Thermaltake Silent 775, Sonic Tower & Big Typhoon

Efter en længere pause med at kigge på almindelige luftbaseret kølere så er det atter engang her på TweakUp blevet tid til at se nærmere på markedet for disse kølere som på ingen måde er dødt endnu, selvom det er vandkøling som efterhånden er kommet i søgelyset for de fleste.

Luftkøling er endnu det som præger markedet mest og vi skal se på nogle af de løsninger som Thermaltake er kommet med inden for de sidste par måneder på dette område da vi har modtaget 3 af deres nyeste kølere, hvor 1 er bygget til en bestemt sokkel type og de 2 andre er multi kølere der kan bruges på alle de nuværende sokkel typer vi kender på desktop markedet.

Thermaltake har vi tidligere set på hvor deres køler løsninger har været ganske fantasifulde men altid været præget af et problem med især støj og en lidt tvivlsom ydelse, men vi har igennem de sidste par måneder set at mange af deres produkter har skiftet stil og kvalitet og deres kølere har også været igennem en række ændringer som kunne betyde at det generelle billede var blevet bedre.

Vi tager her et kig på deres Silent775, Sonic Tower og den gigantiske Big Typhoon køler, hvor de her alle kommer på arbejde sammen med Intel LGA775 soklen som er fremtiden inden for Intel.


Illustration 1


Dette er bunken med de 3 kølere som vi skal se nærmere på i denne artikel og fælles for dem er at de kommer i samme indpakning hvor man med det samme kan se hvilken køler der er tale om. Man kan let og hurtigt få et overblik over fysikken i produktet og dets størrelse.

Man kan også se lidt af de specifikationer der er på hver af de 3 kølere, hvor det især er vigtigt at nævne for os at Silent775 er den eneste køler som kun passer til en sokkel, mens de 2 andre kan bruges til alle de sokler der findes på markedet i dag.


Illustration 2


Så er kølerne blevet taget ud af deres indpakninger og ligger sammen med det tilbehør hver køler er udstyret med, hvor der til 775 faktisk kun medfølger noget kølepasta, da det er alt der skal bruges. Til de 2 andre kølere er der nogle kasser hvor der ligger diverse beslag og dele der skal bruges til montering på de forskellige systemer. Ikke noget vi vil bruge tid på i denne artikel, da det er udstyr som er lavet ganske simpelt og anvendelsen er ikke slem.

Til Sonic Tower medfølger der også et beslag så det er muligt at montere en blæser på, da det er den eneste køler i testen som ikke er udstyret med en blæser fra producenten. Dette er den 2 køler som Thermaltake er kommet ud på markedet med, som tilbyder en totalt lydløs køler løsning.

Men lad os tage et kig på de 3 kølere hver for sig, og se hvordan de nu er opbygget til markedet hvor vi ligger ud med Silent775 modellen der jo som tidligere nævnt udelukkende kan bruges på Socket 775 systemet, hvoraf dens navn også stammer.

Thermaltake Silent 775

Silent 775 er en af de første kølere Thermaltake har lavet som udelukkende er bygget til anvendelse sammen med Intel LGA775 soklen som har fået ganske god succes på markedet siden udgivelsen i 2004. Køleren som Thermaltake har designet på en ganske speciel måde er også som en af de første kølere i lang tid designet til at køre med en bestemt hastighed på blæseren, hvor producenten tidligere var meget glad for at lave kølere hvor blæserhastigheden kunne varieres efter behovene.

Silent775 er derfor en slags videreudvikling på de gode gamle Silent Viking kølere som Thermaltake havde gigantisk succes med for nogle år siden efterhånden.


Illustration 3


Dette er Silent775 køleren når man får den tæt på og blæseren skaber meget opmærksomhed pga det noget specielle design, men især for den yderst specielle farve blæseren er malet med. For at tage det hurtigt så er det en perlemors farve der er kendt fra bil branchen man har brugt på blæseren.

