelse; en feature som de færreste almindelige brugere vil have noget at bruge til, men igen mere er rettet mod professionelt brug.

    Udover LAN forbindelserne fortjener eSATA tilslutningen også et nærmere kig, idet denne ikke bare tilbyder en "almindelig" eSATA tilslutning men "Powered eSATA". Det betyder at visse eSATA drev ikke behøver en ekstern strømforsyning men istedet kan trække strøm direkte fra bundkortet, hvilket klart vil være at foretrække (omend disse drev endnu er ret begrænsede i udbredelse).

    På lydsiden har vi udtag til et analogt 7.1 lyd-setup (4 mini-jacks til hh. front, rear, side og center/sub ), samt line in or Microphone in. Derudover har vi også 2 digitale S/PDIF udgange, både optisk og coaxial.
    Umiddelbart placeret bag I/O portene til analogt lydudtag ser vi også headeren til frontpanelets lydudtag, som desværre har bibeholdt den klassiske placering men heldigvis har masser af plads omkring sig til at være relativ nem at komme til med et kabel.

    Kaster vi et blik på området mellem den første PCIe x16 port og Northbridge køleren, finder vi blæsertilslutningen for hh. CPU og "power fan"; igen en rigtig god placering, især da "Power fan" typisk vil blive brugt til kabinet-blæseren over I/O skjoldet (eller en sekundær CPU blæser) og derfor er helt optimal placeret.

    Følger vi PCIe x16 porten videre mod bundkortets center, finder vi yderligere 3 blæser-tilslutninger markeret "Chassis fan 1-2" og "Northbridge fan". Omend deres placering kan være lidt spøjs ved første øjekast, så viser de sig faktisk at være overraskende nemme at komme til under installation; dog vil det første blæserstik "låse" PCIe x16 porten og en evt. tilsluttet blæser skal afkobles inden det er muligt at installere eller afinstallere grafikkortet.


    Illustration 11 - De 5 blæser-tilslutninger, her markeret med rødt


    Absolut eneste skønhedsfejl ved placeringen af blæsertilslutningerne er at man måske kunne ønske sig en enkelt af de 3 stik var placeret langs kanten af bundkortet i nærheden af SATA/IDE stikkene, da det således ville give helt optimale tilslutningsmuligheder.

    Vi slutter rundturen af bundkortet med området omkring CPU soklen.
    Ved CPU soklen finder vi en god størrelse køleprofil på Northbridge chippen, forbundet med heatpipe til MOSFET køleprofilen. Profilen er større end vi plejer at se det hos ASRock, hvilket er rart at se, og virker til at være fint dimensioneret til X58 chipsættet. Køleprofilerne rager dog ikke så meget op i landskabet at de kommer i konflikt med CPU køleren, så der bør ikke opstå installationsproblemer på den konto.


    Illustration 12


    Det eneste man bider mærke i er at afstanden fra CPU soklen til bundkortets kant er knap så stor og installeres det i et kabinet hvor bundkortets øvre kant ligger tæt på PSU'en eller kabinettets top, så kan anvendelse af en lidt større CPU køler måske give problemer.

    Alt i alt har ASRock X58 SuperComputer et gennemført godt layout og udover nogle bitte små skønhedsfejl er der stort set intet at sætte fingre på.
    Undertegnede vil gå så langt som til at sige at ud af alle de bundkort jeg efterhånden har haft fingre i, er dette bundkort det bundkort til dato, som har den bedste og mest gennemtænkte placering af stik og headers overhovedet. Især er det lækkert at der er taget højde for at bundkortet kan bruges sammen med et voldsomt setup, hvor 4 store grafikkort ikke er urealistisk og at disse derfor heller ikke vil komme i konflikt med andre tilsluttede enheder.
    Derudover kan det roligt hævdes at der er taget højde for samtlige realistiske tilslutningsbehov og på baggrund af ovenstående er der ganske simpelt ikke rigtigt noget at beklage sig over med dette bundkort.


    Installation og opsætning

    Vi starter med at installere bundkortet og kigge lidt på hvad det tilbyder, når der bliver sat strøm til.

    Først render vi naturligvis ind i BIOS'en, som her kommer fra American Megatrends. Vi vælger at ignorere det meste af BIOS og istedet kaste et hurtigt blik på de to mest interessante områder: Smart og Advanced sektionen.

