Logitech Cooling pad N100
|
Her i sommervarmen, så er der mange som nok vil tage deres laptop med ud i haven, for at nyde det gode vejr og samtidig tjekke mail eller chatte med venner og bekendte. Men varmen er ikke godt for laptoppen, som i forvejen ikke har noget synderligt voldsomt kølesystem, som vi jo kender det fra vores stationære.
Logitech er så kommet med en køler til laptoppen og om de har tænkt i den samme bane som os, må så være usagt. Ihvertfald så skal der køles nu, men hvor effektiv er den så.
Logitech behøver jo ikke den store præsentation mere her på redaktionen, da vi har haft kigget på utroligt mange produkter fra dem, og nu skal vi i gang med endnu et. Navnet er Logitech Cooling pad N100.
 Illustration 1
Cooling Pad ankommer i en tynd kasse, som signalerer at man har fat i et Logitech produkt og der er fine illustrationer og tekster, som beskriver de features man får sammen med Cooling Pad 100.
Inde i kassen finder man ikke meget mere end selve produktet. Der er ikke noget tilbehør af nogen art, kun tre små foldere, som henholdsvis er en lille guide for tilslutning og opstilling, en reklame samt nogle krav. Ikke meget, men man skal nu heller ikke bruge mere til dette produkt.
Systemkrav
- Bærbare pc'er og Mac-modeller med skærme op til 15,4"
- En ledig USB-port
 Illustration 2
Selve Cooling Pad N100, som den tager sig ud når den ligger der på bordet alene og uden reklamer m.m. på. Den er holdt med en overflade i mat grå, hvor der lige kan anes et Logitech logo forneden. Den har en størrelse 28 x 36 x 4 cm og det gør den fortrinlig til laptops med en 15” skærm. Men mon ikke også at den kan bruges sammen med en med 17” skærm. Det skal da prøves.
 Illustration 3
I toppen er der et gitter som gemmer på en stor tragt, som har en 80 mm blæser i bunden. Fordelen ved denne opbygning er at luften, som bliver suget op nedefra ikke bliver blæst videre i et koncentreret område, men bliver presset ud over et større areal på ens laptop.
Gitteret kan ikke tages af, sådan umiddelbart, men skal skrues af i bunden af Cooling Paden.
 Illustration 4
Går vi så om til bunden, så er den i en helt anden farve, mat grøn. Her er også monteret fire små gummifødder, så den står stabilt på bordet.
Der er også en række kanaler til den lille ledning, så man kan få ledningen ud til den side, hvor man har en ledig SB port.
Gitteret kan tages af ved at fjerne de to skruer, som man kan se hullerne til. Så kan man bedre komme til at rengøre blæseren, hvis den skulle blive støvet godt til, men også skifte den, hvis det ender med at den holder med at virke.
 Illustration 5
Set fra siden af, så kan man se at ens laptop vil blive vinklet en lille smule, så ens hænder vil falde mere naturligt på tastaturet.
Men bunden er hård og vil ikke være lige så behagelig at lægge på lårene i længere tid. Ikke som den tidligere laptop stand vi har set på, som var beklædt med en meget blød pude.
 Illustration 6
Logitech Cooling pad N100 i brug
Disse kølere til laptops har været på markedet i en del år efterhånden, så det er ikke noget nyt, men det er nyt at også Logitech er kommet med på denne produktlinje. Men lad os se hvad den kan præstere.
Uden Coolerpad, så har laptoppen en temp. på 60 grader og det er jo ret vildt. Jeg studsede også da jeg så det og vendte straks bunden i vejret på laptoppen og fik renset diverse køler huller og blæseren. Herefter var der ikke nogen lavere temperatur, så laptoppen har åbenbart den temperatur, så under med coolerpadden.
Efter små fem minutter så faldt temperaturen til ca. 55 grader, så det er jo en ganske positiv oplevelse. Og udover at temperaturen falder, så bliver laptoppen også vinklet så ens hænder ligger mere naturligt på tastaturet.