På billedet kan man se at hele konstruktionen som blæseren er monteret med oven på selve profilen sidder forskudt 45 grader hvilket giver mulighed for brug af en større blæser på profilen som ellers kun ville kunne holde en 70/80mm blæser. Med dette system har man mulighed for at anvende en 92mm baseret model, men det betyder så også at det hele fylder mere end selve soklen/profilen som skal monteres på processoren.

Dette er dog ikke det store problem på LGA775 systemet, da bundkortet lige omkring CPU har ganske god plads til kølere i denne klasse, så det er helt i orden på selv de mindste bundkort til denne sokkel.

Da man anvender en blæser som er større end selve profil så får man mulighed for at bedre airflow ned over profil hvor man normalt vil have nogle døde områder hvor der ikke vil være dækning fra blæseren. Nu er det kun lige under centrum af blæser dette er et problem, men dette er standard for alle blæsere af denne type hvor leje sidder i centrum.


Illustration 4


Vender vi hele køleren omkring kan vi se de 4 skruer som skal bruges til montering af køleren på bundkortet, som går ned i en bøjle der sidder på bagside af bundkortet og sørger for at køleren sikker godt og sikkert monteret. Nu kan vi også få et overblik over selve profilen, da den er opdelt i 2 sektioner, hvor der i bunden sidder en ganske tyk kobberplade som har kontakt med 2 store heat pipes der går ud til siden og op i toppen af profil lige under blæseren.

På denne kobber sektion sidder der så nogle ganske tynde aluminiums finner som skal sørge for at luften der kommer fra blæseren bliver spredt mest muligt og rammer det størst mulige areal da varmen fra kobber sektionen der har kontakt med CPU sender varmen videre op i de tynde finner samt heat pipe der skal hjælpe med at bringe mest mulig varme til toppen af profil hvor luften er koldest.

Designet på profilen er faktisk ganske standard hvis man ser på markedet generelt så det er faktisk kun selve blæseren som gør at køleren ligner noget man aldrig har set før. Kvaliteten af materialerne Thermaltake har brugt er ganske gode, men bunden af kobber sektionen kunne godt have været slebet og poleret bedre så man kunne spejle sig i kobberet. De fine streger er nemlig ridser i materiale som betyder at kontakt mellem køler og CPU ikke er 100 % optimal og der skal bruges lidt mere kølepasta end på en profil som er spejlblank.

Specifikationer

P/N CL-P0092
Compatibility Intel P4 LGA 775 Prescott
Heatsink Dimension 82.61x76x45mm
Heatsink Material Aluminum Fin
Heatpipe Copper Tube 6mm x 2pcs
Fan Dimension 90x90x25mm
Rated Voltage 12V
Started Voltage 5V
Power Input 2.16W
Fan Speed 2500±10% RPM
Max. Air Flow 42.91 CFM
Noise Level 21dBA
Bearing Type 1 Ball 1 Sleeve
Life Time 40,000hr
Connector 3pin
Weight 552g

Dette er specifikationerne som man kan finde inde på produktoversigten hos Thermaltake selv. Det som man skal bemærke er selvfølgelig støjniveau og så de generelle specifikationer som ser ganske gode ud for køleren. Men den lavede FAN hastighed og dertil hørende støjniveau gør at køleren ikke henvender sig til markedet for overclocking.

Informationer samt billeder kan findes her: Thermaltake Silent 775 produkt info


Illustration 5


Sådan kan det se ud når køleren er blevet monteret på bundkortet. Vi har taget ABIT Fatal1ty bundkortet frem da det store OTES system der sidder omkring CPU betyder der er mindre plads og derfor er en større udfordring for de kølere der findes på markedet.

Silent775 har dog ingen problemer med montering og der er faktisk ganske god plads at arbejde på, men som altid når man har et stort skjold omkring ens CPU område så kræver det lidt mere arbejde og det vil desværre nok anbefales at man tager bundkortet helt ud når der skal arbejdes med køleren.