    Smart sektionen giver os adgang til 5 prækonfigurerede overclock profiler, som således tilbyder os 3.6, 3.7, 3.8, 3.9 og 4.0GHZ overclock af CPU'en.
    Desuden har vi også muligheden for at vælge en RAM overclocker profil, som hiver den installerede RAM op til DDR3/2000 setting.
    Normalt er undertegnede ikke ret begejstrede for disse OC presets, men som det skal vise sig senere, så har ASRock formået at ramme noget af det rigtige her.


    Illustration 13


    Inden vi får tager alt for meget forskud på glæderne hopper vi hastigt videre til Advanced området, som indeholder alt hvad størstedelen af brugerne måtte have behov for med henblik på manuelt at tweake RAM og CPU indstillinger.
    Vi lader de forskellige screenshots (her plyndret fra den medfølgende manual) tale for sig selv, fremfor at forsøge at gennemgå samtlige indstillinger en for en, og lade den individuelle læser selv vurdere om udbuddet af justeringsmuligheder er tilfredsstillende eller ej.



    Illustration 14 - Oversigt over undermenu punkter under Advanced



    Illustration 15 - Oversigt over CPU konfiguration



    Illustration 16 - Oversigt over Chipsæt konfiguration



    Illustration 17 - Oversigt over DRAM Timing Control



    Illustration 18 - Oversigt over bundkortet Volt styring


    Det bør også fremhæves at BIOS har mulighed for at gemme 3 bruger-indstillinger således at disse hurtigt kan (gen)kaldes f.eks. når der pilles ved (manual) overclockning, hvilket naturligvis er en stor fordel.


    Går vi videre og kigger på den medfølgende CDRom får vi - udover den vanlige samling drivere - også et par utilities, som er særdeles brugbare. Disse er gamle kendinger fra vores tidligere N7AD-SLI review og består af ASRock Instant Boot, IES (Intelligent Energy Saver), samt OC Tuner.


    Illustration 19


    ASRock Instant Boot er, som læserne måske er bekendte med, ASRocks system til at boote en PC op i Windows på under 4 sekunder. Det lyder stadig utroligt, men er i realiteten lidt snyd.
    Princippet er ganske simpelt: Når PCen lukkes ned sørger Instant Boot for reelt at foretage en genstart af maskinen og når den når "Windows Running" stadiet bliver maskinen sat i en hibernate-lignenden tilstand. Det betyder, at når maskinen "bootes" næste gang vil den starte op i "rebootet tilstand" uden overflødige processer kørende i baggrunden men dog ikke koldstarte, og det er måske derfor en lille smule misvisende at hævde der ligefrem bootes op fra bunden af på 4 sekunder.



    Illustration 20


    Instant Boot byder på 2 modes: Fast og Regular Mode. Regular mode sætter PC'en i S4 tilstand ("hibernate"), hvor indholdet af RAM gemmes til harddisken og derefter lukkes ned, og Fast mode sætter PC'en i S3 tilstand (Sleep/Standby), hvor RAM stadig får strøm og derfor ikke har behov for at blive gemt først.



    Illustration 21


    Den store forskel på "almindelig" S3 og S4 tilstand er som nævnt at PC'en rebooter inden den går i standby/hibernate, og således starter op i "ren" tilstand, dvs. ingen gamle processor eller "affald", som ligger og æder clock cycles eller RAM.

    Ideen med systemet er dog ganske god, men for brugeren som vælger at slukke helt ned for systemet (dvs. slukker PSU eller strømkontakten når maskinen ikke bruges), vil Instant Boot give problemer, idet det kræver en smule strøm for at holde systemet kørende både under standby.
    Vi har stadig ikke haft mulighed for at verificere Watt forbruget, men jævnfør ASRocks specifikationer vil det typisk kræve omkring 2-4 Watt, hvilket absolut ikke er alarmerende. Ser man samtidig på hvor effektivt Instant Boot faktisk er, så er det fristende at være ligeglad med stand-by forbruget og istedet nyde at ens maskine kan komme op og køre på få sekunder; i praksis målte vi med X58 SuperComputer en "boot" tid i fast mode på omkring 4-5 sekunder, hvilket var en ren fornøjelse at opleve, og systemet virkede overraskende stabilt; ej heller under dette test forløbet oplevede vi problemer ved brug af Instant Boot.

