Media-Tech SCULPTOR 5.1, MT-371

Alle gode gange 3, fristes man næsten til at sige. Vi skal nu se på et af de større headset man kan finde på markedet.

Det er det sidste i rækken for denne gang, fra producenten Media-Tech udlånt af
Dansk EDB Service

Dette sæt skiller sig ud ikke blot design mæssigt som vi kan se længere nede i artiklen, men også i de muligheder sættet tilbyder, da det fx er et 5.1 surround headset, samt har bl.a. en forstærker med, der gør det muligt at tilslutte 2 headset til samme film eller hvad man nu ville ønske at bruge det til.

Sættet vi skal se nærmere på er Media-Tech SCULPTOR 5.1, MT-371.

Æsken.

Æsken sættet kommer i, signalere meget tydeligt at vi har med et af de større headset at gøre. Man gør også meget ud af at illustrere med billeder, at der kommer lyd fra 5+1 steder, vist ved de små højtalere sat rundt om figuren med headsettet på.

Skrifttyperne og farverne spiller godt sammen og alt i alt giver det virkeligt udtryk for at vi har med at sæt, der må være noget lidt udover det normale, for at man vil lave en så flot æske til et produkt, der normalt ikke vil ligge i highprice segmentet på det generelle hardware marked.

Når man tager indholdet ud af æsken, finder man en sort stilet box, hvor i hele herligheden ligger. Denne boks er foret med en slags fløjl, der giver det hele et silkeagtigt look, inderdelen i æsken er holdt helt i sort, og lige over sættet, er der bundet et rødt bånd, der virkelig giver indtrykket af, man har gjort meget ud af den visuelle og den følelse man får, når man åbner sådan en æske, gennemført er det ord der virkelig beskriver det hele bedst. Jeg håber meget sættet kan leve op til dette meget gode første hånds indtryk.


Illustration 1


Her tager vi et kig på selve sættet.

Til at vise sættet frem har vi igen brugt den altid stilrene model, Mister Lampe.

Hvis vi starter med at kigge på selve bøjle delen, har man faktisk valgt en slags kombinations løsning fra de 2 tidligere sæt, vi har kigget på fra samme producent. Nemlig de 2 relative stive tværstænger der sidder øverst, som er med til at holde formen på sættet. Lige under det sidder der 2 tynde plastbånd, disse kan udvides til at de fleste hovedtyper kan passe sættet. På disse 2 tynde bånd, sidder der en tværbøjle der er sølvfarvet. På denne bøjle er der på undersiden beklædt med med skum og et for udover. Denne del sidder lige der hvor sættet støtter på rundingen af de fleste hoveder, også på et som mit, der har lidt buler eller andet.

Hvis vi kigger lidt længere ned af sættet, ser vi 2 meget stabile sølvfarvede støtter, der holder gaflen som selve høretelfonerne sidder på, disse er bestemt lavet af noget meget holdbar plast, som gør sættet kan holde til lidt mere. Dog skal man altid passe på sine ting, hvis man forventer de skal kunne holde i længden.

For enden af gaflerne sidder de 2 høretelfoner så. Også her ser vi et noget andet design, end på de 2 tidligere testede modeller fra samme producent. Istedet for de meget fyldige runde store runde "kartoffel" ligende høretelefoner, har man her valgt en lidt mindre udgave. De er mere symetriske.
På indersiden, er der lavet et hul der kan gemme de fleste øre og ringen rundt om må siges at være rigtigt godt polstret med en tyk og blød skum, som er betrukket som vi også så det på tværbøjlen.
På ydersiden af høretelfonerne er der også valgt en lidt anderledes løsning end på de 2 tidligere sæt. Man har holdt det i sølvfarven og har monteret et gitter der går rundt på nær lige i midterdelen. Det er som sædvanligt markeret om det er den venstre eller højre side, ved et R og et L.
På midten står der producentens navn, samt deres logo i orange lige over, som noget nyt er modelnavnet også nævnt, dog kun med den tekniske betegnelse.