Faktisk skal bundkortet ud når køleren skal monteres første gang, da man skal have en stor bøjle om på bagsiden. Det er ved at blive mere og mere normalt at bundkortet skal fjernes fra kabinettet når en køler skal monteres/afmonteres og det skyldes at kølerne hele tiden bliver større og der skal bruges mere sikre monteringssystemer for at undgå skader på hardware hvilken køleren skulle falde af CPU og ramme vitale dele i computeren.

Når køleren er blevet monteret på bundkortet så er det tid til at teste den nærmere igennem, men det kommer vi til senere, da vi først skal se på de 2 andre kølere som vi har modtaget fra Thermaltake.

Men allerede nu kan vi oplyse at man ikke skal købe sig en Silent775 køler hvis man går efter hardcore overclocking af processoren, da Silent775 er designet til et yderst støjsvagt arbejdsmiljø og ikke aggressiv ydelse som det anbefales ved kraftigere overclocking af CPU.

Thermaltake Sonic Tower

Den næste køler vi skal se på fra Thermaltake er Sonic Tower som er navnet der skal beskrive en køler som faktisk ikke siger noget overhovedet. Sonic Tower er nemlig den 2 køler fra Thermaltake som tilbyder et totalt lydløst arbejdsmiljø og dette med et design som er ganske anderledes i forhold til deres første model de vidste på markedet i midten af 2004

Sonic Tower som vi modtog lige omkring nytår er en køler som er designet til multi brug og derfor er det lige meget hvilket system man sidder med, så skulle køleren kunne monteres, hvor der dog er nogle fysiske forhold der skal være opfyldt da Sonic Tower ikke er nogen helt lille køler.

Sonic Tower er dog som vi skrev tidligere oppe forberedt på at kunne arbejde med aktiv køling, da Thermaltake har vedlagt nogle beslag som kan bruges til montering af en blæser på den allerede meget store køler. Dette giver faktisk mulighed for at ombygge køleren til noget ganske voldsomt og effektivt hvis det ønskes.


Illustration 6


Dette er Sonic Tower som den ser ud når man sidder med for sig selv og det er en meget simpel konstruktion Thermaltake har arbejdet med, da man hurtigt kan se at det er heat pipes der skal gøre alt arbejdet sammen med nogle ganske små aluminiums blade der er opdelt i 2 sektionen på hver side af heat pipes.

I bunden kan vi se en kobber sektion som har direkte kontakt med CPU hvilket det jo er påkrævet for at produktet overhovedet kan bruges til CPU køling.

Lige når man sidder med køleren i hånden så kan man godt blive lidt bekymret for sit hardware (CPU) og om køleren overhovedet kan håndtere de forhold som det nymoderne hardware kræver.

Køleren er som vi startede med at skrive designet som en 4-i-1 køler eller multi køler som de også kaldes blandt mange. Dette betyder at den kan monteres på flere forskellige sokkel typer hvilket gør den meget fleksibel i hverdagen og lige meget hvilket system man sidder med så kan køleren anvendes, hvis det altså er blandt de understøttede.


Illustration 7


Vender vi bunden i vejret på køleren så man kan se området som har kontakt med CPU så er det en ganske simpel konstruktion der arbejdes med. Faktisk er det bare et mere eller mindre kvadratisk stykke kobber i tykkelse med det vi så sammen med Silent775. Problemet er igen hvis det skal nævnes at materialet ikke er perfekt slebet så det er spejlblankt. Igen skal der bruges lidt mere kølepasta og sammen med en køler som arbejder uden brug af blæser så er den slags ikke optimal.

Men dette er desværre en af de små faktorer som Thermaltake altid har sprunget let og elegant over, da de åbenbart må tro at det ikke har den store betydning, men 1 grad her og der kan i sidste ende betyde forskellen på et stabilt og ustabilt system.

Her kan vi også se de 3 store heat pipes som går ud fra bunden af køleren. Disse er eneste kontakt med selve finnerne på køleren så al varmen skal ledes herigennem hvilket sætter et ganske stort pres på den enkelte heat pipe.

