Thermaltake Tsunami Dream

Når vi i dag nævner Thermaltake så er det meget forskelligt hvad folk svarer. Thermaltake havde her i Danmark kæmpe stor succes for lidt over 1 år siden, men derefter gik det ned af bakke for den store producenten som er blevet verdens kendt for deres produkter til computer verden, hvor det især er deres kabinetter og kølere som er på folks tunger når navnet bliver nævnt.

Da Thermaltake skiftede til deres Xaser serie af kabinetter begyndte det at skifte med deres succes, og Xaser III var det sidste skud på stammen hvor det gik den rigtige vej. Derefter begyndte man efter vores mening at pumpe nye modeller ud alt for hurtigt, hvorved kvaliteten blev forringet men kabinetterne var heller ikke noget særligt fedt at have stående mere. Der var blinkende lys overalt og det lignede små juletræer man havde stående.

Den tid er måske ved at være ovre for Thermaltage, eller de har måske bare taget en drejning for deres nye Tsunami Dream er et design som er mere anonymt og stil rent, noget som flere fortrækker i dag. Alligevel er der spræld i kabinettet som Thermtalke er så gode i, da man fortsat har lavet det som et casemod kabinet, men alligevel har man fået en model ud som er endnu mere ren end denne vi har modtaget på redaktionen.

Vi skal her se nærmere på et kabinet som virker et skridt i den rigtige retning for stor producenten og hvad dette kabinet kan tilbyde ud over en casemod fri front.


Illustration 1


Dette er Thermaltake Tsunami Dream som vi modtog det fra producenten og det er en af de 4 modeller man kan finde kabinettet i. Modellen her er blank sort med casemod låge hvor der også findes en model med almindelige sidelåge uden casemod. Samtidig findes det samme kabinet i en sølv model. Alle kabinetterne kan findes her: Thermaltake Tsunami Dream family

Når man ser på kabinettet kommer man hurtigt til at tænke på 2 ting, eller det er hvad vi gør. Først tænker man på de gode Xaser dage hvor Thermaltake tog Chieftec designet til sig med stor succes. Derefter kommer man til at tænke på CoolerMaster og deres kæmpe succes WaveMaster, da frontlågen på kabinettet har den samme bløde S bue som vi for første gang så på deres kabinet.

Men kabinettet er nu ikke helt det samme som de 2 ting man kommer til at tænke på, for åbner man lågen så opdager man at Xaser 3 kabinettet faktisk gemmer sig bagved.


Illustration 2


Her på billede nr. 2 kan man bedre se formen på kabinettet, hvor det er fronten som er i fokus. Men toppen er der sørme også sket noget med. Thermaltake ser ud til at have taget ved lære fra deres Xaser III og derefter hvor de havde den underlige plastik forhøjning. Nogle synes den var fed, men langt de fleste synes den var i vejen og skæmmede deres kabinet. Nu er der blot en lille låge som flugter med toppen af kabinettet og under den gemmer sig nogle ting vi ser lidt længere nede.

Tilbage til fronten kan vi se den S formede front kabinettet er blevet baseret omkring. Thermaltake har kigget meget på WaveMaster fra CoolerMaster her, for det er også her vi skal finde det blå lys som det var kendt for. Men det er måske ok, da designet på de 2 kabinetter alligevel er langt fra hinanden, men et sammenhæng vil der altid kunne trækkes mellem de 2 producenter.

Kigger vi hen af siden på kabinettet så har Thermaltake desværre ikke tænkt meget over deres casemod låge og den er mangen til Lan fire modellen vi så tidligere på året. Igen finder vi også en 92mm blæser i siden som er gemt bag et køler gitter som sikre mod støj og tilbyder masser af støj. Et gitter som lagt de fleste udskifter som de første når kabinettet er pakket ud.

Blæseren som Thermaltake har sat i siden af lågen er sort og orange, en farve som vi ikke er tilhænger af. I bagenden gemmer sig en gennemsigtig blæser og hvorfor sætte en gennemsigtig her og ikke i sidelågen. En masse småting som gør at Thermaltake bare ikke når toppen, da de "små" detaljer hele tiden mister fokus.