Mikrofonen der sidder på dette sæt er uden den "normale" hætte man ser på mange sæt, der normalt dækker hele delen på selve mikrofonen, det er bl.a. fordi at den har et støjfilter der burde være så godt, at det ikke er nødvendigt. Selve armen som mikrofonen sidder på er den samme slags som set på de 2 tidligere sæt, dog i en lettere forstærket udgave.

Ledningen som ikke er vist på dette billede, må siges at være en klar forbedring, den er tykkere og coated med en god belægning, der faktisk gør at den burde kunne tåle man kører den over med fx. sin kontorstol uden det skulle give problemer. ca. 40 cm. nede på ledningen, set fra sættet af, sidder der den efterhånden meget normale lille controller.
Denne skiller sig dog noget ud, bl.a. ved den har 3 skrue op og ned funktioner, det kommer vi nærmere ind på senere, men også fordi man kan vælge enten dvd, eller cd indstilling på controlleren. Controlleren er holdt helt i sort, og min personlige mening er klart, man burde overveje fx, sølvfarven som andre dele i sættet er i for at give den lidt farve og vise den mere tydeligt.
Der må siges at være rigeligt af ledningen, der er ca. 2 meter og 40 cm lang og for enden sidder der 2 stik som bliver fordelt via en lille plastfordeler. De 2 ledninger der går videre ned til 2 stik, er også i en tykkere version end vi har set tidligere som igen gør at de burde være mere holdbare. De 2 stik er begge connectors til sættes mange muligheder som vi ser meget nærmere på, når vi også får et billede af de ledninger der følger med til sættet senere i artiklen.


Illustration 2


Her tager vi et nærmere kig på den forstærker der følger med til sættet, som igen giver en del muligheder bla. for tilslutning af 2 headsets via forstærkeren. På billedet ser man lige indgangen til 1-2 headset på fronten af forstærkeren samt en skrueknap, der bruges til både at tænde for forstærkeren og skrue op og ned for lyden fælles, plus man så kan gøre det individuelt på controlleren på hvert sæt.

På toppen kan vi lige skimte producentens logo og navn samt hvilken model forstærkeren hører til. På bagsiden som desværre ikke er vist her, er det første stik vi støder på til strøm som man får via den medfølgende adapter, der skal i en stikkontakt og så kan man tilslutte denne til forstærkeren. Udover det er der 3 indgange til 5.1 audio nemlig sub/center, rear og front. Det samme gør sig gældende for udgange på forstærkeren.


Illustration 3


Nu til et nærmere kig på de mange mange ledninger og stik der følger med sættet og som gør, at man som bruger får en god del muligheder for anvendelse af dette sæt. Man fristes til at sige der faktisk findes en ledning med stik til næsten alle muligheder, fx kan man kører fra en dvdafspiller og dermed få den gode lyd direkte, hvis man fx ikke har surround sound eller ligende til sit anlæg.
Man kan se mere i brugsvejledningen om hvordan man anbefaler at tilslutte til de forskellige ting og man får også en forklaring til kablerne og hvad man bør bruge dem til. Det vi lige vil runde er det kabel i højre hjørne som er et ekstra til mikrofonen som man skal huske at påmontere, hvis man skal bruge denne. Alle stikkene og ledninger har også coated forstærkning som gør at man ikke bare lige kommer til at ødelægge dem og det er igen en rigtig god feature.


Illustration 4


Til sættet følger der hele 2 brugsvejledninger, de er begge ens, dog er den ene på polsk som nok gør de færreste af os vil vælge den, den anden er heldigvis på engelsk, og gør det lidt nemmere for de fleste at forstå.
Brugsvejledningen er ganske god og brugbar til selve sættet, der hvor man tit støder på problemer, er når man skal bruge sådan et sæt til lydkortet på sin computer. Hvis man som mig, fx har et lidt ældre lydkort, kommer man ind i lidt problemer, hvis man ikke har en oversigt over hvad de forskellige indgange er til, for hvad er sub/center, og hvad er rear og front. Efter et par mislykkedes forsøg med mit gode gamle og billige Soundblaster 5.1. live digital, må jeg sande, at dette ikke er vejen frem. Men man er jo en stædig rad, jeg tænker så ok nu skal man lige prøve at ringe til forhandleren og høre om deres kendskab til dette og om de har en evt. løsning.