Specifikationer

P/N CL-P0071
Heatsink Dimension 112 x 112 x150 mm
HeatsinkMaterial Copper Base & Aluminum Fin (110Fin)
Compatibility Intel P4 LGA775, Intel P4 478 Prescott FMB1.5, AMD Athlon 64 / Athlon 64 FX, AMD Athlon XP up to 3400+, AMD Sempron up to 3400+
Heatpipe Copper Tube ( 6 mm) x 3pcs
Weight 692g (24.43oz)

Dette er specifikationerne som vi har fundet hos Thermaltake og her kan vi se hvad de selv oplyser at køleren kan anvendes sammen med og hvor høje hastigheder der kan arbejdes med i nogle af klasserne som er understøttet af køleren. På deres side kan man også se hvordan køleren optimalt kan anvendes med og uden aktiv køling monteret på den store køler.

Informationer samt billeder kan findes her : Thermaltake Sonic Tower produkt info


Illustration 8


Sådan kan det se ud når køleren er monteret på bundkortet og igen kan vi se at den godt kan være monteret på det nye Fatal1ty bundkort fra ABIT, men der er godt nok ikke ret meget plads omkring køleren til det store skjold som er en del af OTES systemet bundkortet er udstyret med.

Det er også tydeligt at den rager godt op i luften og derfor skal man ikke anvende et meget smalt kabinet, da det godt kan skabe lidt problemer. Det er dog ikke noget vi har oplevet selv, så sandsynligheden for at det skulle ske for andre er nok ganske minimal.

Men køleren er som sagt meget stor og man skal derfor tjekke godt efter om der overhovedet er plads nok rundt omkring CPU området. Vi var heldige med vores LGA775 baseret bundkort.

Køleren skal ligesom Silent775 monteres mens bundkortet er ude i det fri da man først skal montere nogle bestemte bøjler på bundkortet som køleren skal spændes fast til. Når først bøjlerne er monteret vil man dog kunne montere/afmontere køleren uden at skulle tage bundkortet ud igen.

Efter montering af køleren skal den igennem test, men da vi lige skal se på endnu en køler inden resultaterne for alle kølerne samles, så kommer det senere i artiklen.

Thermaltake Big Typhoon

Den sidste af de 3 kølere vi har modtaget fra Thermaltake er måske også den største af dem alle. Big Typhoon er en af de få kølere på markedet som er blevet designet således at den kan anvende en 120mm blæser til nedkøling. Dette er set før hvor blæseren står på højkant og derfor kan være i kabinettet uden at se alt for voldsom ud.

Big Typhoon er designet således at 120mm blæseren ligger ned som på en standard køler og dette sætter nogle nye krav til selve profilen som får et meget stort design. For at dette kan være på de fleste bundkort der er på markedet har Thermaltake igen måtte anvende heat pipes og bygge en køler som er ganske høj. Designet er faktisk som en pyramide vendt på hovedet og det har vi set før fra andre producenter, så det skal blive spændende at se hvordan Thermaltake er sluppet fra deres forsøg med en meget støj og ultra støjsvag køler, som Big Typhoon skulle være kendetegnet som.


Illustration 9


Dette er Big Typhoon og det må erkendes at den er temmelig stor af sin størrelse. Blæseren kender de fleste jo størrelsen på når vi siger 120mm, da de er meget anvendt i kabinetter samt vandkøling. Det første man lægger mærke til ud over selve størrelsen på systemet er farven på blæseren som for os vækker grimme minder fra selv samme producent.

Da Thermaltake for snart 2 år siden kom med en serie af kølere gik de over til orange blæsere med sort kant og de blev meget hurtigt kendetegnet ved at være støjsvage i en kort periode og derefter blive til en oplevelse fra helvede. Derfor var der ganske stor bekymring på redaktionen omkring denne kølers støjsvag miljø, men vi valgte at se lyst på tingene og derfor tager vi og ser videre på selve konstruktionen.