Illustration 3


Dette billede kender alle som ejer, eller har været i nærheden af et Xaser III kabinet. Fronten kan åbnes i 3 dele, hvor det er en lås i siden som styrer det denne gang. Systemet ser ud til at være ganske godt lavet, og Thermaltake har fået fin pudset til på Tsunami kabinettet, så levetiden er forbedret kraftigt. Den lille klap i toppen er åbnet og herunder finder vi 1 x IEEE1394, 2 x USB, og 2 x lyd stik. Det er de samme stik som vi længe har set i toppen af deres kabinet.

Inde bag den sidste låge indtil selve kabinettet kan vi lige ane endnu en blæser i kabinettet, så vi nu er oppe på 3 blæsere i alt. Noget andet der også kan ses er at alle drev pladserne er lukket med nogle anderledes plader end normalt og det skyldes at man tit havde problemer med vibrationer i kabinettet og nu har brugt en anden type som skal skrues løs inden montering af drev. Igen har ser det ud til at Thermaltake har arbejdet mere med finish og de små detaljer her, hvor de har overset dem andre steder.


Illustration 4


Nu er kabinettet blevet vendt omkring og her kan vi se hvordan sidelågen er lukket og sikret. Der sidder 2 store fingerskruer som gør at lågen er lukket forsvarligt under transport. I siden sidder der 2 små håndtag som holder lågen lukket. Det er første gang siden Xaser kabinettet at der igen er håndtag med funktion i sidelågen igen. I toppen sidder der endda en lille lås som gør at man kan forhindre folk i at åbne kabinettet.

Helt omme på bagsiden kan vi se en 120mm blæser på inden siden og det er den gennemsigtige vi nævnte tidligere. Det er blevet meget populært at køre med 120mm blæsere i bagenden af kabinettet, og det i takt med at 120mm blæserne bliver bedre og mere støjsvage.

Kabinettet er ikke udstyret med strømforsyning som standard, men de fleste er også ejer af en de vil bruge igen, eller også har de bestemte krav til den som skal monteres i kabinettet så de penge der spares er penge tjent.


Illustration 5


Sidelågen er nu blevet fjernet og det skal siges at man skal passe ret godt på sidelågen for kabinettet er lavet i den tynde aluminium som deres Xaser kabinet også var i sin tid. Det er meget godt når vi snakker om køling og vægt, men det er uhyggelig sårbart overfor stød eller vægt, så lågen skal helst gemmes af vejen, hvis den ikke skal være monteret og det et sted hvor ingen kan komme til at tykke på den.

I toppen af kabinettet er den traditionelle gennemgående stiver i kabinettet som både skal støtte strømforsyningen, men som også skal holde kabinettet stift og uden vibrationer i drift.

I fronten kan vi se den blæser vi så kort bag fronten på et tidligere billede. Farven er som den i sidelågen men her er det ok da den ikke er synlig til hverdag.

Thermaltake er her gået tilbage til et gammelt design som vi kender det fra Xaser tiden. Harddiskene sidder igen den "rigtige" vej, hvis man tænker på kabel orden, samtidig med at man har tænkt på støjen fra en harddisk. Derfor er der gummi ophæng til alle IDE enheder i den store boks i bunden af kabinettet, som kan trækkes ud.

Det samme gælder boksen op over, hvor der også er plads til diskette drev som standard. Generelt kan vi kende designet på kabinettet fra deres Lanmotto kabinet, da det er præcis samme opbygning i kabinettet, bare med anden top og front monteret.


Illustration 6


Dette er de 2 rammer som blev nævnt før og de kan som sagt begge tages ud af kabinettet. Den mindste klikkes baglæns i kabinettet og den store skrues fri hvorefter den glides sidelæns ud af kabinettet. Dette gør det lettere at montere og servicere drev i kabinettet med tiden.