    Næste applikation på listen er Intelligent Energy Saver (eller blot IES): et lille værktøj til at automatisk op- og nedjustere CPU hastigheden afhængigt af behov. Det kan placere CPU'en i 4 gear - eller faser - så der spares på strømmen, når der ikke er behov for ret meget ydelse. Samtidig er det muligt at få en oversigt over hvor mange Watt CPU'en sluger og hvor stort et energi forbrug der er blevet sparet.
    IES byder ikke på noget banebrydende nyt, men er en fin lille applikation at have kørende hvis ikke man ynder at lade sin maskine arbejde for fuld drøn hele tiden.



    Illustration 22


    OC Tuner giver - ikke overraskende - mulighed for at justere en række parametre med henblik på overclocking og samtidig holde øje med diverse værdier og tilstande for bundkortet.
    Samtidig er det også muligt at justere "CPU Quiet Fan" indstillinger, som sætter en grænseværdi for hvilken CPU temperatur der vil medføre at CPU blæseren bliver skruet op i hastighed. Desværre mangler man lidt mulighed for at justere den evt. tilsluttede kabinetblæser samt blæserstyringen for CPU blæseren kun består af en grænseværdi, så det ikke er muligt at justere blæserhastigheden ind efer en række temperatur værdier.



    Illustration 23


    OC Tuner byder på et bredt udvalg af de justeringsmuligheder for CPU, RAM og Chipsæt værdier som vi også ser i BIOS og fungere ganske upåklageligt. Det er således utroligt nemt at finde grænseværdien for hvornår systemet bliver ustabilt, efterfølgende skrue niveauet lidt ned og derefter tilføje dem i BIOS.
    For brugeren, som ikke ønsker at rode med BIOS indstillinger, mangler vi dog stadig en mulighed for at gemme forskellige OC profiler så de nemt kan hentes frem igen ved genstart.


    Test Setup

    Med komponenterne sat på bundkortet og operativ system og drivers installeret er det på tide at se hvad det kan præstere. Det anvendte test setup er opsummeret i nedenstående tabel:


    Illustration 24


    Vanen tro kigger vi på bundkortet via CPU-Z og verificere at alt bliver korrekt identificeret og der er derfor ingen overraskelser her:



    Illustration 25



    Illustration 26



    Benchmarks

    For at få en ide om hvad bundkortet kan, har vi naturligvis været igennem den vanlige række benchmarks. Først lod vi bundkortet håndtere samtlige indstillinger via "auto settings" i BIOS for CPU og RAM, dvs. CPU'en kørte således ved de nominerede 2.66Ghz (BCLK: 133 / CPU Ratio: x 20) og efterfølgende blev det forsøgt at clocke systemet op og lave en række nye målinger for at se hvor stor en gevinst der var at hente.

    Ved lidt fiflen med BIOS viste det sig at de prædefinerede overclocking profiler ikke alene var ganske ok, men fungerede over al forventning i sådan en grad at der kunne skrues helt op på maksimum på 4.0GHz og stadig opnå et stabilt system.
    Det bør bemærkes at "varm start" begyndte at blive lidt tvivlsom da vi ramte 3.8+ Ghz hastighederne, men ved kold start af maskinen var der dog ingen problemer, og det kan forventes at bruges der tid og energi på at finjustere, så kan dette lille problem også omgåes. Vi valgte dog istedet at køre hårdt på og se hvad ASRocks ingeniører havde at byde på istedet og har således kørt benchmarks ved Smart OC profilen for 4.0Ghz med RAM sat til 800/1600Mhz.

    Valg af 4.0Ghz OC profilen og en tur omkring CPU-Z giver følgende resultater:


    Illustration 27



    Vi lægger ud med et par klassiske benchmarks fra SiSoftware Sandra Lite, hvor vi trækker bundkortet igennem hh. Dhrystone, der udgør en overordnet samling af typiske aritmatiske operationer; Whetstone, som især laver operationer håndteret af FPU'en;
    samt CPU Multimedia benchmarks repræsenteret ved Integer x8 (simulerede floating point operationer vha. integers), Floating x4 (floating point operationer) og Double x4 (double float) resultaterne.