Illustration 10


Fra siden af kan man bedre se hvordan Thermaltake har designet deres Big Typhoon køler og nu kan man se formen som en omvendt pyramide der er set før. Det er også nu vi ser det meget store "hul" i køleren hvor der faktisk ikke er noget som helst materiale. Dette er ligesom deres Sonic Tower, men vinklen er anderledes.

Det hele er igen styret af nogle store heat pipes som udsættes for et stort pres konstruktionsmæssigt, men også ydelsesmæssigt da al varmen skal ledes her igennem uden nogen videre aktiv hjælp. Lidt køling vil dog komme ned til selve CPU området, da blæseren blæser ned igennem top profilen og derfor vil skabe ganske kraftig cirkulation omkring bunden af køleren så varmen ikke kan samle sig, hvilket ville betyde ophedning af CPU og nedsat ydelse.

Det kan være lidt svært at se på billedet men de 6 heat pipes som køleren er udstyret med sidder ikke i et U som vi kender det fra andre kølere, men er opdelt i 2 * 3 heat pipes der går til hver side af top profil. Dette betyder faktisk at Big Typhoon arbejder som 2 sammenbyggede kølere, men også at ydelsen skulle være noget bedre da areal for afledning af varme bliver lidt større.


Illustration 11


Vender vi køleren omkring så man kan se den nedefra får vi ligesom de 2 tidligere kølere mulighed for at se området som har kontakt med CPU. Nu kan vi også se hvordan de 3/6 heat pipes er monteret i par med 3 til hver side således at hele bunden er dækket med heat pipes som hver siden sender varmen op til top af profil. Dette er et system som er ved at blive ganske populært inden for CPU køling og ydelsen har generelt vist sig at være ganske fornuftig.

At Thermaltake så har kastet sig ud i et projekt af denne størrelse kan være lidt vildt, men vi fik alligevel en fornemmelse af at Big Typhoon faktisk kan være en ganske effektiv køler hvad enten det er til et støjsvagt system, eller en kraftigt overclocked computer. Grunden er helt klart størrelsen af selve profil kombineret med en 120mm blæser.

Specifikationer

P/N CL-P0114
Heatsink Dimension 122 x 122 x 103 mm
Heatsink Material Copper Base & Aluminum Fin (142Fin)
Fan Dimension 120 x 120 x 25 mm
Rated Voltage 12V
Started Voltage 7V
Power Input 3.6W
Fan Speed 1300 ±10% RPM
Compatibility Intel P4 LGA775, Intel P4 478 Prescott FMB1.5, AMD Athlon 64 / Athlon 64 FX, AMD Athlon XP up to 3400+, AMD Sempron up to 3400+
Heatpipe Copper Tube ( 6 mm) x 6pcs
Max. Air Flow 54.4 CFM
Max. Air Pressure 1.87 mm H2O
Noise 16dBA
Connector 3 Pin
Weight 813 g (28.70 oz)

Dette er de tekniske specifikationer som vi har fundet hos Thermaltake og det som man hurtigt lægger mærke til er størrelsen på hele systemet og så hvor støjsvag de oplyser den til at være, selvom ydelsen skulle ligge på et ganske fornuftigt niveau. Vægten på køleren er i den ret høje ende, men det skyldes det meget kraftige design på køleren og brug af en 120mm stor blæser. Men Thermaltake har vedlagt et monterings system til køleren som gør at den sidder ganske forsvarligt monteret under de fleste forhold. Men det er nok en køler man skal fjerne under længere transport, hvis man er bekymret for sit hardware.

Informationer samt billeder kan findes her : Thermaltake Big Typhoon produkt info


Illustration 12


Sådan kan det se ud når køleren er blevet monteret på det store Fatal1ty bundkort fra ABIT og det som mange der kender Thermaltake godt kan se er at monteringen er samme klips system som de har anvendt til deres vandkøling med bolte igennem bundkortet og så nogle store rammer som spændes fast omkring køleren så den sidder i spænd.

