Aplus Twin Engine
|
Det er ikke så mange dage siden at vi kiggede på et helt nyt kabinet fra CoolerMaster, men de er absolut ikke de eneste som kommer med nye produkter til markedet. Aplus som vi har kigget på tidligere står heller ikke stille med deres udvikling og dette er blevet til et kabinet som må siges at have verdens rekord i størrelsen på blæserne.
Det første Aplus XClio kabinet vi kiggede på var udstyret med en sindssyg 250mm blæser i siden, hvor Tox fandt ud af at denne blæser både var støjsvag og effektiv.
Det har Aplus også selv fundet ud af, så de valgte at designe et kabinet mere som har fået navnet Twin Engine. Navnet afslører jo hurtigt at det har noget at gøre med 2 blæsere, og det er endnu engang 250mm størrelsen der kommer på arbejde. Denne gang er det både fronten og siden som bærer præg af denne gigantiske blæser, men hvad med resten af kabinettet.
Vi tager et kig på Twin Engine eller Xclio2 som det også kaldes for at se hvad Aplus har gjort denne gang og hvordan designet ellers er klaret.
 Illustration 1
Dette er det første billede af Twin Engine og det er jo et specielt syn der møder en første gang. Premods som kabinettet nok må befinde sig i har været på markedet længe og samtidig udviklet sig ganske positivt.
Det er ligesom mange af de andre kabinetter vi tidligere har kigget på et spørgsmål om smag, men Twin Engine er ikke noget direkte grimt kabinet, men det er meget specielt at kigge på. Det første ens øjne falder over er den gigantiske indsugning i fronten af kabinettet, som godt kunne minde om en turbine fra et jet fly.
Det er sikkert også meningen at designet skal være således, men rammerne for et standard kabinet i breden er i hvert fald ændret radikalt med de 2 kraftige buer som kabinettet er blevet udstyret med.
Der er selvfølgelig placeret en 250mm blæser på stedet og som noget nyt har Aplus udstyret blæserne med fan controller som er indbygget i kabinettet. Det er noget vi ser mere til senere, for Aplus har faktisk lavet det meget smart når det kommer til stykket.
Twin Engine er også blevet opgraderet i forhold til det første kabinet der kun havde blæser i siden. Twin Engine har både en blæser indbygget i siden på 250mm, samtidig med at kabinettet er blevet udstyret med en ret stor rude så der er frit udsyn til hardware i kabinettet. Det er meget moderne og er også med til at give Twin Engine sit specielle udseende som vil falde i manges smag, mens andre vil hade det som et billigt produkt.
Med det samme skal jeg huske at oplyse dette kabinet er udført i stål, så det er et ganske stabilt produkt vi har stående foran os.
 Illustration 2
Aplus har ikke kun placeret en stor indsugning i fronten af kabinettet, men de har samtidig valgt at placere en låge i fronten som dækker resten af kabinettets højde. Derfor er alle drevpladser og knapper dækket bag denne låge. Lågen er lavet i plastik ligesom resten af kabinettets front, så man skal nok være lidt forsigtig med lågen generelt.
bag lågen afsløres plads til 5 x 51/4" drev og 1 x 3½" synlige pladser. Hvad der ellers er plads til inde i kabinettet ser vi senere. Når kabinettet er udstyret med låge foran drevene, er det ikke nødvendigt at have nogle i samme farve som kabinettet, selv det vil passe rigtigt godt sammen. Lågen vil skjule disse drev det meste af tiden og farven er derfor underordnet på ens drev.
For lige at snakke om indsugningen, så har Aplus gjort deres for at støv skal blive stoppet på vej ind i kabinettet, så deres blæser i fronten har et lettere filter system som bremser det værste støv i at blive suget ind i kabinettet via den voldsomme blæser.
 Illustration 3
Vender vi kabinettet om så det er muligt at se bagende tydeligt, så kan vi samtidig få et hurtigt overblik over den blæser som er placeret i siden. Det er en 250mm blæser som vi så i det første kabinet fra Aplus, hvilket fik rigtig stor ros. Denne gang er blæseren bare indbygget i en siderude så den faktisk er helt synlig. Sidste gang var den pakket ind i et metal panel så det blot var vingerne der kunne ses. Men Aplus har denne gang valgt at dække de store vinger til så det ikke er muligt at stikke noget ind i de kraftige arme, samtidig med at de har placeret et filter der kan tage det værste støv.
Kigger vi på bagsiden af kabinettet så kan vi se der er tale om et standard stål kabinet, men det er lidt højere end de fleste midi tower kabinetter vi har set på igennem de sidste par måneder. Det skyldes indbygning af den voldsomme 250mm blæser i fronten af kabinettet. Men det giver bedre plads til vores strømforsyning i toppen af kabinettet og evt. overskydende kabler der skal gemmes af vejen.