Jeg ringer så til Dansk EDB Service og snakker med en meget venlig herre ved navn Thomas. Han kigger på deres forhandler del, og kan ud fra det se det nok bliver lidt svært at benytte mit lydkort så det giver den korrekte og mest optimale lyd, men efter en snak bliver vi så enige om jeg må prøve med mit onboard lydkort som er et Realtek AC 97 audiodrive, grunden til dette valg er, at man med de nyeste drivere selv kan se i menuen, hvilken indgang der skal benyttes til hvad, som gør at man IKKE burde få problemer med at få den rigtige og mest optimale lyd ud af sættet, dog skal det siges at selvom disse onboard lydkort er blevet MEGET bedre på det sidste, at jeg nok stadig vil anbefale man køber et godt lydkort, hvis man er lydelsker.


Illustration 5


Specifikationer

Inden vi kiggere nærmere på komforten ved sættet og på lyden m.m. tager vi lige et kort kig på de specifikationer der er oplyst på producentens hjemmeside:

* Designet til "Home Cinema" systemer
* Professional & comfortable design
* Vibrations enhed til EKSTRA BASS effect
* Each earphone is equipped with 4 independent drive units
* For use with computer 5.1 sound cards
* Portable amplifier supporting 2 units of 5.1 Home Theater Headphones
* Full set of cables and adaptors supports most AUDIO systems and sound cards
* Output power: 250mW (front, surround, center channels); 500mW (subwoofer channel)
* Frequency response: 20Hz - 20kHz
* Drive unit of front speakers: 30mm x 2, 32 ohm
* Drive unit of surround speakers: 30mm x 2, 32 ohm
* Drive unit of center & subwoofer speakers: 40mm x 2, 64 ohm
* XTRA BASS vibrating device x 2, 8 ohm


Komfort, hvordan føles det

Nu skal vi nærmere ind på følelsen af at have sættet på og hvordan det er i brug. Sættet vejer naturligvis en lille smule, men det er dog ingenting i forhold til hvad man fx kunne opleve for bare et par år siden, hvor mange sæt, var så tunge man kunne sidde og få lidt hold i nakken for at skulle holde det oppe.

Sættet lukker godt af for omverdenen og polstringen er rigtig god, og det belaster dermed ikke ørekanterne hvor selve høretelefondelen jo hviler på kanterne at øret. Udover det belaster det ikke ved den nederste bøjle, der hviler på hovedbunden, da den også er rigtigt godt polstret og virkelig er behagelig at have på.

Det er nemt at finde den rigtige indstilling alt efter hoved størrelse da det foregår uden nogen form for klik mekanisme man ellers ser normalt, dette sker relativt af sig selv, alt efter hovedstørrelse, når man tager sættet på.

Indstillingen af mikrofonen er som den har været på de 2 tidligere sæt, dog med den undtagelse at den faktisk er nemmere at få lavet et lille knæk i den retning den skal vende, forskellen på denne arm der holder mikrofonen oer de 2 tidligere, vi har set på, er at denne har riller hele vejen, som gør at den nemmere holder den indstilling man sætter den i, og det dermed bliver nemmere at få den ønskede afstand og holde den til fx. næse og mund.

Det jeg umiddelbart savner på et ellers så gennemført sæt, er helt klart muligheden for at klipse controlleren fast i en trøjekant eller ligende, det kan man desværre ikke så den hænger bare og dingler, som til tider kan være lidt irreterende, især hvis man spiller.

Der er ikke så meget mere at sige til det, nu skal vi nemlig til at lytte os frem, til lyden og de muligheder der ligger i det.

Lyden - funktioner og muligheder

Inden vi går helt tæt på lyden i dette store sæt, vil jeg først lige sige, hvordan jeg har været nød til at bruge sættet for at kunne få det til at fungere.
Jeg har som tidligere nævnt brugt mit onboard lydkort som er et Realtek AC 97 Audio Drive. Dette giver mig nemlig mulighed for at vælge de rigtige indgange til sub/center, rear og front stikkende. Dog kan jeg ikke køre med mikrofonen pluged ind samtidigt med at lyden skal fungere korrekt, da jeg kun har 3 ind/udgange på onboard kortet.