Illustration 7


Sådan ser kabinettet ud når rammerne på billedet herover er fjernet. Nu kan vi se blæseren i fronten helt tydeligt. Den har 2 funktioner, nemlig at skabe et godt airflow i kabinettet, men den skal også sørge for at køle de evt. monteret harddisk ned, da de ikke har samme kontakt med kabinettet som andre steder. Dette skyldes de gummi anti vibrations ophæng som sørger for de ikke har kontakt med kabinettet og derved kan skabe vibrationer i det tynde materiale kabinettet er lavet i.

Blæseren sidder i en kæmpe stor holder og er derfor ikke skruet fast i kabinettet. Den kan let fjernes fra kabinettet og renses eller udskiftes med anden blæser hvis dette er ønsket.


Illustration 8


Her er kabinettet blevet vendt omkring så vi kan se ind i bagenden af kabinettet. Her kan vi se den 120mm store blæser der som den eneste er gennemsigtig. Den er faktisk udstyret med blå LED dioder så den kan skabe lys i kabinettet. Nede ved udvidelses portene kan man se at Thermaltake ligesom mange andre producenter er gået over til at bruge rail systemer, således at man ikke skal bruge en skruetrækker for at montere sine kort i computeren.

Der er ret god plads i bagenden af kabinettet, hvilket betyder at der også vil være ganske god plads til f.eks. vandkøling i kabinettet, selvom det ikke er så stort. Det er noget vi så hos Antec Lanboy som er et meget lille kabinet med plads til 120mm blæser i bagenden. Her sætter mange en radiator med 120mm blæser og så er vandkøling faktisk en realitet.


Illustration 9


Dette sidste billede af kabinettet i åben tilstand viser hvordan det ser ud når man kigger lige ind i siden på kabinettet. Fra toppen kommer en række kabler til de tilslutninger vi fandt i toppen. Pladsen i kabinettet er udmærket og som standard for Thermaltake skal man arbejde nede i kabinettet da de ikke har kabinetter hvor man kan tage bundkort sektionen ud af kabinettet.

Men der skulle være plads nok til selv de største bundkort, hvor vi tænker på et som det Gigabyte der netop er blevet testet her på redaktionen. Langt de fleste bundkort er dog mindre og her vil der være rigelig med plads omkring. Det er muligt at samle en maskine hvor der er styr på kablerne og et minimalt rod da kabinettet er meget fornuftigt opbygget i de forskellige sektioner.

Tilbehør

Inde i kabinettet finder man som altid en lille kasse, hvor der ligger nogle forskellige ting som skal bruges for at montere hardware i kabinettet.


Illustration 10


Dette er hvad vi fandt i kassen og Thermaltake har endda lagt en klud med i kassen så man kan holde de pianosorte og meget blanke kabinet rent for fedt fingre som desværre kan ses lige med det samme

Der er også plastic skinner som skal bruges til montering af drev i 51/4" pladserne. Et system som vi kender fra lang til siden og som altid vil være en succes.

Kabinettet i aktion

Dette billede viser hvordan kabinettet ser ud når man tilslutter de komponenter som medfølger når man køber det. Blæseren i bagenden af kabinettet med blåt lys er en ting, men ude i fronten af kabinettet finder man også noget som skaber en anderledes stemning. Thermaltake har nemlig prøvet at sætte nogle dioder bag en kant således at der kommer et blåt lys ud på lågen når maskinen er tændt.


Illustration 11


Sådan ser det ud når der er liv i kabinettet. Her kan man se det blå lys fra blæseren i kabinettet, men også de 2 lysende pletter på fronten af kabinettet, som kommer fra de 2 stk. 5mm store dioder som er gemt af vejen. Dioderne i fronten spreder desværre ikke lyset ret meget, så det bliver bare sådan 2 felter som er meget blå, hvor det kunne være fedt med en blå effekt hele vejen op af kabinettet.

En anden ting som ikke er særlig behagelig ved kabinetter er der hvor man trykker på power knappen første gang med alle blæserne tilsluttet. Den støj der dukker op fra de 3 blæsere er på ingen måde behagelig. Vi snakker om blæsere som støjer i 24 - 30dB klassen samlet og kabinettet er et levende støj helvede, hvor man bare ønsker at slukke det igen.