De har lavet plads til en 120mm blæser i bagsiden af kabinettet. Dette er mere eller mindre blevet standard i disse tider, men der sidder ingen blæser monteret når man køber kabinettet. Pladsen er dog lavet så det også er muligt at montere en 92mm samt 80mm blæser hvis dette skulle være ønsket i stedet.
Kigger vi længere nede så dukker der en lille sort dreje knap frem på billedet. Det er FAN controlleren til den store 250mm blæser i side panelet der skal tilsluttes her. Det gør at man har mulighed for at regulere hastigheden og dermed støjudvikling. Det betyder også at vi har mulighed for at styre begge de voldsomme blæsere i kabinettet, men hvor meget de støjer finder vi ud af senere.
Ellers er der ikke det store at sige til kabinettet. Jo det er udstyret med nogle kraftige fødder der kan drejes ud til siden, hvilket ikke er nogen direkte nyhed. Men det giver en fed stil at man har mulighed for at slå fødderne ud så kabinettet også er mere stabilt.
Den store siderude giver mulighed for at få overblik over alt udstyr monteret i kabinettet. Men vi synes at Aplus har lavet ruden lidt for stor, da den også viser de kedelige grå rammer som indeholder drevpladserne. Dem er der ingen som rigtigt gider se på, så der skulle have stoppet ruden lidt tidligere efter vores mening.
 Illustration 4
Inden vi kaster os over kabinettet, så skal vi lige se på sidelågen hvor der er placeret en 250mm blæser. Når man vender den om kan man nemlig se blæseren og tilslutning. Blæseren er skruet fast til ruden med 4 kraftige skruer som samtidig holder filter systemet på plads. På bagsiden sidder der et 4pin molex kabel, samt et mindre 3pin kabel til kontrol af hastigheden.
Det kan ikke ses på billedet her, men i midten af blæseren finder man 5 x 5mm dioder som sørger for et ganske kraftigt blåt lys uanset hastighed på blæser. Dette er endnu en forskel der er sket i forhold til det første kabinet som Aplus lanceret tidligere på året.
Hele lågen er udført i almindelig stål, hvilket gør den ganske solid og tung selvom ruden er ganske stor.
 Illustration 5
Nu er vi kommet til indersiden af kabinettet og der er ikke det vilde at kigge efter herinde, for Aplus har lavet det meget simpelt hele vejen. Det første man ser, er den ekstremt gode plads der er inde i kabinettet. Montering af bundkortet sker i selve kabinettet, da man ikke kan tage bundkorts rammen ud, som mange gerne vil have det. Der findes en række kabinetter som har denne mulighed, men der findes også rigtig mange, hvor det ikke er muligt at tage rammen ud.
Det trækker normalt ned på et kabinet, men når man har så meget plads at arbejde på som Xclio2 kabinettet her, så kan det ikke rigtigt blive til et voldsomt minus for kabinettet generelt.
Der skal ikke bruges værktøj for at installere de eksterne komponenter, som CD/DVD drev, harddisk og indstikskort. Det er et skinne system der bruges til alle drev pladserne og en stor arm som låser indstikskort fast i kabinettet. Dette er noget langt de fleste kabinetter anvender i dag, så der er intet nyt i det.
 Illustration 6
Det eneste der er anderledes i dette kabinet er at Aplus har placeret en boks i bunden, hvor alle skinnerne kan placeres når de ikke er i brug. Dette gør at man altid har skinnerne når de skal bruges ved installation af hardware.
Ud over den lille hvide plastik boks der sidder i bunden af kabinettet så kan vi på billedet vise jer FAN controller systemet til blæseren som er monteret i fronten. Det er sådan en lille drejeknap der stikker ud langs kanten af kabinettet og på billedet kan vi se alle komponenterne som anvendes til denne fan controller.
Lige foran boks til skinner kan der ses et indhak i kabinettet og da vi fjernede fronten var der plads til en 120mm blæser. Det er muligt at opgradere sit system med en 120mm blæser, men det er vist ikke nødvendigt når 250mm kører. Dette uanset om den kører ved laveste eller højeste hastighed, hvilket giver en hastighed mellem 600-900RPM og et meget lavt støjniveau i kontrast til et temmelig godt flow i kabinettet.
 Illustration 7
Kigger vi i bagenden af kabinettet så kan vi se det klips system de bruger til indstikskortene. Det er 100 % identisk med det system som CoolerMaster og mange andre efterhånden bruger. Det er bare en stor skinne som vippes til siden og så placeres kortene, hvorefter skinnen presses tilbage på plads.
Vi kan se den lille FAN controller som Aplus har placeret til 250mm blæser i sidepanel. Der er blot en 3pin tilslutning som vi har set på blæsere længere oppe i anmeldelsen.