    Herefter lader vi SiSoftware Sandra Lite trække hukommelsen igennem sølet og ser på hvordan systemet arter sig her.


    Illustration 28



    Illustration 29


    Uden overclock er værdierne ganske pæne, og sammenlignet med f.eks. Core2Duo systemer er afstanden ganske betydeligt.
    Der hvor det for alvor bliver sjovt er når processorens ydelse bliver skruet 50% i vejret, hvorefter Intels Core i7/X58 kombo for alvor viser hvad det er værd og hamrer afsted. Der er absolut heller ikke noget at udsætte på ASRocks implementering og det ser ud til at systemet lever op til alle forventninger og mere til.

    Kigger vi på RAM båndbredden er der også seriøst sket noget på denne front i forhold til f.eks. en P45/DDR3 kombo; dog oplever vi at RAM ydelsen falder en anelse ved OC af CPU, men absolut ikke i sådan en grad at der er grund til bekymringer og der er stadig imponerende meget luft i sådan et system til langt de fleste brugeres behov.

    Efter SiSoft Sandra kigger vi på SuperPi (helt konkret SuperPi Mod v.1.5), hvor Pi udregnes (i vores benchmark med 1 mio. decimaler).


    Illustration 30


    SuperPi resultaterne er i sig selv ganske pæne, og OC resultatet giver klart en forbedring, og vi kan se at beregningstiden falder med over 30%og vi kommer faretruende tæt på den magiske 10 sekunders barriere.

    Vi slutter benchmarking runden af med at trække systemet igennem de klassiske FutureMark 3D tests. Da undertegnede er den "lykkelige" indehaver af en nyere Windows XP, hvor Mediaplayer 11 er inkluderet, medfører dette desværre at det ikke er muligt at få en brugbar værdi fra PCMark05 og vi må istedet nøjes med at se på de grafiske benchmarks; ofte ses overclocking også hovedsageligt mhp. at få mere ydelse i spil, så det bør også være muligt at vurdere dette udfra disse tal.
    Bemærk at det anvendte grafikkort er præ-overclocket og der derfor på intet tidspunkt forsøgt at pille ved dets "standard indstilling". Det er derfor udelukkende er den beskrevne OC af CPU, som kommer til udtryk i OC resultatet.


    Illustration 31


    Kigger vi på FutureMark resultaterne må vi sige at de i sig selv er ganske pæne, men ydelsesforbedringen ved OC er temmelig overraskende især ved 3DMark2006, som giver næsten 90% forbedring, hvilket må siges at være ganske imponerende.

    Alt i alt kan der absolut intet udsættes på ASRock X58 SuperComputers ydelse, og igen må det pointeres at det er voldsomt imponerende, hvad deres ingeniører har formået at få ud af OC profiler. Det er første gang undertegnede har oplevet at et system kunne overclockes så let og at det stort set "out of the box" kunne trække en CPU 50% op i ydelse (givet så kræver det en "heldig" CPU, men stadigvæk imponerende); kun de sidste fin-justeringer kan være nødvendige for at få systemet til at arte sig helt 100% som det skal, men som udgangspunkt er det meget nemt at gå til.

    Desværre har vi ikke haft mulighed for at prøve et rigtigt voldsomt SLI eller Crossfire setup og må have den oplevelse til gode; der er dog ingen grund til at tro at systemet ikke yder 100% som det skal ved disse hardware konfigurationer og vil imponere i lige så høj en grad som det har gjort med det anvendte hardware setup.

    Det bør også pointeres at chipsæt køleprofilerne på intet tidspunkt blev bekymrende varme under test - heller ikke med CPU'en clocket op til 4.0Ghz.


    Forskel på X58 SuperComputer og X58 Deluxe?

    Inden vi slutter bør det atter fremhæves at vi her kigger på SuperComputer versionen af bundkortet, men kan man undvære et par features, så bør man måske overveje at kigge efter Deluxe udgaven istedet.

    Forskellen på de to kort er nemlig ret minimal:

  • SC byder på 2x RJ45/LAN tilslutning; Deluxe byder på 1, hvorved muligheden for "teaming" naturligvis bortfalder
  • SC tilbyder DTS understøttelse på lydkortet; det gør Deluxe ikke.
  • SC understøtter NVIDIAs Tesla; det gør Deluxe ikke.
  • Deluxes medfølgende bundle er en lille smule mindre, dvs. der er 2 SATA kabler mindre (4 kontra 6) og en af SLI broerne er fjernet.