Samtidigt har jeg valgt at køre udenom forstærkeren og med forstærkeren for at se om der er en stor forskel. Det man skal være meget OBS på, er så at det ikke er sikkert at mit lydkort gengiver tingene helt korrekt og optimalt, men desværre var det, det eneste jeg havde at gøre godt med under testen.

Da jeg har sat stikkende i som anvist af softwaren, klikker jeg på controlleren over på dvd som brugsvejledningen vejleder mig til nu er jeg klar til at gå igang.

Jeg starter med at høre lidt musik, jeg hører lidt blandet musik som fx, REM opsamlingen samt lidt blandet dance musik. Lyden går rent igennem og ja man skal faktisk lige vende sig til at den ikke kun virker som om den kommer højre-venstre, men at det lyder som om den kommer lidt omkring. Det er faktisk lidt underligt i starten, når man har været vant til almindelige, stereo headsets. Uden brug af forstærkeren kan man skrue pænt op til over det jeg vil mene man normalt bruger, dette er uden lyden bliver forvrænget og uden støj så det må siges at være ganske udemærket. Dog er det musik jo ikke til surround så derfor er det ikke her jeg skal lede efter den rigtige lyd, det ser vi lidt på om lidt.

Først ser vi lidt forskellige filmklip, ser 3 stk. The Italien job, The Hulk og Finding Nemo. Alle 3 film er fra en cd med trailers, og er desværre heller ikke i 5.1 lyd format. Men lyden kommer allligevel flot og rent ud, med en god bass og en ganske udemærket fornemmelse af skridt der kommer fx bagfra m.m., men dette er ikke nok, jeg vil gerne teste mere så lyden helt sikkert er 5.1 surround, derfor går jeg så på jagt efter noget på nettet, mere om det lige om lidt.

På en eller anden fransk side, fandt jeg endelig nogle surround demoer, jeg valgt en demo med regnvejr og lyn og torden, downloadede den og gjorde klar til at afspille den.

Udover at få en meget stor trang til at skulle besøge et toilet, fik jeg en rigtig god oplevelse, da regnen sillede ned rundt om mig (lydmæssigt) torden buldrede til højre mens lynet slog ned bag mig, jo den var vist klokkeklar, rigtig 5.1 surround, havde nok skruet en anelse for højt første gang, da jeg nær har lavet i bukserne af skræk ved det første torden brag. Jeg er meget glad for, at jeg fik prøvet denne lyd fil, dog kan jeg simpelt hen ikke finde siden, jeg fandt den på.
Den gav et rigtigt godt lyd "billede" af hvordan lyden bliver fordelt rundt og kastet rundt og hvordan man laver 5.1 surround i et headset med 2 højtalere, faktum er det fungerede rigtigt godt, på trods af det var på mit onboard lydkort.

Efter denne oplevelse, skulle jeg prøve at samle mig igen og prøve at få et indtryk af lyden i spil, igen ved brug af Counter-Strike og The Simpsons Hit & Run.

Jeg lagde ud med The Simpsons, hvor lyden ikke helt kunne leve op til min forventning, dette er jeg dog ret overbevist om skyldes mit onboard lydkort, der havde sine problemer og kun ville virke som almindelige stereoheadset under dette spil, her var lyden dog også upåklagelig, men desværre fik jeg så ikke en indikation af hvordan 5.1 surround virker i spil med både tale, musik m.m.

Nu skulle prøven så komme med Counter-Strike, ikke at spillet kan gengive ren 5.1 surround, men fordi jeg havde fået fortalt, at man ville kunne høre mange flere detaljer, hvis lyden virker optimalt.
Jeg spillede på 2 maps, nemlig de_nuke og de_dust, grunden til jeg testede på disse maps, var at man efter sigende skulle kunne høre en spiller, der fx. løber på lower level ret tydeligt og at det foregår nedenunder, selvom man står ovenpå. Denne påstand holdt nogenlunde stik.
Igen mistænker jeg mit onboard lydkort for ikke helt at gengive lyden korrekt, men det må siges at man faktisk fik mange flere deltajer, når man først havde vendet sig til den noget anderledes lyd, som bliver kastet rundt og faktisk i starten kan forvirre en lidt, indtil man lige lærer, hvor lydende kommer fra.
Udover det vil jeg kort lige nævne at bassen faktisk også er ret god i dette sæt og det må siges at den sagtens kan høres når en granat eller andet sprænger.