Thermaltake har kikset der hvor de ellers har haft styr på det med andre kabinetter og produkter. Det ser desværre ud som om at Thermaltake ikke kan holde fokus på et helt produkt og få det gennemført fra start til slut, for dette er virkelig en fed streg i regningen for Thermaltake. De laver et kabinet som har en fed stil, og faktisk er rigtigt godt lavet. Der er nogle små detaljer som de kikser, og det er omkring blæserne, både med farver, placering og tilbehør. At blæseren så larmer som et helvede gør det slet ikke bedre.

Skal man have en positiv oplevelse med kabinettet skal alle tre blæsere skiftes ud med nogle andre og det er da ærgerligt at man skal fjerne en med blåt lys, men selv den larmer som et ondt år.

Hvor kan Thermaltake Tsunami Dream købes

Hvis man er tilhænger af Thermaltake, eller bare synes at denne nye Tsunami Dream serie er spændende så kan man faktisk allerede købe dem i Danmark, og alle 4 modeller er muligt er erhverve. Prisen for kabinettet alt efter om det skal være med eller uden rude i siden er 1099.- inkl. moms uden casemod og 1149.- inkl. moms for modellen med rude. Man kan finde dem alle sammen på edbpriser.




Konklusion

Vi har på TweakUp set Thermaltake og deres kabinetter lige siden Xaser serien og det er sket meget siden deres store succes med det første kabinet. Tsunami Dream er et kabinet med muligheder som kan give producenten lidt af deres gode ry og navn tilbage her i Danmark, hvor de desværre har svigtet en del igennem den sidste periode.

Tsunami Dream viser at producenten godt kan lave produkter som er lidt mere almindelige og henvender sig til en bredere målgruppe end lige dem som vil have det store lys show under bordet.

Designet på kabinettet er faktisk rigtigt godt på ydersiden og fronten er de også sluppet ganske godt fra. Alt i alt et kabinet som ser lovende ud. Men så er det også slut med rosen. Blæserne i kabinettet trækker alt glansen fra kabinettet og lyset i frontlågen er så dårligt at man lige så godt kunne undvære. Igen har man lavet noget fordi det lød smart og kunne se smart ud. kunne og kan er 2 meget forskellige ting og Thermaltake kan bare ikke holde fokus på detaljerne, det er Tsunami Dream et levende bevis på, et sørgeligt bevis for Tsunami er et fedt kabinet.

Tager man prisen i betragtning så er det fortsat dyrt at handle Thermaltake. Hvorfor deres priser altid er så høje skal vi ikke svare på, men det må være fordi de bruger mange penge på at udvikle tingene, men igen så betaler man for noget som ikke er set før og måske heller ikke bliver succes på markedet.

Men det er muligt at få et fedt system ud af kabinettet, hvis man har lidt gør det selv i blodet og og tager den model uden rude i siden. Så kan man hurtigt rette på de enkelte fejl i kabinettet og skabe sit eget præg.

Thermaltake Tsunami og Tweak'O meter følges op til 85 points for det rene og forbedret design som der er lagt for døren. Den anderledes og rene front. Den blank sorte overflade og et flot finish hele vejen. Prisen og deres manglende fokus på blæser siden trækker kabinettet langt ned i karakter igen, hvilket er en sur detalje for noget godt fra Thermaltake.
 
Info
Dato: 04.07.04
Forfatter: Mr.TweakUp
Artikel vist : 54204 gange

Producent:
Thermaltake

Udlånt af:
Thermaltake.com
 
Oplysning
Hvad er Tweak'O meter og hvad betyder det overhovedet?

Læs denne guide om vores personlige karakter system for at forstå vores måde at dømme produkterne!

Gammel skala | Ny skala
 
Sprog
Dansk
  English
 
Kommentér
Klik her for at skrive en kommentar eller læse andres kommentarer

Kommentér
 
Statistik