Der er placeret 2 kraftige stivere i toppen af kabinettet som der er et godt udsyn til fra denne vinkel. Det er for at holde det relativt høje kabinet stabilt selvom der er brugt 0.8mm tykt stål hele vejen rundt.
Ellers er der faktisk ikke vildt meget at sige omkring indersiden af kabinettet. Det er ganske standart og nemt at gå til når man har prøvet at arbejde med den slags før altså.
Samlet resultat
Da jeg skrev anmeldelse på Mystique 632 fra CoolerMaster beskrev jeg hvor nemt det var at arbejde med deres kabinet. Det skal siges at arbejde med Twin Engine kabinettet her er endnu bedre, fordi kabinettet er en smule større. Det er godt nok lidt tungere at bevæge omkring, men vælger man en overflade som tillader kabinettet at blive drejet omkring uden at løfte så er den faktor hurtigt fjernet igen. Der er ekstrem god plads rundt omkring bundkortet, som det også kan ses på billedet herunder. Der er også god plads i toppen af kabinettet, hvor man let kan gemme sine kabler af vejen. Fronten er også nem at arbejde med, hvor der er mange gode steder at gemme sine overflødige kabler.
Der er dog en lille ting som er øv med Twin Engine kabinettet. USB og FireWire kablerne er som løse stik, hvor man skal placere hver enkelt ledning på det rigtige ben på stikkene. Det havde været noget federe hvis de havde fulgt standarden for markedet som de fleste andre producenter gør, så alle benene er samlet i et stik.
 Illustration 8
Sådan er vores resultat blevet i Twin Engine kabinettet og vi har brugt samme hardware der var placeret i RC-632 kabinettet fra CoolerMaster og man kan let se en forskel i størrelsen på de 2 kabinetter. Der er rigtig god plads til at føre kablerne rundt i kabinettet og bruger man lidt tid er det også ganske nemt at få kablerne gemt pænt af vejen.
Nu er det bare at få samlet resten af kabinettet og skyde liv i tingene så vi kan se og høre hvordan de voldsomme blæsere opfører sig alt efter hastighed.
Samlet resultat tændt
Det er mere interessant at vise de billeder af kabinettet når der er drift i de 2 x 250mm blæsere som Twin Engine er blevet udstyret med fra Aplus producenten. Vi har jo oplyst længere oppe i anmeldelsen at der er blevet monteret lys i begge blæsere så der må være lagt op til et rimelig lækkert casemod look hvis de ellers har lavet produktet ordentligt.
 Illustration 9
Dette er det første billede af kabinettet i 100 % samlet tilstand hvor der er kommet gang i hele systemet. Vi kan se at der kommer et rimelig kraftigt lys fra begge 250mm blæsere og lyset har samme styrke uanset om blæserne kører med laveste eller højeste hastighed. Dertil kommer det at der i frontlågen er kommet et blåt skær frem, som er skabt af noget blåt lys bag deres XCLIO2 logo.
Den store 250mm blæser i kabinettets side sørget for at der er rigeligt med lys i kabinettet til at man kan se al den hardware der er monteret. Det er altså rundt om blæseren, da man intet kan se igennem den pga. beskyttelse og filter.
Men det er klart den store blæser i fronten af kabinettet der fanger mest opmærksomhed efter vores mening. Det er jo ikke hver dag man finder et kabinet som er udstyret med så voldsom en blæser der samtidig har mulighed for at være virkelig støjsvag. Det er nærmest umuligt at høre de store blæsere ved laveste hastighed, hvor de ved fuld hastighed godt kan fornemmes. Men det er alligevel så lavt at der næsten ingenting skal til at overdøve dem igen.
Der er tale om et premod kabinet i top klasse efter vores mening. Der er sikkert mange som ikke kan lide det voldsomme design, men vi synes det er ret godt fundet på af Aplus. Der er rigtig mange muligheder for at arbejde videre med casemod i dette kabinet og skabe sit helt eget look, hvis man ikke er tilfreds med det som allerede er lagt på bordet her.
 Illustration 10
Når det bliver mørkt i rummet så kan man ikke få mere lys end Twin Engine giver en fra de 2 blæsere og logo i frontlåge. Det er igen tydeligt at se det hardware som sidder inde i computeren. Dette kolde blå lys giver hele kabinettet et lækkert udseende og vi forstår efterhånden hvorfor Aplus har lavet deres siderude så stor. Blæseren sørger nemlig for at lyse hele kabinettet op uden at det er voldsomt og man kan hurtigt få et let overblik over indholdet.
Skal vi snakke om airflow i kabinettet, så kan det vist ikke blive meget vildere med kun 2 blæsere installeret. Vi kan snakke om vores X1600 grafikkort fra Gigabyte. Det anvender 100 % passiv køling og temperaturen faldt med hele 9 grader i forhold til de tidligere tests vi har lavet med det. Dette sørger den store blæser for der sidder lige over grafikkortet og pumper luft ind der presses igennem kabinettet af den store blæser i fronten. Resten sørger blæser i strømforsyningen for at løfte op og ud af kabinettet, så man kan næsten ikke bede om bedre airflow som Twin Engine tilbyder i vores setup.