Temperaturfaldet vil ikke være ens for alle laptops, da det ligeså meget afhænger af, hvor blæserne under laptoppen er placeret. Den testede laptop model har blæseren ude i venstre side og får dermed ikke lige så meget luft fra Coolerpadden, som andre laptops måske vil få. Men dette taget i betragtning, så er det ganske godt at temperaturen alligevel falder små 5 grader.
Det at Logitech skriver at den er til laptop med 15” skærm holder altså ikke helt. Den kan sagtens bruges sammen med en med 17” skærm, uden problemer. Men det er så bare et ekstra plus. En anden ting er om den larmer, hertil kan jeg så sige, at det gør den ikke. Den er utroligt støjsvag.
Det eneste minus er at den jo optager en USB port, men har ikke selv nogle ekstra.
Hvor kan Logitech Cooling pad N100 købes
Står man lige mangler en stand til sin laptop, som samtidig også giver en god køling, så kunne Logitechs Cooler Pad N100 være en mulighed, og den skal man slippe omkring 150,- kroner for.

Konklusion
Logitech, som her er ude med et produkt, som i sig selv ikke er noget revolutionerende, vil gerne have at vi får vores laptop op i en vinkel så ens hænder slapper mere af, når man skriver, samtidigt med at laptoppen bliver kølet ned.
Designet er lavet med henblik på 15” laptops, men 17” kan også sagtens benytte Cooler Pad N100 uden problemer. Det store gitter giver en et godt område, som nedkøles og alt efter hvor laptoppens blæser er placeret, så vil temperatur udslaget være forskelligt, men med den laptop, som vi testede med, gik fra 60 til 55 grader, til trods for at laptoppens blæser er placeret udenfor gitter området.
Vinklen, som laptoppen kommer op i er rigtig behagelig og det føles mere naturligt for ens hænder at ligge på tastaturet, i forhold til når laptoppen bare ligger fladt på bordet.
Prisen, kontra den komfort og ydelse, er meget passende.
|
|
Logitech Cooling pad N100 får vores Tweak’O’Meter til at lande på en score 8.5, da der ikke er noget nyt på tapetet. Men udformningen og køleevnen gør at vi lander her. At få en laptop til at gå fra ca. 60 grader og ned til ca. 55 grader, til trods for at laptoppens egen blæser ikke sidder indenfor gitterområdet på Cooler Padden, må siges at være ganske udmærket. Samtidigt så får man rejst laptoppen op i en stilling, så det er mere behageligt at skrive på den.
| Hvad betyder karakteren: Ny Tweak'O'Meter karakter beskrivelse
OBS - Vores bedømmelser er testerens/skribentens personlige oplevelser med produktet, efter dennes egen vurdering, dvs. testeren bestemmer selv de kriterier og argumenter produktet er vurderet ud fra. Det gælder også for karaktergivningen, der er individuel og IKKE kan sammenlignes med andres.
Info - Vores artikler/reviews på produkter SKAL ikke anvendes som købsguider, da vi ikke tager ansvar for evt. misforståelser eller fejl i reviews hvis alt evt. ikke læses. Henviser derfor til at læserne indhenter yderlig information, samt læser andre reviews inden evt. købsbeslutning. TweakUp tager under ingen omstændigheder ansvar for fejlkøb pga. af reviews. |
|
|
| |
|
|
|
Info |
|
|
| |
Oplysning |
Hvad er Tweak'O meter og hvad betyder det overhovedet?
Læs denne guide om vores personlige karakter system for at forstå vores måde at dømme produkterne!
Gammel skala | Ny skala
|
| |
Sprog |
| |
Kommentér |
Klik her for at skrive en kommentar eller læse andres kommentarer
|
|
Kommentér
|
| |
Statistik |
|
|
| |
| | |
|