    Udover disse detaljer er de to bundkort identiske, omend Deluxe kortet som følge naturligvis er billigere end SuperComputer udgaven og vil derfor også være langt den mest fornuftige løsning for de fleste brugere.

    Den endelige karakter reflekterer dog begge bundkort, idet prisforskellen på de to fint opvejes af de feature-forskelle som er at finde.


    Hvor kan ASRocks X58 Deluxe/SuperComputer købes?

    ASRock X58 Deluxe kan fås hos en række danske forhandlere og ligger lige under 1500Kr, hvilket må siges at være en uhørt god pris for så veldesignet og velfungerende et bundkort.
    ASRock X58 SuperComputer er ikke umiddelbart tilgængelig på det danske marked, men kan sikkert bestilles hos danske forhandlere, såfremt det lige netop måtte være DETTE kort man ønsker sig. Prisen for denne version må forventes at ligge omkring 2000Kr, hvilket igen er en rigtig god pris for en seriøs arbejdshest, som også kan have interesse for professionelle brugere og virksomheder.


    Konklusion

    ASRock har længe været betragtet som en underdog på bundkort markedet, hvor deres reelle styrke lå i at kunne lave gode bundkort til den budget orienterede bruger, ofte ved at introducere nogle lidt uortodokse løsninger for at undgå at overkomplicere deres designs.
    Men med deres X58 SuperComputer bundkort (og underforstået også Deluxe modellen) har ASRock formået at hive sig op på niveau med de store drenge og leveret en løsning som ikke alene har en fremragende ydelse og stabilitet, men også overgår størstedelen af konkurrenterne mht. layout og "value for money", og ser ud til at have overrasket alle.

    For en pedantisk anmelder, som har en pervers glæde ved at pointere fejl og mangler ved diverse hard- og software produkter, smerter det at skulle sige, at reelt set er der ikke noget at sætte fingre på mht. ASRock X58 SuperComputer:
  • Det medfølgende bundle er gennemført og dækker samtlige brugssituationer og især kombinationer af grafikkort.
  • Det medfølgende software er ligeledes endnu engang rigtigt godt og især bør InstantOn fremhæves som en særdeles brugbar feature for brugeren som alligevel aldrig sætter sin maskine i 100% slukket tilstand.
  • Boardets fysiske layout og design er grænsende til at være perfekt og absolut et af de bedste undertegnede til dato har set; headers og tilslutninger er placeret optimalt i stort set ethvert henseende plus der er taget særligt hensyn til at man skal kunne installere 4 grafikkort uden plads-problemer.
  • Ydelsesmæssigt hamrer bundkortet afsted uden stabilitetsproblemer og det er en ren fornøjelse at bruge.
  • De prædefinerede OC profiler fungerer og er igen blandt de bedste undertegnede har oplevet; en funktionel 50% OC uden tweaking er påkrævet er uhørt, men på X58 Supercomputer virker det!
  • Prisen er blandt de laveste for X58 bundkort på markedet.

    Derudover kan vi for SuperComputer modellen også fremhæve den unikke Tesla feature, som dog for langt størstedelen af brugerne ikke vil være så brugbar, men her kan ASRock så blot pege på Deluxe modellen som alternativ.

    Omend der er detaljer ved bundkortet, som kunne være bare en lille bitte smule bedre, så er vi ude i pernitten-kategorien og til prisen er det direkte unfair at beklage sig over dem.

    Derfor...
    ASRock X58 er ganske simpelt en ren vinder på samtlige punkter, og bør for alvor ses som en indikator for at her er et brand, der har meget mere at byde på end de har vist indtil nu og måske for alvor vil begynde at give "mastodont mærkerne" konkurrence ved at kunne levere suveræne kvalitetsprodukter til en rigtig god pris.



    ASRock X58 SuperComputer og Deluxe sparker vores Tweak'O'Meter helt op i det røde felt og scorer et klokkerent 10.0 for et produkt af en fremragende kvalitet, ydelse og design til en særdeles fordelagtig pris. Indenfor rimelighedens grænse er der ganske simpelt ikke noget at beklage sig over ved dette bundkort og ASRock har for alvor formået at lave et produkt som bør forstumme enhver kritisk røst.
    ASRock X58 SuperComputer .. Rules!