Hvor kan Aplus Twin Engine købes
Dette ret nye kabinet er faktisk til at købe i Danmark, eller til at bestille. Prisen som det ser ud lige nu er placeret lidt over 1000kr men det er faktisk meget normalt når produkterne lige er kommet på markedet. Et kabinet til en vild pris, men det er også et vildt udseende og airflow der bliver leveret ved jeres dør.

Konklusion
Der er kommet ret godt gang i sommer markedet for nye kabinetter og det er ikke kun CoolerMaster som smider nye produkter ud på markedet. Det er faktisk ganske få dage siden at vi modtog dette store kabinet fra Aplus som er verdens første kabinet der tilbyder 2 x 250mm blæsere. Aplus havde faktisk selv den første rekord som er med 1 x 250mm blæser vi også har testet her på redaktionen tidligere.
Men vi har altså modtaget og testet det store Twin Engine kabinet som tyskerne har fået lavet efter en ide om at lave et voldsomt premod kabinet og vi må indrømme at de har ramt sømmet ganske godt.
Designet på kabinettet er voldsomt og alligevel tilpas stilrent som kan gøre det populært på premod markedet. Ved at kigge lidt på markedet som allerede har modtaget det store Twin Engine kabinet så har læserne/brugerne generelt været vilde med de runde former som dette kabinet tilbyder markedet. Det er ikke normalt at man se et kabinet som direkte har runde former med på deres program.
Der er tale om et kabinet med god symmetri i designet fra bunden til toppen. Dette er blevet kombineret med rigtig god plads til alt det hardware vi kommer i vores computer.
Endelig er der de omtalte 250mm blæsere der både er med til at give det vilde udseende, men også et vildt airflow samtidig med at de tilbyder det fedeste blå lyst som er kendetegnet i casemod verdenen.
Men hvordan det så vil blive modtaget her i Danmark kan være svært at udtale sig omkring. Der er helt sikkert en masse der vil synes at kabinettet er alt for meget premod og dårligt sammensat, mens der er andre som vil elske det anderledes og meget voldsomme design Aplus har fået banket sammen.
Jeg er selv modstander af premod, men har på det sidste indset at de faktisk også kan være rigtig fede. Både RC-632 fra CoolerMaster og dette Twin Engine kabinet er beviser på fede premod kabinetter der også giver perfekte forhold for vores dyre hardware.
Prisen som vi har fundet til over 1000kr kan godt lyde lidt voldsom, men kabinettet er lige kommet på markedet og vi har set mindre kabinetter til samme pris. Der er god stabilitet at finde i kabinettet og bruger man de rette komponenter kan man ende med et støjsvagt system der vil skabe misundelse.

| Aplus Twin Engine er et af de første Premod kabinetter som jeg har valgt at give 100 points og det vil der sikkert komme en masse kritik af. Men kabinettet indeholder alle de aspekter af et moderne kabinet der skal til selvom det er opbygget i stål som gør det tungt. kabinettet er flot på værelset hvad enten man er 16 eller 40år gammel. Det kræver bare at man kan lide det voldsomme design. Kabinettet indeholder masser af casemod muligheder, selvom det er et premod. Kabinettet koster pt. over 1000kr, men der er også masser for pengene, især 2 x 250mm blæsere med fedt blåt lys. |
Hvad betyder karakteren: Tweak'O'Meter karakter beskrivelse
OBS - Vores bedømmelser er testerens/skribentens personlige oplevelser med produktet, efter dennes egen vurdering, dvs. testeren bestemmer selv de kriterier og argumenter produktet er vurderet ud fra. Det gælder også for karaktergivningen, der er individuel og IKKE kan sammenlignes med andres.
Info - Vores artikler/reviews på produkter SKAL ikke anvendes som købsguider, da vi ikke tager ansvar for evt. misforståelser eller fejl i reviews hvis alt evt. ikke læses. Henviser derfor til at læserne indhenter yderlig information, samt læser andre reviews inden evt. købsbeslutning. TweakUp tager under ingen omstændigheder ansvar for fejlkøb pga. af reviews |
|
|
| |
|
|
|
Info |
|
|
| |
Oplysning |
Hvad er Tweak'O meter og hvad betyder det overhovedet?
Læs denne guide om vores personlige karakter system for at forstå vores måde at dømme produkterne!
Gammel skala | Ny skala
|
| |
Sprog |
| |
Kommentér |
Klik her for at skrive en kommentar eller læse andres kommentarer
|
|
Kommentér
|
| |
Statistik |
|
|
| |
| | |
|