Der er ganske god plads på bundkortet da køleren har den højde som den nu engang har. Men det er nu alligevel ikke helt nemt at få køleren monteret på bundkortet, da man skal arbejde med den store vægt som køleren har i bagagen, men når først køleren et kommet på bundkortet og er spændt sikkert fast vil man ikke have de store problemet i at arbejde med systemet. Men køleren har en størrelse hvor man virkelig skal være sikker på at bundkortet er monteret forsvarligt i kabinettet, så der ikke sker pludselige ryk som vil kunne skade bundkortet.

Big Typhoon er sikkert en af de største køleløsninger man kan finde på markedet for almindelig luftkøling og passer virkeligheden overens med specifikationerne for produktet så kan den godt blive en positiv overraskelse på længere sigt for Thermaltake.

Testen

Nu har vi taget et let kig på de 3 kølere fra Thermaltake og det er blevet tid til at sætte dem på arbejde hver især på samme system, hvor vi af praktiske årsager har taget LGA775 som er eneste system Silent775 understøtter. Men LGA775 er også ved at blive ganske populært og deres processorer er desværre blevet kendt for at kunne udvikle en del varme, især hvis man leger en del med overclocking

Alle kølerne er blevet monteret på samme CPU og samme type kølepasta og hele systemet er monteret i et standard ATX kabinet uden ekstra køling i bagenden som det ellers er standard for de fleste kabinetter i dag. Dette er gjort for at presse ydelsen mest muligt på de store kølere, hvor især Sonic Tower vil blive sat på en kraftig prøve.

Alle temperaturer er afmålt med ekstern temperatur probe som er monteret på kant af CPU for optimal måle forhold. Temperaturer er sammenlignet med software baseret hardware monitor for at se evt. afvigelser.

Konfigurationen er følgende:

Pentium 4 540 - 3000MHz, 800MHz FSB, 1MB Level 2 Cache, 16Kb level 1 Cache
Thermaltake Silent775, Sonic Tower, Big Typhoon
ABIT Fatal1ty AA8XE, Socket 775, DDR2, PCI-E, Bios ver. 11 beta.
GEiL 2 * 512MB PC5400 DDR2 RAM, 667MHz, Cas 4-4-4-12
Nvidia 6800GT PCI-Express reference, 256-bit 256MB RAM
Seagate Barracuda 7200.7 80GB ATA harddisk, 7200Rpm, 8MB buffer cache.
Sony DW18U 8x DVD brænder/DVD drev.
NorthQ 4775-400Watt PSU med 24pin ATX tilslutning.

Systemet er sat op med WindowsXP Pro UK edition og alle opdateringer installeret selvom det ikke har den store betydning for sådan en test, hvor det faktisk bare gælder om at få afmålt nogle temperaturer under forskellige forhold. Alle temperaturer er blevet afmålt efter 1 times tilstand, hvor det første var idle temperaturen der afmåles, hvor efter systemet bliver belastet til maks. igennem 1 time for at få højeste temperatur oplyst.

Vi ligger ud med nogle idle temperaturer på alle 3 kølere for at se hvordan de hver især klarer sig under de forskellige forhold. I vil på grafikken herunder kunne se at vi også arbejder med ganske kraftig overclocking igennem testen, hvor det hele tiden er FSB som hæves sammen med vcore som ved FSB ligger på 1.4825 hvilket er ganske højt for en prescott processor til LGA775.


Illustration 13


Dette er så de første tal der kommer frem for de 3 store kølere og det er let at se hvilken af de 3 kølere der klart er bygget til de bedste køleforhold. Det som man nok bemærker, er faktisk at Sonic Tower under disse forhold godt kan følge med endnu, men temperaturen på CPU bliver hurtigt meget kritisk. Det er dog heller ikke klogt at arbejde med overclocking på en CPU som bliver kølet passivt, men her i testen giver vi mulighed for at få et indblik i hvad der sker når man alligevel prøver. Husk at dette er idle temperaturen på processoren.