    Conclusion

    It wouldn't be completely wrong to state that ASRock have been considered an Underdog on the motherboard market by many; where their strength primarily has been focused on producing decent motherboards for the budget-oriented user, often by introducing some somewhat unorthodox design solutions to avoid unnecessarily (and costly) over-complication of their designs.

    However with the X58 SuperComputer motherboard (as well as the Deluxe model) ASRock have managed to rise to the same level as the "big boys" and deliver a solution that not only sports an excellent performance and stability, but also tops the majority of the competitors in regard to both layout and value for money and seems to have caught everyone by surprise.

    For a pedantic reviewer who gets a perverted pleasure out of pointing out issues with hard- and software, it pains yours truly to say this: There's nothing to complain about with the ASRock X58 SuperComputer:
  • The included bundle is very well balanced and covers all likely use cases and - in particular - combinations of graphics cards.
  • The included software is equally good and particular the Instant On feature should be highlighted as a very usable function for the user who rarely turns off his or hers computer completely.
  • The motherboards physical layout and design is border lining perfection and is by far one of the best implementations yours truly have seen to date; headers and connectors are all placed for optimum accessibility and ASRock have furthermore taken the requirement of being able to install 4 graphics cards without having to struggle for space into consideration.
  • From a performance point of view the motherboard simply goes full throttle without looking back and without any noticed stability issues; it is a pure pleasure to use.
  • The predefined OC profiles works 100% and is among the best yours truly have ever encountered; a functional 50% OC without tweaking required is unheard of but on the X58 SuperComputer it works out of the box!
  • Despite all the features, the price is still among the lowest of the X58 motherboards available.

    Additionally we should point out the unique Tesla feature of the SuperComputer model; admittedly this is not usable by the majority of the users but for those not wanting or requiring the feature ASRock can merely point to the almost identical but cheaper Deluxe model.

    Although there are details about the motherboard which could be just a teeny-tiny bit better, we will have to move into the nitpicking category; considering the price of the board this simply would be unfair to hold against it, and merely be complaining for the sake of complaining.

    Therefore...
    ASRock X58 is simply put a true winner on all points and should be seen as an indicator that here is a brand that has so much more to offer than what they've managed to show so far - and with this board ASRock might just start giving the "behemoth brands" some serious competition by delivering superb products at a very reasonable price.




    ASRock X58 SuperComputer and Deluxe kicks our Tweak'O'Meter way into the red field and scores a clean 10.0 for a product of a superb quality, performance and design at a very reasonable price. Within reason there's simply nothing to complain about with this motherboard and ASRock have truly managed to create a product that should silence any critical voice.
    ASRock X58 SuperComputer....Rules!




    Hvad betyder karakteren: Ny Tweak'O'Meter karakter beskrivelse


    OBS - Vores bedømmelser er testerens/skribentens personlige oplevelser med produktet, efter dennes egen vurdering, dvs. testeren bestemmer selv de kriterier og argumenter produktet er vurderet ud fra. Det gælder også for karaktergivningen, der er individuel og IKKE kan sammenlignes med andres.

    Info - Vores artikler/reviews på produkter SKAL ikke anvendes som købsguider, da vi ikke tager ansvar for evt. misforståelser eller fejl i reviews hvis alt evt. ikke læses. Henviser derfor til at læserne indhenter yderlig information, samt læser andre reviews inden evt. købsbeslutning. TweakUp tager under ingen omstændigheder ansvar for fejlkøb pga. af reviews

  •  
    Info
    Dato: 25.03.09
    Forfatter: TacSim
    Artikel vist : 8599 gange

    Producent:
    ASRock

    Udlånt af:
    ASRock
     
    Oplysning
    Hvad er Tweak'O meter og hvad betyder det overhovedet?

    Læs denne guide om vores personlige karakter system for at forstå vores måde at dømme produkterne!

    Gammel skala | Ny skala
     
    Sprog
    Dansk
      English
     
    Kommentér
    Klik her for at skrive en kommentar eller læse andres kommentarer

    Kommentér
     
    Statistik