Mikrofonen skulle naturligvis også testes, jeg sætte den ekstra ledning med connector på og valgte at pille sub/centeren fra, for at kunne teste mikrofonen, pga. begrænsningerne på mit lydkort.
Vi prøver igen med den indlagte testdel i Windows, samt taleprogrammet Ventrilo.
Begge dele går MEGET klart igennem, uden baggrundstøj man ellers tit har, så det indbyggede støjfilter virker over mine forventninger. Der er ingen mislyde og andet ved brugen og det mås siges den er klart bestået denne mikrofon.

Hvad koster Media-Tech Sculptor 5.1?

Sættet kan købes hos Dansk EDB Service, og prisen er i skrivende stund 500,.- kr inkl. moms ekskl. transport
Media-Tech Sculptor 5.1 kan købes lige her : Media-Tech Sculptor 5.1


Konklusion

Vi er nu færdige med det 3 sæt fra samme producent, nemlig Media-Tech. Det må siges at de har prøvet at samle de gode ting fra bl.a. de 2 tidligere sæt vi har set på, i dette sæt. Det er også lykkedes dem. Sættet kommer i en meget flot æske der virkelig giver antydning om at sættet kan og vil noget.
Sættet i sig selv har rigtigt mange muligheder fx. tilslutning af 2 headset til samme forstærker, at kunne skrue op og ned for sub/center, rear og front højtalere, seperat. En god og solid ledning der har kunne tåle at blive kørt over af en kontorstol uden nogen knaselyde, bl.a. pga den gode coatede overflade på ledningen.

Sættet koster 500 kr som nævnt lige oven over, men hvad kan man forvente for den slags penge? Det ligger helt klart i den dyre ende hvad headsets angår, og man får også rigtigt meget lyd og mange gode muligheder for pengene, dog er der et par ting, jeg mener at et sæt som dette til den pris, bør kunne gøre bedre.

De 2 ting er, det faktum at der ikke er en klipsfunktion på controlleren, der gør den bare hænger og dingler fx, under spil ved pludselige bevægelser, er den ikke just en god oplevelse. Det andet er, at man til 500 kr. godt kunne forvente at producenten havde vedlagt en demo med rigtig god lyd, som man virkelig fik fornøjelsen af dette sæt's formåen med i den gode æske der ellers indeholder alt andet, man kan forvente til sådan et sæt til den pris.

Media-Tech Sculptor 5.1 løfter Tweak'O meter op på 90, sættet giver rigtig meget lyd for pengene, og kan bruges til mange ting, det er let og behageligt at have på. Godt valg af ledning og mange ekstra muligheder til fx, anlægstilslutning og til dvd m.m. Prisen på de 500,- kr er i den dyre ende og trækker derfor lidt ned, udover det mangler der en god lyd demo vedlagt, samt en klipsfunktion på controlleren før man kan sige at dette sæt virkelig kommer med alt man har brug for til den pris.



OBS - Vores bedømmelser er testerens/skribentens personlige oplevelser med produktet, efter dennes egen vurdering, dvs. testeren bestemmer selv de kriterier og argumenter produktet er vurderet ud fra.
Det gælder også for karaktergivningen, der er individuel og IKKE kan sammelignes med andres.
 
Info
Dato: 01.03.04
Forfatter: mje
Artikel vist : 8245 gange

Producent:
Anden

Udlånt af:
Dansk EDB Service
 
Oplysning
Hvad er Tweak'O meter og hvad betyder det overhovedet?

Læs denne guide om vores personlige karakter system for at forstå vores måde at dømme produkterne!

Gammel skala | Ny skala
 
Sprog
Dansk
  English
 
Kommentér
Klik her for at skrive en kommentar eller læse andres kommentarer

Kommentér
 
Statistik

 
Radio 55 - Dit online dansegulv