Big Typhoon er den køler som her klarer sig bedst, men det er ingen overraskelse for os da den har en størrelse som langt overgår de andre kølere. Men det positive er også at den er ekstrem støjsvag som de selv oplyser i deres specifikationer, så det kunne godt se ud som om komponenterne de har valgt til blæseren er af rette støbning denne gang.


Illustration 14


Så kommer vi til den mere hårde del af testen og det første i ser er at den blå graf forsvinder efter FSB220 hvor varmen på CPU var så høj at systemet automatisk lukkede ned. Det er den eneste kæmpe fordel der endnu er ved Intel CPU’erne, at de har termisk sikring som kan sørge for at ens processor ikke brænder af.

Så her går Sonic Tower ud af testen, men hvis vi ser på temperaturen ved standard hastighed så er det faktisk meget godt klaret af en køler i den klasse. For det er som sagt uden nogen former for airflow i kabinettet, så hvis man har lidt airflow så vil det nok se bedre ud.

Igen viser Big Typhoon sig fra en virkelig god side og beviser at man godt med luftkøling kan få gode temperatur forhold at arbejde med. Silent775 er dog heller ikke nogen dårlig køler men er dog Big Typhoon underlegen, men det skyldes helt klart størrelsen og så den store forskel på blæseren

Generelt ser det ud til at Thermaltake har fået bedre styr på deres kølere igen, selvom de godt på nogle enkelte områder kunne gøre med ud af deres kvalitet og finish som sikkert ville betyde endnu bedre resultater.

For at give Sonic Tower en chance mere i testen så brugte vi de medfølgende blæser beslag og monterede den 120mm blæser som sidder på Big Typhoon for at se hvad det ville give af resultater på køleren.


Illustration 15


Dette er de nye resultater og det er kun Sonic Tower som har skiftet karakter, den er nemlig gået hen og blevet en ganske effektiv køler som fortsat er ekstrem støjsvag. Den er faktisk blevet så god i ydelsen at den stikker fra Silent775, men det skyldes helt klart størrelsen på køleren men også fordi blæseren står i en anden vinkel og derfor har ekstrem god mulighed for at skubbe varmen ud sammen med OTES systemet der arbejder i bagenden af bundkortet.

Det skal faktisk siges at det nye OTES system kan arbejde med så lav en hastighed at man slet ikke kan høre de 2 blæsere arbejde. En detalje som gør det meget behageligt at arbejde med.

Efter de nyeste resultater er kommet på bordet så må vi erkende at Thermaltake har lavet et par rigtigt gode kølere som passer til hver deres marked. Den ene af dem har dog mulighed for at blive omdannet til noget mere effektivt som vi lige har vist i testen og kombineret med at den kan bruges på flere sokkel typer, så er den ekstrem fleksibel i hverdagen.

Det som kommer til at bestemme hvor godt det vil gå dem på markedet er derfor prisen og muligheden for at erhverve dem her i Danmark.

Hvor kan kølerne købes

Hvis man vil have en af de 3 kølere vi har set på, så er Silent775 til at købe for 229.- mens Sonic Tower koster 299.- og Big Typhoon som hos os er den bedste køler rent ydelsesmæssigt og generelt koster 349.- så de er alle mulige at købe her i Danmark.




Konklusion

Endnu en artikel er færdig hvor vi denne gang har set på hele 3 produkter i samme kategori fra samme producent. Det er 3 kølere som både henvender sig til samme marked, men også til hver sin målgruppe. Silent775 er et produkt som udelukkende henvender sig til folk med LGA775 systemerne der efterhånden stormer frem på markedet. Designet er meget anderledes og opsigtsvækkende uden at være direkte grimt. Men det er heller ikke verdens flotteste køler. Ydelsen er dog i en rigtig fornuftig ende når man ser på støjniveauet. Endelig sættes det i forhold til prisen som ligger på 229.- inkl. moms hvilket virker fornuftig for en løsning til de noget støjende box kølere der følger med til CPU.

Sonic Tower er den køler som nok har mest interesse for nogle, da den som den eneste giver mulighed for at arbejde med et totalt lydløst computermiljø, men det er på bekostning af nogle ret høje temperaturer som CPU godt kan holde til men flere siger at levetiden må forventes at være kortere ved sådanne forhold. Der er ikke mulighed for overclocking hvis man arbejder med det lydløse miljø. Thermaltake har dog givet mulighed for aktiv køling hvilket i testen viste at forandre køleren til noget ganske andet og effektivt. Dette til en pris på 299 inkl. moms må også siges at være acceptabelt.

Big Typhoon er den køler som er størst i testen, men det er også den som giver de bedste resultater samtidig med at den leverer et støjsvagt arbejdsmiljø man kun kan blive lykkelig over. Thermaltake ser endelig ud til at have løst deres problemer med blæserne og fået nogle ordentlige lejer så der ikke er brumme lyde ved den hastighed som blæseren nu engang roterer med. Big Typhoon er også den dyreste køler som sætter størst krav til de fysiske rammer i computeren, men har man forholdene til det går man ikke helt galt i byen. Fortsat at man kan acceptere at kvaliteten på enkelte områder ikke er helt på 100 %, men ydelsen ser jo fin ud alligevel og dette skal man betale 349.- inkl. moms i dag.

Thermaltake Silent775 trækker Tweak'O meter op til 80 for et lidt anderledes design som nok ikke vil falde i alles smag. Gode komponenter som tilsammen skaber en fornuftig køler med en generelt god ydelse. Kvalitet og finish mangler lidt for at blive perfekt, men i forhold til pris er forholdene fornuftige.


Thermaltake Sonic Tower trækker Tweak'O meter op til 90 points for et ganske spændende design der ydelsesmæssigt giver mulighed for et fuldstændigt lydløst arbejdsmiljø. Har dog visse konsekvenser som altid for den slags, men under rette forhold er køleren i rette rammer. Mulighed for ombygning til aktiv køling med flotte resultater. Prisen på 299 virker meget fornuftig, selvom finish igen mangler lidt.


Thermaltake Big Typhoontrækker også Tweak'O meter op til 90 points for sit store og meget specielle design som giver en flot ydelse under normale og ekstreme forhold. Et produkt som dog stiller store krav til rammerne omkring sig selv, men tilbyder også et super støjsvagt miljø og multi montering. Alt sammen til en pris på 349 som virker godt til trods for at finish som de 2 tidligere kølere lige mangler det sidste.


OBS - Vores bedømmelser er testerens/skribentens personlige oplevelser med produktet, efter dennes egen vurdering, dvs. testeren bestemmer selv de kriterier og argumenter produktet er vurderet ud fra. Det gælder også for karaktergivningen, der er individuel og IKKE kan sammenlignes med andres.

Info - Vores artikler/reviews på produkter SKAL ikke anvendes som købsguider, da vi ikke tager ansvar for evt. misforståelser eller fejl i reviews hvis alt evt. ikke læses. Henviser derfor til at læserne indhenter yderlig information, samt læser andre reviews inden evt. købsbeslutning. TweakUp tager under ingen omstændigheder ansvar for fejlkøb pga. af reviews
 
Info
Dato: 18.03.05
Forfatter: Mr.TweakUp
Artikel vist : 34127 gange

Producent:
Thermaltake

Udlånt af:
Thermaltake.com
 
Oplysning
Hvad er Tweak'O meter og hvad betyder det overhovedet?

Læs denne guide om vores personlige karakter system for at forstå vores måde at dømme produkterne!

Gammel skala | Ny skala
 
Sprog
Dansk
  English
 
Kommentér
Klik her for at skrive en kommentar eller læse andres kommentarer

Kommentér
 
Statistik

 
Radio 55 - Dit online dansegulv